1) Pris.
2) Type af hængekøje.
3) Længde og bredde.
4) Årstid du ønsker at hænge.
5) Vægt af hængekøje. (hvor meget må den fylde)
6) Isolering.
7) Tarp.
8) Ophæng.
9) Mærke/model.
10) Efterskrift.
11) Oplevelsen.
Der er mange variabler man skal tænke på når man skal købe sin første køje og for at finde lidt rundt i det så har jeg prøvet kort at beskrive hvad man skal have i sine overvejelser inden man køber sin hængekøje.
1) Pris.
En hængekøje koster fra 200 kr til op imod de 5000 kr for hængekøjen alene, men der er ingen grund til at købe det dyreste hvis man ikke ved om det er noget for en.
Man kan sagtens få en god oplevelse i en "billig" hængekøje, men i langt de fleste tilfælde hænger pris og kvalitet sammen.
2) Type af hængekøje.
Groft set findes der 4 typer af hængekøjer. Dem med myggenet integreret og dem uden, nogle af dem med myggenet kan det tages helt af.
Så er der dem med en fodpose som giver en mere flad liggeoplevelse ,og så den mere traditionelle uden "ekstra" tilføjelser.
Der er også en type hængekøje med en "pind" i begge ender som holder siderne på hængekøjen fra hinanden, og det giver normalt en meget flad liggeoplevelse da man hænger lidt anderledes.
Så er der jo selvfølgelig hængekøjer der er et mix af flere typer som også har sine fordele og ulemper.
3) Længde og bredde.
For at ligge godt er det vigtig at din hængekøje passer din kropstype, er du lille og tynd er det ikke nødvendig med en hængekøje der er lavet i ekstra længde eller bredde. Når man som jeg næsten rammer 2 meter i længden (og tilhørende kropsvægt) så er det vigtigt at få en længere hængekøje en "standart" længden, simpelthen for at få en ordenlig liggelængde, ellers kommer man til at overanstrenge sine knæ og fodled.
Bredden er også med til at give en god komfort fordi man ligger på skrå i forhold til længderetningen, og de fleste kan klare sig med ca 1,3 meter i bredden.
4) Årstiden du ønsker at hænge.
Hvis man ønsker at hænge hele året rundt er det en fordel med en hængekøje med dobbelt bund, fordi man har muligheden for at lægge et skum underlag (liggeunderlag) imellem de 2 lag så den ikke glider rundt når du vender dig. To lag giver også en større styrke, dvs hængekøjen kan bære en større vægt.
Vil man kun bruge hængekøjen til at tage en powernap på turen er en enkeltlag og relativ kort hængekøje nok.
5) Vægt af hængekøjen.
Hængekøjen fylder normalt ikke så meget og derfor er vægten normalt ikke noget problem, men er man til ultra let pakning skal man kikke efter enkeltlags hængekøjer og er man fanatisk nok så er mygge nettet også sparet væk i hensyn til vægten. Er man derimod ligeglad med vægten og kun går korte distancer så kan man jo vælge en hængekøje med dobbelt bund, indbygget myggenet og tarp, måske også med stænger der holder køjens sider fra hinanden. Vægten kan variere fra ca 700 gram og op til små 5 kg for et helt setup. Så vægten har en afgørende rolle på hvor meget hængekøjen fylder i sidste ende.
6) Isolering.
Når man lægger sig i sin hængekøje vil man hurtig blive kold på den del af kroppen der vender mod jorden, fordi den isolering man har feks i en sovepose, bliver klemt flad af kropsvægten og dermed er der intet der beskytter mod kulden.
Der findes masser af muligheder for at isolere sig mod kulden og de mest brugte er liggeunderlag, underquilt eller en pod, alle kan kombineres for at øge isolationsevnen men normalt bruger man kun en af dem eller højet to sammen.
Liggeunderlaget kender vi alle, det er lavet i en fast skum og kan variere i tykkelsen, et selvoppustelig eller oppustelig underlag kan sagtens bruges. Ulempen er at man let gilder af et underlag og derved får et område der ikke er beskyttet mod kulden.
Underquilt og pod er en slags "sovepose" man hænger under hængekøjen (pod går hele vejen rundt)og derved skaber isolering mod kulden og vinden. Der findes ligesom liggeunderlag alt fra sommer til vintermodeller.
7) Tarp.
Ønsker man at ligge i ly for regn og vind skal man tilkøbe en tarp (enkelte køjer har dem fastmonteret) det er nærmest et regnslag man spænder over sin hængekøje for at skærme mod vind og vejr. Priserne variere fra 250 kr og opad. Når man ligger i hængekøje i norden er det næsten uundværlig.
8) Ophæng.
Det er nærmest umuligt at dække alle typer men grundlæggende er der 3 typer.
Woopiesling (justerbar snor)
Weebing suspention (bredt lastbånds type)
Få hængekøjer med amsteel snor der bindes til træet.
Der ind i mellem der er et utal af kombinationsmuligheder og smarte "gadgets" som kan gøre ophængningen simpel eller lettere.
9) Mærke og model.
Det er vist op til ens penge pung hvad mærke og model man kan vælge, der er næsten ikke forskel på de fleste hængekøjer ud over typerne som jeg beskrev tidliger.
Der findes mange som har tænkt anderledes og tilføjet den klassiske hængekøje noget nyt. Mærke og model betyder ikke så meget det betyder mest at man finder den køje der passer en og som man hænger godt i og ikke så meget prisen.
10) Efterskrift.
Når du har fundet din hængekøje så skal man være forberedt på at der kan tilkøbes en masse ekstra udstyr tarp, top/underquilt, underlag, ophæng og det kan godt vise sig at hængekøjen var den billigste del men sådan er det med udstyr, mere vil have mere, hvis man vil hænge mere end bare i sommermånederne SÅ bliver det først rigtig dyrt. Men en god grundregel er at spørge erfarne hængere til råds, og dan så din egen mening.
Grej er som relligion, det man har er altid det bedste... ;-)
11) Oplevelsen.
Har i ret mange år brugt hængekøje som noget hyggeligt i haven eller som noget ekstra på tur og mine første oplevelser er nok som de fleste en billig nethængekøje mellem 2 træer i haven.
På mine ture ude i naturen (kajak, vandre eller shelter) er det blevet til få overnatninger i hængekøje, men en masse timer hvor man bare hænger ud,j eg har ALDRIG fundet mig godt til rette og fundet en god sovestillig. Det skyldes nok at "banan" formen ikke giver en ret god ligge stilling!!
Men en tråd her på Outsite vakte min interesse for hængekøjen som overnatningsform. Keld havde tidligere skrevet lidt om Warbonnet Hammock på hans kajakblog og det var slet ikke tosset som et alternativ til et telt når man er på tur.
Mit udgangspunkt var at finde den rette hængekøje første gang, og det er slet ikke så let som man skulle tro, for der er utrolig mange modeller at vælge imellem, og selv om man kan snævre det ned til 2-3 stykker så er udvalget af ophængningssystemer også en mindre jungle at finde ud af, og bedst som man tror man har valg det skal man til at tage valget om hvilken tarp man synes passer og her snakker vi ikke bare form, størrelse, farve, materiale og vægt!!!
For mig var det ikke så svært...sådan næsten ikke :-) Jeg ville ikke have en fancy form men bare en almindelig firkantet som også kan bruges til andet end hængekøjen, og farven skulle være grøn eller camo EASY :-)
Hængekøjen blev en Warbonnet Blackbird 1.7 DL XLC fordi den dækkede de krav til dobbeltbund (DL) så der kunne stoppes et underlag i bunden for bedre isolation og den kunne også fås med ekstra længde (XLC) så den er 11 fod lang. Kravet var der skulle være et "fast" myggenet så man kan ligge uforstyrret natten igennem og ikke blive holdt vågen af myg og andre insekter. Ydermere snævre det valget ret meget ind da jeg havde læst så meget om "fotbox" og det er der ikke ret mange der har.
Ophængningen af selve hængekøjen er en mindre jungle at finde ud af og hver producent har deres måder som er alt fra genialt til "detfinderjegaldrigudaf" men Warbonnet havde gjort det nemt for de havde lavet en video af deres ophængning og valget blev for mig egentlig let da jeg så dem,webbing med karabiner og let justerings muligheder var lige mig og det blev valget.
Da hængekøjen var bestilt gik jeg igang med at grave en stolpe ned i haven så den kunne testes med det sammen ;-)
Jeg var meget spændt på pakkestørrelsen på tarp og hængekøjen?? Tarpen har en størrelse pakket sammen på lidt over en liter og køjen lidt over dobbelt størrelse så alt i alt en rigtig god størrelse og vægten slet ikke så tosset til rygsækken,genialt til kajakken og fantastisk til turen i skoven.
Hængekøjen var nærmest ikke kommet ind af døren før den blev hængt op,det tog under 5 min at hænge den op og yderligere 2 min at justere den lidt ind og få sat pløkkerne i jorden til myggenet og "hylden"...slet ikke dårligt når man tænker på det var første gang, men det geniale ophængningssystem gør det bare let og problemfrit.
HOLD NU OP den ser genial ud og det vare bare med at komme ind og ligge......hvilken fornøjelse :-) :-) ligger man på skrå som de anbefaler så udnytter man "fodposen" optimalt og man ligger næsten helt vandret og der er næsten ikke nogen overstrækning på knæhaserne og fodled. Myggenettet bliver holdt oppe af en fast line som holder den langt fra ansigtet og der kan man også hænge sin lygten eller andet udstyr man lige skal have ved hånden.
Life is great :-)
Efter at have testet den lidt uden tarp så havde jeg valgt at hænge den op også og tage natten under "åben" himmel. Tarpen var ikke nem at sætte op da der ikke er noget fancy webbing at hænge den op med,men det gik og oplevelsen var en helt anden når man kom ind i køjen. Så skal det lige siges at det blæste mellem 10 og 13 m/s og det giver lidt ekstra udfordringer.
Natten krøb på og der er STOR forskel på oplevelsen når man ligger i en hængekøje kontra telt/shelter, man mærker luften og alle bevægelser træerne giver i vinden og den lette gyngende oplevelse. Bare ligge der og mærke den blide gyngende bevægelse gjorde jeg faldt hurtig i søvn. :-)
Jeg vågnede lidt hurtigt omkring kl 4, jeg havde været total væk i 5-6 timer og om det var naboens larm eller fordi jeg frøs ved jeg ikke men jeg havde i nattens løb flyttet mig væk fra underlaget og ryggen var MEGET kold !!
Jeg kunne se at den meget glatte overflade på mit oppustelig liggeunderlaget og selve materialet som hængekøjen ikke er optimalt man skrider let ud til siderne og kommer til at ligge ubeskyttet og på en kold blæsende nat med vinden direkte ind under tarpen. Jeg valgte ikke og kæmpe med underlaget og gik ind for at få et par timer mere på øjet.
Kampen med underlaget !!!
De timer jeg fik i min nye hængekøje var super gode og jeg måtte sige jeg sov fantastisk, fodposen er genial,kunne ikke mærke noget som var overstrukket og ingen smerter fordi man havde lagt forkert, kun den kolde ryg var træls, men jeg ved at fremover er det mit skum underlag der skal bruges.
Da jeg købte et vinter cover som erstatter myggenettet i de kolde måneder er jeg jo nok nød til at lave/købe en underquilt til vinterbrug.
Min Snugpak sovepose burde ikke give problemer og i nat brugte jeg den kun som en dyne/topquilt.
Alt i alt en fantastisk oplevelse og jeg glæder mig til at få flere overnatninger ude i naturen i min nye hængekøje og min Trekmate hængekøje er definitivt lagt på hylden.