Brugerguide til norske og danske kortdata

Hvordan bruger man kortdata

De norske kortdata er, som de danske og til dels de svenske frikøbt af staten, så alle kan bruge dem, blot de bliver krediteret for brugen og om muligt linket til. 

gratis topografiske kort til gps print og download

Der er i dag masser af muligheder for at få fingrene i kort. De fleste har efterhånden kort på deres mobiltelefon eller Tablet og mange har også kort på en GSP til vandrebrug. Kort er lidt som biler, de skal løse en opgave og forskellige platforme kan løse opgaven på forskellig vis. Hvem har ikke prøvet at danne sig et godt overblik over et større område vha. mobilen eller siddet med et kæmpe papirkort i forruden af bilen (selv om det nok er nogle år siden). Begge scenarier er ret uhensigtsmæssige, men havde man byttet platform, var man kommet i mål.

På kartvärkets hjemmeside http://data.kartverket.no/download/content/geodataprodukter, kan man oprette en gratis brugerprofil og herefter er man kørende til at downloade kort. Det fungerer ret simpelt ved at man lægger data i en "kurv" og bestiller. Herefter har man 24 timer til at downloade kortene.

Når man er logget ind, klikker man først på Geodataprodukter i menubjælken. Herefter kan kortene filtreres vha. Karttype, hvor man til vandrebrug vil vælge Topografiske kort og evt. også filtrere på Datastruktur, hvor der vælges Rasterdata. 

Tilbage er en liste over kort, hvor kortserien N50 nok er den der er mest egnet til vandrebrug. Allmindeligvis bør TIFF-versionen vælges, da kortet her er en billedfil, der kan anvendes rent grafisk til print, baggrundskort, klippe ind i tekster mm.. Har man GIS-erfaring er det også muligt at hente kortene som en fildatabase.

Klik på billedet herunder, opret bruger og vælg så udsnit af Norge på kortet som du vil downloade:

gratis kort over norge

På samme måde kan man tilgå Kortforsyningens data: http://download.kortforsyningen.dk. De to løsninger ligner hinanden så meget, at man tilnærmelsesvis blot følger ovenstående. Det mest relevante kort til vandrebrug vil være DTK/kort 50 eller 4cm-kortene. Skal man rigtig nørde landskabselementer, vil de høje og lave målebordsblade være de bedste. Selv om det er historiske kort er ækvidistancen på højdekurverne af en fin kvalitet og der er masser af anden historisk information, som ikke er med i nyere kortserier og kan danne basis for noget historie på sin færden.

Klik på billedet herunder, opret bruger og vælg så udsnit af Danmark på kortet som du vil downloade:

gratis 4 cm kort over danmark

Jeg håber at denne lille brugerguide/præsentation kan give lidt inspirration og hjælp til at finde det rette kort til den rette opgave.

De svenske fjellkort bliver efter planen tilgængelige til januar.

Jeg er først det sidste år begyndt så småt at vandre med kæresten. Lysten har været der i mange år, men det er først er først kommet så småt i gang nu. Vi nyder også at skifte fjernsynet ud en enkelt aften, med udsigten fra teltet eller et shelter til den danske natur, når vi trænger. Jeg har brugt naturen aktivt til masser af dagsture i mange år. Meget af tiden er gået med lystfiskeri, både med flue og spin på kysten og i ny og næ i ferskvand. Jeg håber at jeg/vi får tid og lejlighed til at deltage i nogle af turene her på siden, men er her lige så meget for at hente inspiration og viden.