Kortlægningen af Danmark
Egentlig starter bogen i fjerne verdenshjørner og tager os tilbage i historien. Her er kort meget primitive men dog kort. Her er angivelse af, hvad der er vigtigt for den, der skal læse kortet, og så er det vel nok. Danmarks måske ældste kort finder man også i bogen. Det er en ca. 5000 år gammel sten måske med angivelse af markskel.
Herefter ryger vi i ren danmarkshistorie, og det er meget imponerende at se, hvor tidligt kort blev meget “nøjagtige”. I 1629 kommer Jan Janssonius med et imponerende værk, og fra 1650 er Johannes Mejerd detaljerede kort et mesterværk.
Bogen giver detaljerede beskrivelser af tiden, hvor kortet blev lavet, og det giver et godt indblik i historisk navigation, og de værktøjer der var til rådighed. Samtidig også det politiske spil, krige og andet, der har ændret kortene.
Vi kommer også forbi Skandinavien og kolonialiseringstiden, hvor De Vestindiske Æer, Grønland, Færøerne, Island osv. er med. Her er vi jo virkelig ude i seriøs navigation, da det handler om meget store afstande, hvor man skal ramme et meget lille punkt.
Det er et utroligt værk, som Peter Dam her har sammensat. Bogen er smuk i selv selv - det er uden sammenligning en krone i samlingen af kortbøger. Fascineres du af kort, skal du liiiiige stoppe op og vurdere, om du skal tømme sparegrisen. Er du historisk interesseret, er bogen bestemt også noget for dig. Er du interesseret i historisk navigation, kortlæsning, kort og kompas osv., er bogen den bog, du MÅ anskaffe dig,