På Pilgrimsfærd
Bogen ‘På Pilgrimsfærd’ dukker op i min postkasse, og der skulle gå lidt tid, før jeg samlede den op fra hylden igen. Jeg må indrømme, at min ignorance forhindrede mig i at læse den. For var det endnu en “se mig, jeg har vandret Caminoen” eller en filosofisk tanke om det, at være pilgrim, set i perspektivet, fra en og anden.
Men det var det ikke!
Det var pilgrimsfærden i Danmarkshistorien, og havde jeg bare fanget den, da jeg læste bagsiden eller den medfølgende spiseseddel, som man får med, når man modtager bøger til anmeldelse, så havde jeg læst den med det samme.
Slugt på få timer
For da jeg endelig åbnede ‘På Pilgrimsfærd’, væltede det ud med spændende og interessante historier om pilgrimsfærd.
Der er historier fra Pilgrimsfærdens start i 200-300 tallet, og op til i dag på Camønoen, Kaninoen og Amarminoen samt alle de andre “ninoer”. Men vi tager i høj grad udgangspunkt i år 1411. Det er hendes kongelige højhed Droning Margrethe d. 1, der sender gavebreve hvori der står, at der skal sendes pilgrimme ud i verdenen. De skal gå hendes bod (altså… vandre i hendes navn og dermed skaffe hende velsignelser).
I gavebrevene, der i øvrigt indeholdte mange mange penge, kan vi se en stor og vigtig optegnelse, af tiden pilgrimsruter og pilgrimsmål, og det har givet os vigtig viden, om Pilgrimsfærd.
Derudover er der mange andre historiske hændelser fra pilgrimsfærden beskrevet, og man lærer en masse om “fænomenet”.
Læs den!
Hvis du som mig bare har en meget lille interesse i pilgrimsfærd, så er bogen værd at læse. Har du mellem eller meget interesse, men ikke ved så meget om historien bag pilgrimsfærd, så er denne bog et must!
Jeg lærte også noget nyt, da serien ‘100 Danmarkshistorier’ er gået forbi min næse. Her er der allerede udgivet en masse spændende bøger (og i alt skal der udgives 100 over 100 måneder på 100 sider), der bestemt er værd at læse, i shelteret eller i teltet. Når du køber bogen, får du et gratis eksemplar med som e-bog, så bøgerne vejer heller ikke noget i rygsækken.
På Pilgrimsfærd
Udgivet: 2023
Forfatter: Martin Wangsgaard Jürgensen
ISBN: 978 87 7597 271 5
www.100danmarkshistorier.dk
Pris: 129,-
