Bogen Spis Ude - 80 skønne retter til stormkøkkenet
Det vrimler med kogebøger - også om friluftsmad. Langt de fleste er dog gode. Nogle lidt overdrevet med madkunst og råvarer, som de fleste af os, ikke kan komme i nærheden af.
Jesper Rais’ bog Spis Ude er dog en “no bullshit” kogebog! Det er til dig der godt kan lide, at spise ude i naturen. Det er ikke veganske, slanke, nedfalden-frugt retter. Bare ganske almindeligt mad, som de fleste af os elsker.
Bogen er inddelt i morgenmad, den lette sult, hovedretter, supper og dessert. Der er rundt regnet inspiration til 4 weekendture, hvor du til alle måltider spiser blandet, hvis vi tæller morgenmad med. Af hovedretter er der til 16 weekendture (med to forskellige hovedretter på hver tur).
Bogen er rigt illustreret med fotos af hver ret. Det gør bogen enormt troværdig, for det fortæller os, at Jesper faktisk selv har lavet maden, og ikke “bare” fundet på noget. Det ligner faktisk også, at han har nydt retterne ude i naturen. Eller i hvert fald halvdelen.
Jeg synes at bogen er fantastisk. Man kan savne ganske almindelig turmad, som man kan lave på kogegrejet, uden at skulle kunne en masse, eller lede i 5 supermarkeder, før alle ingredienser og råvarer er i hus. Derfor synes jeg også, at hvis du er på udkig efter inspiration til mad i naturen, så er dette bogen du skal have.
Bogen koster 249,- og kan f.eks. købes hos Friluftsland: https://www.friluftsland.dk/reismer-spis-ude-jesper-rais/
