Outdoor film om vandring

Outdoor dukomentare

Vandring og friluftsliv bliver mere og mere populært. Det gælder ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Jeg har set store outdoorfirmaer der gisner om at det hele vil eksploderer de næste 10 år, så skynd dig ud, medens der er plads i naturen.

Grundet populariteten kommer der også man dokumentarer om vandring og især USA udgiver mange i øjeblikket. Da vandring som sådan ikke er ekstrem sport eller "extreme survival I've got a big knife" så skal der findes vinkler på hvordan man gør det spændende for seeren at vise en flok tosser der går og går og går...

Det sidste kan jeg selv nikke genkendende til og har i mange år filmet mine ture. Det er der kommet nogle (synes jeg selv) flotte videoer ud af, der forhåbentlig inspirere flere til at komme ud. Men det er faktisk skide svært at gøre en vandretur spændende - det kræver meget forberedelse og disciplin at få det hele med og koge det ned til noget, der måske er spændende.
Mange forsøger som jeg at dokumentere deres færden i naturen og mange fejler også. Det er ikke ment som hård kritik, for det er svært! Man skal hele tiden tænke på hvorfor man filmer og hvilken historie man vil fortælle og historien glemmer mange.

Og hvad så med denne dokumentar?

Only the Essential dokumentaren

dokumentar om the pacific crest trailVi starter godt, men hurtigt, med at følge de to venner der er spændte på deres kommende tur. Vi sidder i en flyver og er på vej til grænsen til Mexico. Historien er i orden og der er et klart mål - Grænsen til Canada.

Herfra går det dog meget hurtigt fremad og dokumentaren om Pacific Crest Trail (PCT) begynder langsomt at følge et skema eller en opskrift om man vil, hvor scenerne egentlig er de samme, men med et nyt bjerg i baggrunden - Same shit, different day.

Og sådan er det jo i princippet også. Når vi vandre sker der jo ikke så meget. Vi bliver ikke jagtet af politiet og for det meste heller ikke af en sulten bjørn. Herude kommer der ingen kreditorer og man kan ikke få lavet større bryster (mig bekendt).
Man går og går og det man oplever - indtryk, dufte, landskaber, det sociale, hyggen, alt sammen skal formidles videre til seeren.

De to skabere Colin Arisman og Luke Kantola som vi følger på PCT, er begge passionerede friluftsfolk, der ifølge dem selv, altid har været i og nydt naturen. Det kan man godt mærke i dokumentaren, men måske de også har glemt at alle ikke "bare" rejser sig fra skrivebordet på jobbet og går 4294 km.

Det gør de færreste nok og derfor er det for mig slet ikke nok at starte i et fly og hurtigt befinde sig på ruten. Hvad med planlægningen? Hvad koster det? Skal man træne til sådan en tur? og så videre...
Men hvad nu hvis dokumentaren vil vise selve PCT og det at være derude?

Pacific Crest Trail og naturen

Det er der meget af i dokumentaren - natur og der er meget smuk natur, landskaber og bjerge. Ret hurtigt får man nok (kan man virkelig det?) af desserten der er lavet af chokolade, pyntet med chokolade, drysset med chokolade og så glemte jeg chokoladebunden. Du har gættet hvor jeg vil hen ikke? Man savner variationen! Hvad nu hvis man havde eksperimenteret med lidt appelsin eller peanuts (for nu at blive helt vild).

Opskriften går de næste 30 minutter på følgende:

Klip 1: Bjerg og landskab.
Klip 2: Nogle der vandre i et flot landskab
Klip 3: Bjerg og landskab, men speak (tale) ind over om høje filosofiske tanker om det at være i naturen.
Klip 4: Bjerg og landskab
Klip 5: Lille variation, f.eks. en motorvej.
...

Nogle gange sniger der sig en historie ind, men det går så hurtigt at man sidder og undre sig over hvad man lige så, eller hvem man lige mødte. Meget sjældent sniger der sig lejrbilleder ind og dette savner man virkelig - hyggen.

Kort sagt kan du altså trykke "Play" og nyde 40 minutter (næsten) med smuk natur og meget lidt historie. Du, seeren, bliver et ufrivillig kameraobjektiv der peger derhen hvor der er bjerge. Du kan ikke rykke kameraet og se hvad der sker andre steder.
Der er timelaps, colorcorrection (men dette faktisk holdt på et flot niveau - altså uden at overdrive farvepalletten helt vildt) og wideangels.

pct dokumentar

Vi har set det før og kommer desværre nok til at se det igen. Det er blevet let for alle at tage et lommekamera eller GoPro med og filme. Det er der intet i vejen med og gør det endelig og del da også gerne! Men husk nu for Guds skyld historien. Ellers bliver dine seere, familie og venner indlagt til 600 lysbilleder fra en kedelig badeferie på Tenerife. Der sker ikke en skid og efter 10 minutter prøver du at grave øjnene ud med skeen fra din chokolade dessert.

Dommen

Heldigvis er de to skabere rigtig dygtige fotografer og scenerne er ikke bare peg og skyd. Der er tænkt (meget) over div. skud og det er langt hen af vejen godt lavet. Man kan se at de har taget sig tiden til at filme og der er især en scene hvor jeg tænkte: Damn de har lagt tilbage efter det kamera. De er på vej ned af en snefane og for at få det med, bliver de nødt til at stille kameraet langt væk, filme, nå snefanen og efter 100 meter ned af en bøvlet snebunke gå tilbage (i sneen) og hente kameraet.

Der mangler bare historien. Hvem er de to vi følger? Hvem er de personer vi møder (andet end jubelglade idioter)? Hvem er de frivillige bag PCT? Hygger I jer i lejren?

Og her kommer nok smagsdommeriet med filmfestivaller. Det er det samme kedelige pis der kommer ud og man prøver at ophøje sit eget intellekt op til at kunne forstå hvad der sker på lærredet. I virkeligheden sker der ikke en skid og når filmen er slut, kunne du lige så godt have taget en Caffe Laté og kigget på en plakat med en reklame for Kungsleden.

Det intellektuelle "twist" i denne dokumentar er når Colin og Luke lige syntes at de har noget klogt at sige, som f.eks.:
Jeg elsker at være i naturen, for her kommer man langt væk fra civilisationen. Well no shit Sherlock. Eller: Dernede på motorvejen ræser folk travlt forbi i deres kedelige hverdag. Ja det gør de... og? 

Skulle filmanmeldelsen stoppe her, kan du nok gætte at vi havde givet den 0 vandrestøvler, men så let er det bare ikke.

For jeg hyggede mig sgu meget godt og da dokumentaren er gratis, hvad mere kan man så forlange? Hvis du alligevel ligger med julefrokosttømmermænd i dag, så se den da og hyg dig med pizzaen, burgeren og ppommes fritterne. For den er da værd at se. Meget bedre end så meget andet lort og genudsendelser fjernsynet nu har at byde på (sagde gammelfar!).

Til sidst kommer der også lidt sjov, med længslen efter burgere og chokoladebaren - ting vi alle sammen kender efter 10 dage i fjeldet.

Stoevle 2 Flotte optagelser
Ringe historie

Derfor, 2 vandrestøvler for 40 minutters hygge, hvor du kan lægge hjernen, koble fra og nyde bjergene og the Pacific Crest Trail, god fornøjelse:

Se meget mere om filmen og skaberne på: http://www.wildconfluence.com/#only-the-essential

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.