Filmen Wild af Cheryl Strayed

Gå uden at være bange, vær klodset i stedet for. Hold min kærlighed eller forlad mig høj. Filmen Wild om Cheryl Strayed er så meget mere end en film om at være faret vild i livet. Den er også en skildring om hvordan man kan rejse sig og gå videre, selvom man har en pose sten man skal slæbe på.

wild cheryl strayed

Wild på DVD

Jeg indrømmer gerne at starten på Wild er noget feministisk. Jeg tager gerne tæv for at skrive at den skildrer den typiske ansvarsfraskrivelse som mange af de kvinder jeg har mødt gennem livet, desværre er tynget af. Jeg henviser selvfølgelig til hendes selvmedlidenhed over at have været hendes mand utro gentagende gange - men det er jo ikke hendes skyld... (mener hun selv på det tidspunkt).

Jeg tager dog heldigvis fejl og filmen bliver bedre og bedre, mens Reese Witherspoon performer fremragende. Filmen er komme efter bogen, der igen er kommet efter den virkelige handling. Filmen påstås at være meget dårligere end bogen. Men jeg vil sige at filmen, hvis man ikke har læst bogen, bestemt er værd at se (også selvom du har læst bogen).

 

As the sun come up, as the moon goes down
These heavy notions creep around
It makes me think, long ago
I was brought into this life,
A little lamb, a
 little lamb
Courageous, stumbling
Fearless was my mittle name
But somewhere there I lost my way
Everyone walks the same
Expecting me to step
The narrow path they've laid
They claim to
Walt unafraid
I'll be clumsy instead
Hold my love me or leave me high.

 

Vi har jo for fanden alle sammen en Cheryl Strayed i maven. Nogle mere end andre. Få kommer slet ikke til punktet hvor man må vandre i sindet for at gå videre. 

Før turen ad The Pacific Crest Trail (PCT) er Cheryls rygsæk blevet fyldt af minder og oplevelser der har gjort hende til den hun er. Hun kan gå de 1000 miles, men hun kan aldrig gå fra minderne. Da hun starter vandreturen er rygsækken fyldt med overdrevet meget og selv mig, der ellers elsker komfort på vandreturene, må se sig slået. Cheryl laver den klassiske fejl at medbringe alt for meget på sin første vandretur, men hun får heldigvis hjælp til at få en lettere rygsæk senere. Hun har lige så mange minder med som grej og dette afspejler perfekt hendes kommende rejse.

Filmen er skøn og der er mange sjove scener hvor jeg kan forestille mig at folk der vandrer i biografen var de eneste der grinede og resten af gæsterne gloede lidt hen på "it's funny 'caus it´s true" seerne.
Skøn - fordi den er barsk men hjertevarm. Smuk, lidenskabelig og ærlig. 

 

Say "Keep within the boundaries if you want to play"
Say "contradiction only makes it harder"
How can I be
What I want to be?
When all I want to do is strip away
These stilled constraints
And crush this charade
Shred this sad masquerade
I don't need no persuading
I'll trip, fall, pick myself up and
Walk unafraid
I'll be clumsy instead
Hold my love me or leave me high


Cheryl møder mange venligsindede mennesker langs PCT og det er hendes egne fordomme der (som regel, der var jo lige en jæger) begrænser hendes oplevelse, men det går heldigvis hurtigt over.
Det der er hele pointen i filmen er jo ikke det at vandre. Det er heller ikke det at vandre for at få klarhed i livet, eller for at flygte fra virkeligheden. Filmen handler om at være klar til at tage rejsen - den rigtige rejse videre.

Vi møder alle modgang, sygdom, død. Mange kan stortude sammen med Cheryl over at deres mor (eller andet familiemedlem, kæreste osv.) er død af kræft. Kræft er en del af livet og vi må vandre videre, men aldrig glemme. Græd bare med Cheryl, det må vi sgu godt!

Hendes mange engangsknald er en del af hende. Hvad hvis nu hun havde lyst til det?

 

If I have a bag of rocks to carry as I go
I just want to hold my head up high
I don't care what I have to step over
I'm prepared to look you in the eye
look me in the eye
And if you see familiarity
Then celebrate the contradiction
Help me when I fall to
Walk unafraid
I'll be clumsy instead
Hold my love me or leave me high

 

R.E.M og Michael Stipe beskriver det så godt:

Hvad nu, hvis vi ikke vil vandre med strømmen?
Hvad nu, hvis nu vi ikke vil stoppe mens legen er god?
Fjern din maske, snubl, fald og hiv dig selv op igen.
Hvis du ser mig i øjnene og genkender dig selv, så lad os bifalde diversitet.

Vandr for fanden da igennem livet, uden at værre bange for at være anderledes. Vær en klumpedumpe i stedet for en anden end dig selv. Elsk mig for den jeg er, eller forlad mig med selvtilliden i behold.

I filmen er det ikke Michael Stipe, men søstrene Johanna og Klara fra Söderberg i Sverige, der samler stenene op for at vandre videre med. Smuk version. Bandet hedder "First aid kit" og sangen "Walk unafraid" af begge kunstnere kan f.eks. findes på YouMusic.

Glory box der også optræder i filmen er endnu en stærk sang og godt valg til filmen. Det er Portishead der spiller og alle disse stærke sange er fra min ungdom. Det giver selvfølgelig mig selv flashback til min egen Cheryl Strayed, bare versionen med længere hår på benene.

Jeg er stort R.E.Mfan og derfor rammer sangen lige så hårdt som filmen. Sangen er en af dem jeg får på hjernen når jeg selv vandrer og det er skide sjovt da Cheryl møder de tre gutter og den ene forsøger at give de andre irriterende sange på hjernen. "And I say hey iay iay....". Du kan i øvrigt altid vinde kampen ved at trumfe med "Always look at the bright side of life" eller "Don't worry, be happy".

Konklusionen

Man kan selvfølgelig godt se at der er ting der er kortet betydeligt af og der mangler også nogle tråde, men alt i alt er filmen flot, godt fortalt og lavet med den tålmodighed historien kræver. Det er begrænset hvor meget man kan koge et hårdt liv ned. 
Witherspoon spiller som skrevet sindsygt godt og instruktøren kan være stolt. Der er dog stadig lidt vanskeligheder med flashbacks men skidt med det - hun kommer jo i mål til sidst.

Stoevle 4

Se filmen! Afsæt tid bagefter til samtaler (hvis du ser filmen med en anden) da filmen ikke stopper her, men kan fortsætte i dig selv. Du har jo måske en Cheryl der vil ud?

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.