Hængekøjeguruer
Darek Hansen (forfatteren) ved noget om hængekøjer - det er der ingen tvivl om. Foruden at have skrevet bogen The Ultimate Hang, har Darek en omfattende hjemmeside med alt fra DIY til test og anmeldelser af hængekøjer.
Han har også en App og den har vi allerede anmeldt: Læs anmeldelsen The Ultimate Hang - Hammock Calculator
Herhjemme har Darek ikke rigtig fået titlen "Guru" endnu. Han ligger nok i skyggen af Shug Emery, der er let at huske for hans gøgleri og sjove anmeldelser. Darek fortjener dog titlen, så derfor, hvis man kan, udnævner jeg ham gerne:
Darek Hansen, jeg udnævner dig: Hængekøjeguru - bum.
The Ultimate Hang
Man falder hurtigt for bogens sjove farver og geniale illustrationer. Bogen kan læses fra ende til anden men den er også et godt opslagsværk. Jeg valgte dog at købe e-bogen, der fungerer udemærket, selv på en iPhone.
Man får en lang intro om hvad hængekøje camping (hammock camping) er. Det skal selvfølgelig med, men man er ivrig efter at komme i gang. Bogen samler op helt nede fra og det er næsten unødvendigt at forklarer hvad en hængekøje er, til en nitche-gruppe der udemærket er klar over det. Det vil sige at guiden er under nybegynderniveau og det er ikke nødvendigt, men bare unødig fyld.
Der er en masse gode afsnit men mange gange er de flettet ind i hinanden og man glemmer hvor man læste det sjove trick eller gode råd. Husk derfor at lave æselører i bogen eller noter i e-bogen.
Hvis du vil i gang med hængekøje, så er bogen en rigtig god inspiration. Tiden fra forår til tidligt efterår er perfekt til at gå og hygge med bog og køje sidenløbende. The Ultimate Hang er perfekt til sommerferien:
Som mand ved du det jo godt - du kan ligeså godt købe bogen/e-bogen. Du skal alligevel ligge ved siden af kæresten på stranden og kede dig bravt. Hun trækker den ene lægeroman op efter den anden og alle de smukke kvinder du kunne kigge efter, ligger så langt væk, at du ikke engang kan se farven på deres bikini. Så kan du ligge og få inspiration, til når friheden melder sig og du endelig kan komme i skoven.
Som kvinde ved du det jo godt - du kan ligeså godt købe bogen/e-bogen. Manden har endnu engang lokket dig med på camping-ferie og hanvil bare sidde og glo ud af plastikvinduerne på forteltet. Forteltet fordi det helt sikker bliver regnvejr på hele turen. Du kan lige så godt sidde begravet i bogen og drømme dig og din køje ud i skoven
Konklusion
Men! Der er mangler i bogen og unødigt indhold. Det er som om at forfatteren ikke helt kunne beslutte hvem bogen henvender sig til og hvilket niveau den skulle være på. Det udspiller sig i at man som begynder vil snuble lidt i et overvæld af informationer som ikke høre hjemme i bogen. Omvendt vil man som øvet og ekspert kunne finde enkelte godt råd hvor man tænker "Okay, det var alligevel et overraskende råd at finde i bogen". Nybegynderen vil også mangle noget basis-info og så mangler bogen lidt mere internationalt præg (dette er i princippet ikke rigtig kritik, da bogen er skrevet i USA. Mere som info til den europæiske læser).
Selvom du er øvet, så vil du finde nok info og inspiration til at rykke et niveau op. Inspiration især. Selvom du har læst om decender rings eller Daisy chains, så er det meget sjovt at komme ned under udtrykket og se illustrationerne og beskrivelserne der er rigtig gode.
Så selvom en bedre køjebog kunne skrives, så skal man bestemt ikke gå udenom The Ultimate Hang, hvis man er interesseret i hængekøjer. Tvært imod skal man glæde sig til god underholdning, fede illustrationer og inspiration.
![]() |
The Ultimate Hang har fortjent 4 stjerner og Darek Hansen titlen som guru. Du skal heller ikke snyde dig selv for en meget lang tur forbi hjemmesiden tilknyttet: http://theultimatehang.com/
Bogen kan købes for 14,95 $ (ca. 98 kr.), men husk told og fragt: https://www.createspace.com/3617299
i iBooks koster bogen 49 kr. og kan let overføres til iPhone, iPad, Mac o.s.v.: https://itunes.apple.com/dk/book/the-ultimate-hang/id502324579?l=da&mt=11
Jeg kunne desværre ikke finde bogen på Google Play. Har du et link eller kender du andre steder, så smid det gerne i kommentarfeltet under artiklen. Hvis du har læst den/når du har læst den, så skriv også gerne din mening.