Boganmeldelse Børnenes Snittebog

 

Børnenes snittebog - snit i friskt træ

Jeg faldt over Frank Egholms bog til børn og blev inspireret til at købe den. Min datter, sønner og jeg snitter engang imellem, men det kan være svært med inspirationen til hvad man skal snitte. Der er mange ufærdige projekter, fordi det egentligt bare er snit i en pind, uden formål - og dog… formålet er fint, for børnene øver sig i snitteteknikker og hygger sig.

Men det er rart med en bog, der i den gang sætter gang i fantasien. Sådan en har Frank skrevet!

Gode råd til snitning med børn

Bogen starter med det gode spørgsmål; “hvornår kan børn snitte” og går videre til snittekniven, snitteteknikker, slibning af kniv og meget meget mere. Det er en rigtig fin guide til forældre der vil kaste sig ud i snitning, sammen med barnet, for første gang. Afsnittet afsluttes med sikkerhedsregler (læs og følg!).

bog om snitning til boern out

40+ snitteprojekter

Jeg har ikke talt efter, men der er rigtig mange projekter at kaste sig ud i. De forskellige snitterier er fint illustreret med billeder, fin materialeliste (der også inkluderer udstyr, så du kan overskue om du har til projektet, eller du evt. skal ud at investere).
Der er også en rigtig fin beskrivelse af hver projekt, så du ved hvad du skal være opmærksom på, hvordan man gør hvad (f.eks. flækker på en god måde) osv.

Og resten af bogen…

Jeg kan varmt anbefale Franks bog! Hvis du vil i gang med at snitte med dit barn, men ikke rigtig ved hvordan man kommer i gange, eller hvis du savner inspirerende snitteprojekter med barnet, så køb denne bog.
Vi var i gang med at snitte, men der er alligevel fine råd gennem hele bogen, så der er altså viden for enhver. Vi har prøvet at snitte et par projekter på sheltertur, og vil bruge bogen igen og igen.
Børnenes Snittebog findes både som e-bog og hardcover, så du kan enten have bogen liggende i værkstedet eller i stuen eller have den på iPad/telefonen. Bogen er set til forskellige prisen, men kan f.eks. købes her: https://survivalstore.dk/collections/boger/products/bornenes-snittebog-snit-i-frisk-trae 

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.