Nordiske byggetraditioner
Hans Keiding tager os med rundt i Norden, og på hyggeligvis kommer vi med indenfor i spændende byggetraditioner og bliver klogere på friluftslivet.
Fra sin base i en hjemmebygget van besøger Hans spændende personer og hjælper til med spændende byggeprojekter. Programmet er på flere måder inspirerende, da vi både lærer om historien og gamle byggetraditioner, der nogle steder er gået vasken.
I Lapland laver Hans en nytænkning af lavvuen, der bliver en blanding, af lavvu og Tentsile: En svævende lavvu. Dette er faktisk slet ikke en dum tanke, og da de er færdige, kan du se hvorfor ideen er noget nært genial (mere vil vi ikke afsløre).
Vi kommer i dette afsnit også med indenfor hos Tentipi, der bl.a. hjælper med projektet.
De andre afsnit er også rigtig hyggelige, og man må sige, at Hans får startet de Nordiske traditioner påny, hvor end han lander i serien.
Der er stor ros til Hans og programmet herfra. Det kunne have været et egoistisk projekt med støtte fra DR, hvor vi var tvunget til at se på, at Hans skulle ud at hygge sig i sin van. Sådan er det på ingen måde, og arkitektens passion smitter en helt ud i stuen. Det inspirerer også til egne projekter og måske at kigge lidt på, at mange materialer findes lige udenfor døren. At få naturen med ind om man vil.
Eneste lille minus er, at der ikke bliver dykket helt ned i byggeteknikkerne. I nogle afsnit sidder man tilbage med følelsen af, at man mangler noget. For min skyld kunne afsnittene godt vare 10 min. længere og så give et endnu større indblik i nordiske byggetraditioner. Der er dog mange teknikker med i programserien, så man lærer altså noget, samtidig med man lærer historien at kende, og man hygger sig.
På Eventyr i Norden er bestemt værd at se, og det er gratis. Du kan nemlig se alle afsnit lige her: https://www.dr.dk/drtv/episode/paa-eventyr-i-norden_-det-danske-shelter_48064
Alle billeder er fra DR's hjemmeside.