Boganmeldelse Uteliv Med Yxan

Uteliv Med Yxan

Før jeg købte bogen kendte jeg ikke Lars Fält. Han er sikkert skide dygtigt - ikke et ondt ord om ham.
Men bogen skuffer fælt! Det virker som en skjult reklame for Gränsfors Bruk, som du endda har betalt penge for.

Emnet er ellers stort og godt! Øksen! Man kunne tale materialer, forskellige typer (og ikke kun Gränsfors), anvendelsesmuligheder, sikkerhed, hvordan man anvender den, hvordan man ikke anvender den, hvordan man sliber den osv. osv.

Det gør Lars egentligt også i bogen. Det er bare meget meget kort. Så kort at man næsten ikke får noget ud af bogen. Der er nærmest kun en side med typer af økser og det er meget sparsomt. Der findes flere typer økser end du har underbukser, og det giver mening at vælge den, der passer til dit brug. Når vi taler udeliv eller friluftsliv, kan du også have begrænset med plads eller kilo at kunne slæbe, og derfor er det også vigtigt at kende en god all-round økse. Den får du dog ikke her. Og dog.

Outdoor-øksen fra Gränsfors Bruk er brugt som eksempel. Det er også et godt bud, men der er mange flere (og uendeligt mange flere økseproducenter - også i Sverige). Også nogle der vejer mindre.

Bogen bruger store billede og begrænset tekst. Det gør den let og overskuelig, men det hele drukner lidt i hinanden. Første gang jeg læste den, blev jeg slemt skuffet og bogen lå i et år, inden jeg gav den en ny chance. Det blev det kun lidt bedre af.

Lad værre med at købe bogen. Gå på Google hvis du vil vide hvordan man kløver, sliber eller skæfter en økse. Hvis du kender en god økse bog, så skriv gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvis du alligevel er nysgerrig koster bogen 177,- og kan købes her: https://cdon.dk/boger/lars-falt/uteliv-med-yxan-40301635 

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.