Forsiden

Friluftsliv

Grej & udstyr

Info & viden

Ture & Kurser

Magasin & Medier

Outsite

Anmeldelser

Læs vores gratis Outdoor Magasin:

Boganmeldelse af Stuglandet. En bog med alle gratis hytter i Sverige. Fra samernes Aivak i nord til Vantalängen i syd ligger over 200 hytter og venter på dig, lige ovre på den anden side af sundet. 

stuglandet boganmeldelse

Gratis Hytter i Sverige

Hvis du planlægger din tur godt, kan du sikre dig gratis overnatninger som supplement til shelters (vindskydd) eller dit telt. Der er det men, at du ikke kan booke hytterne. Jeg har selv prøvet nogle af de hytter, der ligger på Skåneleden. Ovenstående Vantalängen var en lille skuffelse, da bålstedet var fjernet, og meget af indmaden pillet ud. Der var til gengæld masser af shelters, græsplæne til telte og ved (brænde) en masse.

Vedema-hytterne har Outsite benyttet til vandreture på Skåneleden, og her er en af bogens fejl; der er to hytter og ikke bare én hytte. Når det er i den positive ende.

Jeg har også besøgt de gratis hytter, der ligger på Höga Kustleden med min datter. De er dog ikke beskrevet i bogen, men hytter i området er, og der er henvisning til en hjemmeside, hvor de kan findes. Men det er ærgerligt og en fejl, at de ikke er med, synes jeg.

gratis hytter i sverige

Forfatterne Kjell Vowles og Moa Karlberg har ikke prøvet alle hytterne selv, så mange af dem er researchet - selvfølgelig.
Og det har de gjort udmærket. Omtalen af de hytter, som de selv har besøgt, er krydret med flotte billeder og gode historier.

Eneste minus er, at der ikke er kort i bogen. Et oversigtskort med navn kunne gøre guiden meget lettere at anvende, men et kort med placering under hver omtale kunne også hjælpe læseren betydeligt. Hytterne er dog inddelt i områder, men det er stadig svært at overskue dem.

Når det er sagt, er bogen bestemt pengene værd! De mange mange hytter giver stor inspiration til alternative overnatninger på vandreture eller deciderede hytteovernatninger når man er på tur i Sverige. Det er et utroligt godt billede af hvilken gæstfrihed, Sverige gang på gang tilbyder alle, der skulle have lyst til at besøge det smukke land - tak!

Også tak til forfatterne for den gode idé at samle hytterne til en guidebog.

Stuglandet
Kjell Vowles og Moa Karlberg
Votum Gullers Förlag
9789188435200
176 sider

Du kan f.eks. købe Stuglandet her: https://www.saxo.com/dk/stuglandet-fria-oevernattningar-i-skog-och-fjaell_kjell-vowles-moa-karlberg_indbundet_9789188435200 

Læs også

Jetboil gasbrænder
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
B-Wild outdoorbutik
MSR Outdoorudstyr
Pro-Outdoor

 

Teva vandresandaler
Friliv outdoorbutik
Nordisk Outdoor
OutdoorPro
Aclima
SpejderGEAR

 

YETI soveposer og jakker
Friluftsland
Sea To Summit frysetørret mad
Leave No Trace
EXPED liggeunderlag og rygsæk
Slagelse Camping og Outdoor Center

 

Patagonia
Outdoor45
Therm a rest
Survivalstore
Eventyrsport
Trangia