TEVA sandaler til vandring

TEVA sandaler er geniale at vandre i. Vi modtager mange spørgsmål om fodtøj på vandretur. For mange er vandrestøvlerne meget svære at slippe, men prøv det! Dine fødder vil elske sandaler!

teva sandaler til vandring

Sandaler til vandring

Der er masser af sandaler på markedet og vigtigst! De sandaler, der passer dine fødder, er klart de bedste. Teva-sandalerne passer mine fødder, og det er jeg glad for. Teva laver sandaler til vandring, der er designet til formålet,

Terra Fi og Terra Fi Lite er de to modeller, der egner sig rigtig godt til vandring.

Se et stort udvalg af TEVA sandaler her...

Indstilling af TEVA-sandaler til vandring

Der er tre indstillinger, som sidder på forfoden, hælen og ved tæerne. Hvis du vandrer på en almindelig dansk vej, indstiller du sandalerne, så de føles behagelige at have på. Skal du ud i kuperet terræn, så har du flere muligheder. Indstillingerne ved forfoden og tæerne kan du stramme, hvis du går nedad. På denne måde glider du ikke fremad ved hvert skridt og undgår dermed vabler eller ømme fødder. Går vejen opad, strammer du ved hælen. På denne måde glider du ikke tilbage ved hvert skridt og undgår også vabler. Hvis underlaget er stenet, så husk at stram ved anklen, så du ikke vrikker om.

sandaler til vandring

Vandtætte sandaler?

Sandalen kan tåle vand (men er selvfølgelig ikke vandtæt...). De kan også tåle saltvand, men det er ikke alle, der kan det. Faktisk ødelægger saltvand limen i mange sko og sandaler, men altså ikke Tevasandalerne - de kan tåle det.

En anden fordel, når vi taler om vand er, at sålen også er skridsikker. En våd sten med mos er dog stadig glat, så husk at pas på, men generelt står sålen rigtig godt fast. Faktsik så fast, at vi i næste nummer af Magasinet Outsite kommer med en test af Teva til vad på vandretur.

Komfort

Sålen er også komfortabel. I hælen er en ekstra stødpude, der tager stødet, hver gang man tager et skridt. Resten af sålen er fast men dog lidt smidig. Remmene er også lavet, så man kan vandre i sandalerne hele dagen. Hvis du ikke er vandt til sandaler, så gå rundt med dem derhjemme. Du vil næsten uundgåeligt få vabler, og det er surt at få på turen, derfor: Øv dig derhjemme.

Vandring med sandaler

På vandretur i Danmark kan man sagtens trække i sandaler. Der er ikke meget terræn, som Terra Fi ikke kan klarer herhjemme. På Caminoen kan man mange steder også sagtens vandre i sandaler. Selv på Skåneleden og andre ”lettere” vandreture er det fint.

vandretur i sandaler

Selvfølgelig er der begrænsninger. Går du væk fra stierne i fjeldet, så er sandaler som regel ikke så smart. Er der meget stenet, søtter vandrestøvler klart bedre dine ankler. Så få lidt erfaring med vandring i sandaler, før du kaster dig ud i store eventyr.
Det kan dog sagtens lade sig gøre på f.eks. fjeldture. Her er sandalerne også geniale som lejrsko, da du dermed får luftet dine trætte fødder.

De er også gode at have om natten, hvis man som mig skal ud og... ja tisse. Her er det meget let at stikker poterne i sandaler, frem for de klodsede vandrestøvler.

Specifikationer Terra FI 4

Dame: Vægt, 346 gram, materialer, kunststof, pris: 999 kr.
Herre: Vægt, 409 gram, materialer, kunststof, pris: 999 kr.

Specifikationer Terra FI Lite

Dame: Vægt, 205 gram, materialer, kunststof, pris: 999 kr.
Herre: Vægt, 266 gram, materialer, kunststof, pris: 999 kr.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.