Hvad kan multifuel
Vi skal ud på en rejse i brændere, der kræver noget af dig, hvis du vil have noget igen: Men når først de kører, kan vejret kaste, hvad som helst efter dem - muktifuelbrændere stopper først, når du vil.
Fordele ved multifuel
- Høj brændværdi
- Effektive i al slagsvejr
- Røgfrie
- Kan køre på næsten alt
- Lugter ikke
- Let anskaffelse af brændstof
- Billig anskaffelse af brændstof
- Let opbevaring
- Kan repareres i vildmarken
- Mere miljøvenlig end gas
- Tag præcis det brændstof med, du skal bruge
Er det koldt udenfor? Intet problem for en multifuelbrænder. De er stabile, forholdsvis effektive og så er det let at opbevare brændslen - både i pumpeflasken og en 0,5 liters plastiksflaske. Det giver minimal vægt og affald fra brændstoffet. Er du fiks på fingrene kan du reperere brænderen i marken da der følger reperationskit med.
Der er næsten samme brændværdi på benzin som gas, så du skal ikke slæbe så meget brændstof med ud. Du kan tage præcis den mængde brændstof med, som du skal bruge. Med gas f.eks. er du afhængig af mængden i dåsen (100g., 230 g. osv.), hvor du ikke umiddelbart kan ikke se, hvor meget der er tilbage. Din pumpeflaske kan genfyldes, så du ikke skal smide en masse dåser ud (miljøvenligt).
Ulemper ved multifuel
- Pris
- Langsomme
- Larmer
- Tunge
- Går i sykker
- Lugter lidt
- "Besværlige"
- Man kan spilde brændstof
Tid er jo altid relativt, så hvis vi sidder ude i -25 C., er multifuelbrændere hurtige. Der er faktisk ikke meget andet, som virker ved disse lave temperaturer, . Ved normale vejrforhold slår gas multifuel. Mange multifuelbrændere larmer, men man kan dog få nogle med "lyddæmper", f.eks. MSR Whisperlite. Der er mange bevægelige dele og pumper, der kan gå i stykker. De lugter lidt, når man hælder nyt brændsel på pumpeflasken, og når man slukker multifuelbrænderen, men... ja så slemt er det jo ikke.
Forskellige multifuelbrændere
Spritbrænder | Primus OmniFuel | Primus OmniLite TI |
Trangia Multifuel x2 | MSR XGK Expedition |
MSR Whisperlite Universal |
MSR Whisperlite International |
Antal personer | 1-4 | 1-4 | 1-4 | 1-4 | 1-4 | 1-4 |
Vægt | 441 g. | 239 g. | 525 g. | 480 g. | 549 g. | 441 g. |
Mål | 14x7x8,5 cm. | 11,4x9 cm. | - | - | - | - |
Watt | 3000 | 2600 | 1600 | ? | ? | ? |
Tilbehør | Pakpose, pumpe, flaske, gasregulator, rep.kit |
Pakpose, pumpe, flaske, gasregulator, rep.kit |
Pakpose, |
Pakpose, pumpe, flaske, gasregulator, rep.kit, læskærm, beskytter |
Pakpose, pumpe, flaske, gasregulator, rep.kit, læskærm, beskytter |
Pakpose, pumpe, flaske, gasregulator, rep.kit, læskærm, beskytter |
MSR angiver ikke Watt på deres brændere. Jeg skrev og spurgte og fik et ret fedt (og meget nørdet) 4 siders svar tilbage. Watt vil være en relativ størrelse, og derfor vil MSR ikke angive det. I liste nedenfor kan de se, hvilket brændstof du kan benytte. I MSR's tilfælde kan du kyle det meste, der kan brænde og er flydende, ned i flasken.
Primus OmniFuel
Vild, vildere, OmniFuel. Vi lægger hårdt ud med en multifuelbrænder, der sluger alt, man kaster efter den. Primus OmniFuel kan køre på:
- Benzin
- Diesel
- Petrolium
- Gas
- Rapsolie
- Bunkerfuel
Jeg er sikker på, at hvis du kaster et træ ned i flasken, så skal det nok komme ud som ild!
Primus er kendte for sit robuste design, og firmaet skuffer ikke. Hvis du vil have en brænder, der kan køre på alt, hvad du kan finde på din vej, er der ingen grund til at læse videre.
Primus OmniLite TI
Lillesøsteren til OmniFuel er Primus OmniLite TI, der er lettere og mere effektiv. Den er designet til verdens bedste og mest effektive gryder ETA, og så er vi tæt på at have den perfekte brænder. Primus OmniLite kan køre på:
- Benzin
- Diesel
- Petrolium
- Gas
- Rapsolie
- Bunkerfuel
Altså det sammen som OmniFuel.
Trangia Multifuel x2
I skarp konkurrence kommer Trangia Multifuel x2. På nogle dele står der "Primus" printet, men Trangia er sin eget, nemlig: Trangia (nok sagt, ikke?). Trangia Multifuel x2 kan køre på:
- Benzin
- Diesel
- Fyringspetrolium
- Gas
- Sprit
Rensebinzin og fyringspetrolium anbefales for reneste forbrænding. Multifuelbrænderen passer ned i alle Trangiasæt (undt. Trangia Mini).
MSR XGK Expedition
I 35 år har du kunne stole på den mest benyttede multifuelbrænder til ekspeditioner i bjergene. MSR XGK har nogle imponerende kogetider af multifuel at være, men umiddelbart kan den ikke køre på lige så meget som konkurrenterne:
- Benzin
- Diesel
- Petrolium
- Bunkerfuel
MSR Whisperlite Universal
Kan du høre det? Nej vej? MSR Whisperlite serien behøver ikke larme for at få opmærksomhed. Har du været på tur med en, der fyrede op for Harley-Davidson værkstedet, så vil du elske Whisperlite. Fred i naturen - NU! MSR Whisperlite Universal kan køre på:
- Benzin
- Diesel
- Fyringspetrolium
- Gas
MSR Whisperlite International
Din stille ven i Whisperlite serien. Lettere og billige end Universal, og de kører på samme brændsel:
- Benzin
- Diesel
- Fyringspetrolium
MSRs multifuelbrændere er de mest populære herhjemme (og nok også på verdensplan).
Multifuelbrændere med på rejsen
Hvis du skal et sted hen, hvor de ikke har standard gasdåser, eller du simpelthen ikke vedm om du kan skaffe nogle, er multifuel det sikre valg. Selv ude i de mest øde egne af verden, hvor der dog stadig er en vej, er der benzin og diesel. Du kan derfor skaffe brændsel alle steder og være sikker på at kunne lave mad og koge vand til te og kaffe.
Da du ikke må have gasdåser med i fly, kan multifuel være det eneste valg. Det kan også være, at du ikke kan nå forbi en outdoorbutik, når du kommer til din destination. Igen er det lettere at skaffe benzin, petroleum, rensebezin, eller hvad din multifuel nu kan køre på.
Hvorfor vælge multifuelbrænder?
Jeg sidder på en træstamme ved siden af en kvinde. Jeg er lidt på spanden, for jeg har lovet frokost på MSR Reactor, men af en eller anden grund virker den ikke. Kvinden er krævende og kigger op med det der kvindeblik: "jeg vidste det - du du'r ikke til en skid gør du?" (men de (kvinderne red.) mener det selvfølgelig ikke så hårdt). Jeg har trumfet den en gang ved at have en tarp med, da det begyndte at regne, og jeg trumfer igen:
Op af tasken hiver jeg min MSR Whisperlite International - maden er reddet og det behagelige kvindesmil: "Du er nu god nok" kommer frem på hendes læber. Et splitsekund efter at have smagt sødmen, flygter jeg panisk ud fra tarpen med multifuelbrænderen i hånden, og det sidste jeg ser til hende, før alt er under kontrol igen, er at hun står og tramper på den brændende skovbund. Der står en meter ukontrollerede høje flammer op fra multifuelbrænderen. Da de er brændt ud, er brænderen vist også klar.
Vi fik mad... men...
Multifuel er ikke lige til, og jeg gav den vidst lidt for meget benzin til forvarmeren - satans også.
Pointen er, at multifuel ikke er lige så "idiotsikker" som f.eks. gasbrændere. Det er ikke en brænder, du skal tage med på ture uden først at have testet dem hjemme (i haven!) et par gange, før du er fortrolig med den. Du vil dumme dig, men du kan så bagefter kalde dig selv ekspert (man bliver jo først ekspert, når man har dummet sig - mindst en gang).
Du skal vælge multifuel, hvis du kommer ud i ekstremt vejr eller i højder, der kræver benzin eller lign som brændstof. Og så er der den med tilgængeligheden ude i den store verden. Skal du bare ud at vandre på vores breddegrader, kan du nøjes en multifuelbrænder, hvis du bare vil nørdehygge med en sjov og anderledes brænder.
Jeg har ikke selv fundet den store grund til at benytte multifuel (andet end hyggen), men måske du har pointen? Så skriv det gerne i kommentarene til artiklen (kræver login).
Gode råd til multifuel
Du kan blive overtalt af sælgeren i outdoorbutikken, der med verdens bedste råd siger "multifuel er det eneste rigtige". Hvis han står i en Friluftsland og ligner en klatrer eller en fra Eventyrenes Klub på polarekspedition (jep - sådan købte jeg min første brænder...), så har han ret. Ellers ikke. Sagt på en anden måde, så er det som skrevet vejrforhold, højdemeter eller rejse der afgøre valget.
Lader du dig alligevel overtale så:
1) Køb den mindste pumpeflaske
Du kan altid tage en masse 1/2 liters flasker med, men du kan ikke skære ned på din 1,5 liters. Køb derfor den mindste pumpeflaske, og tag brændstof med i 1/2 liters plastflasker (såsom de grønne fra rensebenzin eller lign). Hæld brændstoffet på pumpeflasken, når det kræves.
2) Minimer vægt
Hvis du følger råd 1, har du også muligheden for at mindske din vægt i rygsækken. En 1/2 liters plastikflaske vejer jo ikke meget, men det gør en gasdåse f.eks. Du slæber derfor kun på det brændstof, du skal bruge og kan hurtigt komme af med de tomme flasker. Her kan det være et større problem med gasdfåser.
3) Hvad kører multifuel på?
Vær meget opmærksom på, hvilket brændstof multifuelen kan brænde. Vær også opmærksom på, om du benytter den rette dysse. På nogle multifuel skal du skifte dysse efter hvilket brændstof, du bruger.
4) Hæld ikke alt for meget benzin til forvarmeren
Multifuel har forskellige måder at forvarme på, men husk, at benzin og lignende er ret kraftigt og noget mere ukontrolerbart end gas på dåse. Hvis du læste historien om mig og forvarmeren længere oppe, ved du også hvorfor...
5) Tag din tid
Hav nu tålmodighed med din brænder. Det nytter ikke at stresse rundt. Lyt til lydene, se på flammerne, rør rundt i gryden. Man kan let komme til at give den lidt for meget og så kan det gå stærkt med at brænde gryderetten på (og skovbunden af).
Som med et bål der skal startes, skal man også give sig god tid med multifuel, for det kan gå (og går) galt. Men, det er nu ikke fordi du skal frygte benzinbrænderne (kun idioter der er med på turen), så du kan sagtens benytte dem og hvis du er i tvivl, så se denne video:
6) Hav altid et reparationssæt med
Som med alt andet ved du, at din multifuel går i stykker, når du ikke har noget med til at reparere den.
7) Køb en lyddæmper
Er du ikke døv endnu, så bliver du det... Multifuel larmer, så vil du nyde naturens lyde i stedet for lyden af en raket, der farer til vejrs, skal du købe noget andet - eller MSRs Whisperlite.
Hyldest til Optimus Svea 123 R
Optimus Svea 123 R er verdens første kompakte brænder. Det er en benzinbrænder, der kører på rensebenzin, og så er den meget let at anvende. Den blev opfundet i 1955, og i 1969 blev opfindelsen købt af Optimus. Den har altså mere end 60 år på bagen og er stadig slet ikke så dum.
Tager man en on-top gasbrænder (med gasdåse), kommer Svea 123 R stadig tæt på i størrelsen. Med en vægt på 548 g. vinder de nyere opfindelser dog. Resten af fordele og ulemper fra toppen af denne artikel gælder også denne.
Det der er meget imponerende ved Svea 123 R er foruden ovenstående, at du rent faktisk stadig kan købe den i dag. Optimussen er stadig i handlen efter 60 år, og du kan se den her: http://spejdergear.dk/shop/optimus-svea-123-1544p.html
Billeder af MSR Multifuel samt Primus Spider venligst udlånt af Aksel Steen Christensen fra: http://outdoorfreak.dk/