Dog skal man påregne et noget større gasforbrug da man normalt kun har den igang 3 min, for at koge vand og retterne tager fra 5 - 20 min!!
Har man deres 1,5 L pande så er man straks bedre stillet, hvis man vil lave mad.
Fra scramble egg om morgenen til karryris med dampet torsk om aftenen, fra popcorn til fyrrenåle-te til hyggen.
Scramble egg med pølser og bacon.(1 pers)
Du skal bruge:
2 æg
2 pølser eller en dåse cocktailpølser.
100 g bacon i tern eller røget saltet bacon.
By Outdoorfreak
For svag blus svitses bacon let gylden under omrøring. Når baconen næsten er færdig kommes pølserne, som er skåret i passende stykker, i. De svitses med til baconen er helt crispy. Slå de 2 æg ud i baconen og pølserne, og rør til æggene er helt stegt.
Retten serveres rygende varmt evt. med skovsyre, salt og peber.
By Outdoorfreak
Popcorn (1-2 pers)
Du skal bruge:
En god "sjat" olie og en god håndfuld majskerner og lidt salt.(1 pers)
Kom olien i Jetboilen og vent 10 sek, kom derefter kernerne i og lyt efter de første pop. Ryst Jetboilen under opvarmningen indtil der er 2 - 5 sek. mellem poppene. Sluk Jetboilen, drys salt ned til de varme popkorn, ryst grundig, og du kan nu nyde popkorn i naturen.
NB. undgå at brænderen køre på fuld blus, da der kan være fare for at bunden smelter.
By Outdoorfreak
Karryris med dampet torsk. (1-2 pers)
Du skal bruge:
1 pose ris (den i kogepose) eller løse ris, 250 g torskefilet eller loins, karry, salt & peber, citron og en stegepose.
Når vandet koger i Jetboilen kommes risene i. Tilsæt salt og ½ tsk. karry. Lad det koge til risene næsten er færdige, læg torsk i stegeposen med 1-2 skiver citron, og læg det oven på risene, lad det simre til torsken er klar.
Hæld vandet fra dine karryris og læg torsken ved, smag til med salt og peber. Har man ikke en stegepose, så kan torsken godt "koges" de sidste minutter sammen med risene (nødstilfælde) ;-)
By Outdoorfreak
Ris med tomat og bacon. (1-2 pers)
Du skal bruge:
1 pose ris eller løse ris, 1 dåse hakkede tomat, 200 g bacon.
Steg dit bacon let gyldent og læg dem til side i evt din tallerken,kog risene i let saltet vand. Når risene mangler 1-2 min af deres koge tid hældes vandet fra og risene blandes med dåse tomaterne og det varmes op under omrøring(kom godt i bunden af din Jetboil) med svagt blus,når retten er varm kan man tilsætte sit bacon eller bruge det som "drys" på toppen når den serveres.
By Outdoorfreak
Pasta med tomat og bacon. (1-2 pers)
Du skal bruge:
50-90gram pasta,1 dåse hakkede tomat,200g bacon.
Steg din bacon let gylden og læg dem til side evt. i din tallerken, kog pastaen i letsaltet vand. Når pastaen mangler 1-2 min af kogetiden hældes vandet fra, og pastaen blandes med dåsetomaterne, og varmes op under omrøring (kom godt i bunden af din Jetboil) med svagt blus, når retten er varm kan man tilsætte bacon, eller bruge det som "drys" på toppen når den serveres.
By Outdoorfreak
Steam baked Muffin (1 pers)
Du skal bruge:
Muffindej (pulver mix), stegepose, potholder (den der følger med Jetboil) evt banan, bær eller chokoladeknapper.
Hæld ca. 1/4 af pulveret op i stegeposen og bland det med en passende mængde vand, mix det godt sammen og tilsæt evt. bær, banan eller chokoladeknapper). Luk posen med en clips eller en meget løs knude (der skal kunne komme damp ud).
Læg potstanden (på hovedet) ned i bunden af din Jetboil, og hæld vand i til det når ca halv op på potstanden, læg posen oven på og tænd Jetboilen. Når vandet koger skru da ned på laveste blus, så vandet lige netop koger stille og læg låget på.
For ikke at få ekstra vand i din pose med dej, så klip den overskydende top af posen.
Sørg for der altid er vand i bunden af din Jetboil, der skal komme damp op af den hele tiden. Ca 15-20 min senere har du frisk dampkogt muffin-kage, åben posen og spis...velbekomme.
Selvfølgelig mangler den brune skorpe som ved alm bagning, men ellers er resten som ved en alm. kage.
By Outdoorfreak
Fyrrenåle-te (2-3 pers)
Du skal bruge:
½ kop fyrrenåle (friske nåle fra de yderste spidser), 800-900 ml vand, evt sukker og citron.
Bring vandet i kog, tilsæt fyrrenåle og lad det småkoge i ca. 15 min. Hæld den færdige te op i en kop, tilsæt evt sukker og citron. Udover den varme drik så indeholder den masser af c-vitamin.
NB. Skyl og rens nålene inden brug. Du kan godt tørre nålene og lave te af dem senere, men du skal forvente lidt længere kogetid og en større mængde nåle, end ved friske nåle.
By Outdoorfreak
Tomatsuppe (2-3 pers)
Du skal bruge:
1 lille løg, 1 gulerød, 1 kartofler, 2 fed hvidløg, lidt olivenolie, 1 dåse hakkede tomater, 3 kopper hønsekødsuppe eller 2 bouillonterninger opløst i 3 kopper vand. ½ tsk groft salt og evt. 1 lille bdt. persille (til pynt).
1. Skræl løg, kartofler og gulerødder og skær dem i meget små tern. Snit 1 fed hvidløg i skiver. Varm 1 spsk. olie i din Jetboil og kom løg, gulerødder og hvidløg i. Lad dem snurre et par minutter inden "suppe", kartofler og tomat tilsættes.
2. Kom låg på og lad suppen simre i ca 20 min.
3. Brug en gaffel til at "blende" suppen til en ensartet, grov suppe. Smag til med salt.
By Outdoorfreak
Chokoladefordue (2 pers) Aka Love in the woods.
Du skal bruge:
200-300 gram chokolade, 100 gram marcipan, 1 æble, 1 pære, 5 store jordbær, 1 banan. 2 pinde lavet af evt tynde grene eller medbragte bambusspyd (en gaffel kan også bruges).
Knæk chokoladen i små stykker, smelt 2/3 chokolade i din Jetboil ved SVAG varme (lavest mulig), imens skæres frugterne i mundrette stykker. Lav små flade (5 kr store) "pandekager" af marcipanen. Når chokoladen er smeltet rør da den sidste 1/3 rest af chokolade i og når den er smeltet, er du klar til at dyppe din frugt i chokolade.
Hvis chokoladen bliver for stiv varm den da op igen over svageste mulig flamme.
Nb: undgå at chokoladen brænder på.
By Outdoorfreak
Kantarelsuppe (1-2 pers)
Du skal bruge:
200 g kantareller, 1 skalotteløg, 3-4 dl hønsebouillon, 2 dl madlavningsfløde eller 2 spk mælkepulver + 1 dl vand, 1 tsk timian, salt, peber evt citronsaft.
Steg kantareller og skalotteløg i din Jetboil (laveste blus), under omrøring sammen med lidt olie. Når kantarellerne begynder at blive bløde tilsættes hønsebouillon. Kog dette op før du hælder madlavningsfløde i eller 2 spk/vand.
Lad suppen stå og småkoge i 10 minutter før du tilsætter timian, og smager suppen til med salt, peber og citronsaft.
Server suppen sammen med groft brød.
By Outdoorfreak
Tomatsauce til feks ris, pasta eller kartofler (2-3 pers)
Du skal bruge:
1 løg, 2 fed hvidløg, lidt olie, ca.30 g soltørrede tomater, 1 ds tomatpuré, 1 ds flåede tomater(hakket), 2 -3 dl vand, 1 spsk basilikum (tørret), 2-3 spsk. mælkepulver, smag til med salt og paprika.
Løg og hvidløg hakkes fint og svitses i olien, de soltørrede tomater hakkes og tilsættes. Herefter tilsættes konc. pure, fx. tomater og basilikum, salt og paprika. Saucen småsimre ca.10 min til den er blevet lidt tyk, bland mælkepulver og vand, og lad saucen koger op. Den og smages til, og er klar til servering.
Laves ved svag varme og under omrøring.
Vil man lave retten lidt lækker kan man strimle en peberfrugt i tynde strimler, og komme dem i de sidste 5 min. Eller begræns mængden af vand, og spis den som en tomatsuppe.
By Outdoorfreak
Se flere Jetboilopskrifter fra Aksel