Bedste frokost på vandretur
Summit To Eats Salmon and Broccoli pasta smager bare godt. Det er klart min favoritfrokost, når jeg vandrer, for retten ligger ikke så tungt i maven, at den forstyrrer min fortsatte vandring. Den er også let og selvfølgelig hurtig at forberede. Som alle andre frysetørret retter skal man blot tilsætte kogende vand og vente, men nogle retter tager længere tid at lave, førend alt er hydreret igen. Salmon and broccoli pasta er hurtigt.
Retten er også godt sammensat. Man kan smage de forskellige ingredienser hver for sig, og konsistensen er god. Smagen på sovsen er afhængighedsdannende, men mængden er heldigvis god, så man går ikke sulten videre. Til aftensmad vil jeg dog anbefale at have lidt brød med, (f.eks. naan brød der er langtidsholdbart), da retten for mig (en voksen mand på 198 cm.) ikke er helt nok i sig selv.
Læs også: ompakning af frysetørret mad - spar på vægten og skraldet
Retten er ikke tilsat salt og peber. Heldigvis, for ens ønsker til krydderier er så forskellige. Efter min smag skal der tilsættes både salt og peber. Jeg har derfor altid begge dele med på tur.
Tip til dosering af vand
Jeg har godt et tip til dig, når du skal i gang med en omgang frysetørret mad. Det virker, uanset hvilken producent du skal spise mad fra.
Fyld vand til lige over kanten af retten, selv om producenten skriver noget andet. Herefter rører du rundt og lader retten stå tillukket i 5-8 minutter. Smag herefter på retten. Hvis den knaser, mangler den vand. Tilsæt så nænsomt 1, måske 2 cm, vand mere, rør godt og rundt i hjørnerne, og lad posen stå i yderligere nogle minutter. Nyd herefter retten.
Vær opmærksom på, at nogle retter “stiger” i takt med, at du hælder vand på. Hvis du fortsætter ukritisk, bliver din ret let for vandet. Hæld hellere lidt for lidt vand i posen til at starte med end for meget. Mangler den så vand, klares det nemt. Men for meget vand er ikke sjovt, for hvem har lyst til at spise en tynd omgang suppe, når nu man - og ens mave - havde indstillet sig på en god cremet pastaret med laks og broccoli.
Kort om Summit To Eat
Summit To Eat er danskejet og er en af de få producenter, der rent faktisk frysetørrer hele retter. Efter min mening og smag er Summit to Eat klart en af de bedre producenter af frysetørret mad. Kigger vi på prisen, er det bestemt værd at prøve. Måske du har samme mening?