Anmeldelse Lyo foods Gulash Soup
Fyld vand lige over den frysetørrede mad og lad stå. Retten er ikke en suppe (eller også har jeg fyldt for lidt vand i. Men smagen er heller ikke stærk nok til mere vand). Vær opmærksom på at retten kan være svær at røre rundt, så kom godt ud i hjørnerne. Når du er der, så fortsæt videre ud. Hold evt. posen lidt skævt så du får overblik om det hele har fået vand.
En smart feature på Lyo Foods poser er at du kan rive endnu mere af toppen, når retten er klar. Det giver bedre mulighed for at komme ned i bunden uden en lang ske.
Der er store stykker kød og grøntsager som også kendetegner andre retter fra Lyo. Kødet er lidt kedeligt, men efter mange dage på frysetørret mad vil retten være genial, da kødstykkerne er kæmpe store (sammenlignet med andre producenter).
Konsistensen er lidt moset, men der er stadig lidt stykker med bid i. Retten smager godt og der er en mild krydderblanding der giver plads til andre råvarer. Man kan smage kartofler, gulerødder og andet. Retten mangler salt og peber.
![]() |
Lyo er stadig kongen af frysetørret mad og det afspejler prisen også. Vær opmærksom på, at du kan købe billige portioner af Lyo i nogle butikker, men de er meget små og ikke nok til aktive friluftsfolk. Så lad dig ikke lokke af den billige pris, tjek portionernes størrelse.
Vi giver Lyo Goulash Soup et lille 4-tal. Retten koster 85,- (Outsite+ pris ca. 68,-) og kan købes her: http://www.outdoorrodovre.dk/turmad-295
Billederne i artiklen er grov manipulation, da retten er indtaget hjemme. Det er den for at få den "rigtige" smag. Alt smager meget bedre ude i naturen, så smager det godt hjemme, smager det rigtig godt ude.