Hjemmetørret mad til fire dages vandretur

Jeg har egentlig altid godt kunnet lide frysetørret mad. Det er så dejligt nemt og jeg er ikke kræsen, men lige pludselig har jeg åbenbart fået nok, og da Netto havde en dehydrator til næsten ingen penge, var det på tide at prøve noget nyt.

hjemmetørret mad

Retter med hjemmetørret mad

Jeg gik lidt amok, og måtte også tage ovnen i brug. Jeg fik hurtigt opbygget et mindre lager af tørret:

- Løg (smager fantastisk)
- Porrer (skåret i tynde skiver og blancheret)
- Rød peber
- Ærter (frost)
- Majs (fra dåse)
- Grønne bønner (frost)
- Gulerødder (revet meget groft)
- Ananas (i stykker, fra dåse)
- Aubergine (skåret i tern og bagt)
- Hakket kyllingekød (stegt med karry)
- Hakket oksekød (det mest magre, stegt med tomatpuré)
- Skinke (Lidl's 3% fedt, smager himmelsk, også uden opblødning)
- Kogte ris (basmati og brune ris)
- Hjemmelavet humus ( bliver til pulver, der røres op i koldt vand)

toerring af mad i ovn

Påsketuren til Bergslagsleden blev min første tur uden frysetørret mad. Jeg havde lavet flg. blandinger:

4 toerrede retter til vandreturen

Det gav alt i alt en samlet vægt på 485 g. Jeg havde beregnet 100 g pasta pr. måltid. Det var lige i overkanten.

Smagen af alle retterne var rigtig god og det var dejligt at kunne tilberede pasta, ris og kartoffelmos separat så det ikke blev det sædvanlige "rod-sammen".

retter med hjemmetoerret mad

Jeg plejer at have en Jetboil med på ture, men den er jo ikke særlig velegnet til at lave mad i, så jeg har anskaffet en Penguin surpass Titan brænder, to små Tragiagryder og en pizotænder.
Tilsammen vejer det 232 g. Det er en vægtbesparelse i forhold til Jetboilen, men den forsvinder muligvis i et større gasforbrug.

Jeg skal finde en måde at undgå sovsepulverne, men ellers er jeg meget tilfreds med resultaterne.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.