Frysetørret mad fra Lyo Food
Ib fra Outdoor Rødovre, nu lukket, skrev til mig på Facebook, at han havde fået noget nyt mad, som jeg SKULLE smage. Jeg skrev tilbage, at han skulle være indstillet på, at jeg er kræsen overfor frysetørret mad (ellers ikke generelt), og at anmeldelsen kunne blive meget dårlig. Ib virkede dog meget sikker i sin sag, så jeg tog forbi og valgte de tre retter, som ingen kan finde ud af at lave. Den første anmeldes her.
Spaghetti i kødsovs
Eller som den rigtig hedder: Penne bolognese
Åben posen øverst og hiv posen med antifugt op.
Tilsæt 372 ml. vand. Dette passer helt fint.
Hæld kogt vand i posen og rør rigtig godt rundt. Husk at kom helt ud i hjørnerne. Lyos poser er dog ikke så besværlige som andre producenter.
Luk posen igen og lad stå i 10 minutter.
Ingen producenter kan lave spaghetti i kødsovs! Ingen! Derfor valgte jeg også denne variant fra Lyo. Ikke fordi jeg ville have at mærket fejlede, men fordi de her fik chancen for at imponere mig, med meget stor successrate.
Vi var 4 personer der smagte på retten. Anmeldelsen er lavet ude i fjeldet ved Kutjaure hytten:
Christian: Uhm. Det smager rigtig godt og man kan skelne krydderier, løg, gulerødder, kød samt pastaer fra hinanden.
René: Den er meget god. Klart bedre end Travellunch f.eks. Pastaen er ikke hårde eller udkogte.
Susanne: Smager af rigtig mad. God konsistens.
Krister: God konsistens. Det ligner rigtig mad, men jeg savner lidt pepper.
Alt i alt må man sige at jeg var meget overasket over maden. Det er virkelig godt. Ib havde sgu ret...
Bedømmelse
Retten får **** 4 ud af 5 stjerner. Der er nok i en portion til en sulten person, men med en pris på 85 kr. er det klart i den høje ende af skalaen. Det ændre dog ikke på min holdning om at retten skal med næste gang jeg tager af sted på tur.
Læs mere om forskellige produkter fra Lyo Food
Har du erfaringer med frysetørretmad, der smager godt, så kommenter gerne på artiklen.