Buddha Bowl
Bowlen er alsidig fordi du selvfølgelig selv kan bestemme, om der skal kød i eller ej. I den originale opskrift skal der ikke kød i, men vi valgte at tilsætte kylling og bacon.
Det skal du bruge
- Ris
- Søde kartofler
- Squash
- Tomater
- Løg
- Avokado
- Evt. bacon
- Evt. kylling
- Godt brød
- Tzatziki
- Hommus
Buddha Bowl Fremgangsmåde
Start med at stege bacon og kog ris i dit kogegrej (f.eks. Trangia eller Jetboil MiniMo), eller over bål i bålgryde, da dette tager længst tid. Mens baconen og ris hygger sig, skærer du squash og søde kartofler i skiver og halverer tomaterne. Dernæst kommer kylling, squash, kartofler og tomater på grillristen. Når det hele hygger sig skærer du løg og avokado.
Løgene svitser du i kogegrej eller bålgryde. Du kan time det, så det hele bliver færdigt samtidigt. Du kan også nøjes med en gryde/kogegrej og planlægge dig ud af logistikken med madlavningen. Blot for at sige at retten kan laves på en vandretur, hvor du måske ikke kan slæbe båludstyr med.
Du kan anrette flot på et fad/Kupilka serveringsbræt (som vi brugte) og serverer i skåle. Da retten har mange ingredienser og evt. kød, skal du have noget at lægge det hele på, da du ellers skal slæbe mange gryder/pander med.
Retten smager utroligt godt og giver den lette mæthed. Ikke den der tunge, nærmest kvalm fornemmelse.
Du kan serverer retten med en dressing, eller blot bruge hommus og tzatziki som dip.
Du kan forberede retten hjemmefra (skære grøntsager osv.), men grøntsagerne kan ikke holde mange timer uden at blive brune/slatne, så gør det få timer før du tager ud.
Velbekomme