Mange kender den som porcini, cèpe eller blot “den gode rørhat”, men uanset navn er det én af de mest skattede og velsmagende svampe, vi har i Danmark.

Hvor finder du Karl Johan?

Karl Johan – også kaldet spiselig rørhat – vokser i løv- og nåleskove, særligt under bøg, eg og gran, hvor den danner symbiose med trærødderne. Den foretrækker steder, hvor skovbunden ikke er dækket af for mange visne blade, og hvor mos, græs og lidt lys får lov at spille med.

Du har gode chancer:
- I bøgeskove med sur jordbund
- Langs skovveje og stier i granplantager
- I områder med mos, bølget bunke og let, åben bundvegetation

Et enkelt godt fundested kan levere mange svampe på én gang, og de dukker ofte op igen år efter år, hvis betingelserne er rigtige.

Sæsonen i september

September er højsæson for Karl Johan. Hvis vejret er fugtigt og mildt, kan du finde friske svampe helt frem til oktober – og nogle gange endda ind i november. Der findes flere beslægtede arter:

Sommer-rørhat (juni–september)

Spiselig rørhat / Karl Johan (juli–oktober)

Rødbrun rørhat (juli–november)

Et sensommerregnvejr efterfulgt af varme solskinstimer er næsten en garanti for, at skovbunden eksploderer med rørhatte.

Sådan sanker du Karl Johan

Karl Johan vokser som en tyk svamp med en brun, let fedtet hat og en lys stok med fint netmønster. Undersiden er dækket af rør, som går fra hvid (ung) over gul til olivengrøn (ældre). Du kan finde svampe med hatte på op til 25 cm, men de fleste er 10–15 cm i diameter.

Når du har fundet en Karl Johan:

Skær svampen af ca. 1 cm over jorden – lad rodnettet stå.

Børst jorden af med en lille pensel eller spids bunden med kniv.

Tjek for orme og snegle – især midt i hatten og stokken.

Gem kun den faste, rene del af svampen – resten kan blive i skoven og give nyt liv.

Forveksling

Den mest almindelige forveksling sker med galderørhat, som ikke er giftig – men meget bitter.
Her er forskellene:

Tip: Er du i tvivl, så lav en lille smagsprøve på spidsen af en hat (spyt ud igen). Galderørhat smager bittert med det samme.

Hvad bruger man Karl Johan til?

Karl Johan har en dyb, nøddeagtig umamismag og kan bruges på utallige måder:

Frisk: Stegt i smør med timian og hvidløg

Tørret: I supper, saucer og risotto

Syltet: Som sursød svampe-snack

Frosset: Rens og skær i skiver – blancher og frys

Pulver: Tør og blend – drys på pastaretter og æg

Der er noget meditativt over at lede efter svampe. Blikket vendes nedad, opmærksomheden skærpes, og man begynder at se skovbunden på en ny måde. At finde Karl Johan i skyggen af en bøgestamme eller midt i en granplantage er som at finde en lille, vild skat – en gave fra skoven til dem, der ved, hvordan man kigger.

Så snør støvlerne, pak kurv og kniv, og tag ud i septemberens skove. Karl Johan venter – måske allerede dér, hvor du mindst venter det.