Slå telte op korrekt

Lær det nu bare, og slå dit telt op korrekt første gang. Ellers kan du risikerer at skulle ud midt om natten i møgvejr eller simpelthen, at teltet går i stykker… Går teltet i stykker, mister du dit ly, og det kan i værste tilfælde være fatalt.

Du kan derfor tro, at alt er fint. Du er i fjeldet, du er kravlet lidt op på en fjeldside og nyder udsigten. Vejret i bjergegne er omskifteligt, og der kommer pludselig hård vind. I løbet af aftenen og natten tiltager det, og der kommer også regn… Hvad gør du så?

Teltrejsning

Vi starter dog i det fredelige vejr. Det er sol, og jorden føles tør. Du har fundet et sted med et fantastisk udsigt, og her vil du slå teltet op for natten.

Nu gør vi det rigtigt, så vejret ikke bliver et problem:

Teltstænger

Brug alle teltstænger, og vær opmærksom på elastikken inde i stængerne. Denne må ikke være for slap. Hvis den er det, er de fleste stænger designet til, at du kan forkorte elastikken ude på tur. Tag din kniv, skær et lille stykke af elastikken, og bind elastikken på øjet igen. 

Du skal også være opmærksom på, at stængerne kommer rigtig ned i koppen/øjet hvor de skal sidde. Især indvendige kopper kan drille. Det ser ud, som om stangen sidder korrekt, men gør det måske ikke. Mærk efter og kontroller.

Pløkke

Du har hjemmefra købt 6 større pløkke, som du har suppleret de standardpløkke med, der fulgte til teltet. De 4 af dem sætter du i alle 4 hjørner, de 2 i bardunerne i enden af teltet (givet at det er et tunneltelt - eller på mest udsatte steder).

Dernæst sætter du pløkke i teltet alle de steder, du kan. Både stropper og barduner. Når du har gjort det, har du stadig flere pløkke til overs.

Barduner

Vi har lidt “angst” for barduner… De skal så tæt på som muligt, fordi vi ikke vil skvatte i dem. Tro mig! Det kommer du til ligegyldigt hvad. Risikoen for, at du skvatter, hvis du sætter bardunerne korrekt, er mindre, når du ved, at de er spændt langt ud.

Sagt på en anden måde: Spænd bardunerne langt ud. Du behøver ikke sætte dem ud i maks, hvis det er nogenlunde stille vejr, men sæt dem stadig langt ud. Ved dårligt vejr skal de helt ud (se demonstrationen i videoen, hvor du virkelig kan se forskellen! Dette gælder i øvrigt også tarps).

Et godt råd er at gå i en lige linje ind af og ud i teltet. Hele vejen rundt om danner du en imaginær zone, som du ikke må træde i. Så snubler du ikke i dine pløkke og barduner.

Så kommer det dårlige vejr

Efter kaffen i apsis, hvor du lige har fået de fedeste Insta-billeder i kassen, slår vejret om. Der kommer vindstød, og teltet begynder at bevæge sig mere og mere.

Ved aftentid kommer vinden konstant, og den virker til at tiltage. Samtidig er det begyndt at regne.

De fleste telte til vandring har den “ulempe”, at de hænger, når de bliver våde. Nylonnet udvider sig nemlig, når det bliver vådt. Det betyder, at dit telt nu er meget levende og kan bevæge sig meget. Umiddelbart virker dette genialt, for så kan det jo danse med vinden og belastes ikke så meget? Forkert!

Du bliver nødt til at rejse dig fra soveposen og gå ud i lortevejr og spænde efter. Det gælder alle barduner! Først skal enderne stå stramt, så teltdugen ikke bevæger sig, og dernæst siderne. Siderne holder stængerne stabilt og faste, så de ikke får vrid. Disse er også yderst vigtige at få spændt. Faktisk er dette grunden til at mange teltstænger knækker. Så ud med dig - lige med det samme!

Det bliver kun værre med vejret

Apsis er lidt åben forneden, og det bevæger sig lidt på trods af, at du har spændt efter. Dit 3-sæsoners telt er ved at nå grænsen for, hvad det kan tage af vind. En “sjov” observation er, at der danner sig undertryk i apsis, og det kan du mærke. I får også “telt-krammer”. Det er, når teltdugen lige giver dig et piskeslag…

Du skulle nok have taget et 4-sæsoners telt med i fjeldet, men alt håb er ikke ude… endnu.

Læmure

Du må ud igen. Denne gang tager du din dovne teltpartner med ud. I skal bygge en læmur hele vejen rundt om apsis. Hvis resten af teltet også er åben, så byg en læmur i vindsiden. 

I kan bygge en højere læmur lige efter pløkke i bardunen, der tager mest vind.

I kan også bygge en lavere læmur rundt om apsis (der dækker mellemrummet mellem jorden og teltdugen). 

I kan også bygge en læmur i vindsiden, der også dækker inderkabinen.

I kan også bygge alle tre varianter.

Pløkke

Jorden er efterhånden blevet blød af alt det regn. Det gør, at pløkke kan finde på at poppe op af jorden. For at mindske trækket er der også et par gode råd til det. De ekstra pløkke, som du har med, kan du bruge på de steder med meget vindpåvirkning:

Du kan f.eks. sætte to pløkke på række i bardunen (se videoen).

Du kan også sætte to pløkke i forlængelse af hinanden (se videoen).

Du kan også tilkøbe pløkke, der passer til kraftig vind (se videoen eller læs denne artikel om forskellige pløkke).

Du kan også bruge store sten som pløkke i sidste ende. Vær dog opmærksom på skarpe kanter på stenen, der kan skære bardunen over.

Nu er alting godt

Den første meter af teltet kan I ikke bruge, for her ligger teltdugen helt ned. I sidder dog lunt og tørt inde i teltet, så det kunne være meget værre. Telte er lavet til meget vind, så risikoen for, at dit telt bliver smadret er ret lille. Altså hvis du har sat teltet rigtigt op. Det kan måske blive revet en smule, men det overlever både du og teltet (send det evt. til eftersyn når du kommer hjem).

I skal måske ud i løbet af natten og efterspænde, da teltdugen (nylonnet) stadig kan give sig en smule. Sådan er det bare.

I har planlagt efter dårligt vejr, så derfor har I en overliggerdag i jeres vandreplan. Det er altid godt, og så har I ikke stress på resten af vandreferien. Og vigtigere endnu: I tager ikke dårlige beslutninger i panik over at skulle nå ud til tog/fly.

Alt endte godt, og I kunne fortsætte turen en erfaring rigere og en god historie at fortælle, når I kommer hjem. Uddrag af ovenstående er faktisk fra en af mine egne ture, hvor jeg endte i en orkan. Vi “overlevede” ved at bruge mange af ovenstående råd.