Jeg har samlet nogle små tips til vinterfriluftsliv, til dig der vil i gang, eller lige er startet. Alt fra hold varmen tips til bedste kop tricks.

Vinterfriluftsliv
Der er flere og flere der dyrker vinterfriluftsliv, og af alle vores kurser, er det klart det mest besøgte. Nogle sæsoner afholder vi 3 vinterkurser!
Det er der en god grund til: fantastisk og smuk sæson at være ud i. Hyggeligt landskab. Bålet der varmer. Man har naturen og lejrpladserne for sig selv.
Husk: det må gerne være koldt - du må bare ikke fryse!
1 tip - Siddeunderlaget
Hvis du sidder på en kold overflade, bliver du langsomt kølet ned og begynder at fryse. Et siddeunderlag er derfor virkelig at anbefale. Husk at undersøg om det kan klare de kolde temperaturer.
Jeg bruger rensdyrskind når jeg kan kører helt tæt på pladsen, og Z-Lite sol fra Therm-a-Rest når jeg vintervandrer.
Z-Lite sol har jeg skåret op, så jeg har et med 4 fag, og et med resten (er det mon 8 der er tilbage…). Det med 4 bruger jeg til at sidde på, og det med 8 til apsis i teltet, så jeg har et tørt sted, at sætte knæ og hænder, når skal ind og ud af teltet.

2 tip - Vintergas
Det er meget vigtig at pointerer, at vintergas er Alpha Omega på vinterture. Bliver det under frysepunktet, vil almindelig gas performe ringe, og bliver det koldere, virker gassen slet ikke. Det gør vintergas.
Hvis en fortæller dig at almindelig gas vil virke, på din weekendtur med -5 C., så skal du ikke stole på vedkommende, med mindre du kan lide din kaffe iskold. Jeg har stået på et kursus, hvor jeg var den eneste med en gar der virkede (både fra kendte brands og no-name gas). Vintergas koster mere end almindelig gas, men det er alle pengene værd - tro mig!

Tip 3 - vinterstøvler
Der findes forskellig vinterstøvler, og til vandring kan Salomon Quest 4 bl.a. anbefales, da de både er varme og til at vandrer i.
Hvis du er på sheltertur og ikke skal vandrer så langt, kan Sorel vinterstøvler anbefales.
Husk i begge tilfælde at bruge uldsokker. Husk også ikke at bruge for store/tykke sokker, så du ødelægger isoleringen i støvle/sok.
Om morgenen kan det være lidt koldt, at skulle i et par vinterstøvler, der har stået ude hele natten. Her kan du f.eks. koge noget vand, hælde i en Nalgene drikkedunk, og sætte ned i støvlerne. Så er de dejligt varme når du stiller fødderne i dem.

Om dagen kan dine vinterstøvler begynde at føles kolde. Dette kan skyldes at du ikke har læst ovenstående råd, og brugt bomuldssokker i stedet for uldsokker, eller fordi du har været inaktiv i noget tid. Husk at det er dig der skal varme støvler, ikke omvendt. D.v.s. at det kræver at du er lidt aktiv nu og da. Gå en tur på en 10-15 minutter, så burde du have varmet dem op igen.
Tip 4 - kopper
Jeg har ledt længe efter en god kop til vinterfriluftsliv. Nogle kopper er ikke isolerende, så min varme kaffe ender med, at være kold før jeg får taget den første tår.
Emaljekopper er hyggelige, men skod til varm væske. For det første brænder du dine læber ved første tår, for det andet er din drik kold ved anden tår. Eneste lille fordel er, at koppen kan gå på bålet, og varme væsken op igen. Vend herefter tilbage til punktet “for det første…”.

Kupilka kopper og trækopper er markant bedre, da de er fint isoleret og ikke brænder dine læber/hænder. Du kan derfor både bruge koppen til at varme dine hænder, og du skal ikke bælle kaffen, for at smage den varm.
Den bedste kop til at isolerer er klart min dobbelt siddet titaniumskop fra Nordisk, med et isolerende lag vacuum. Den er så god at du ikke kan mærke varmen på ydersiden af koppen, og din drik forbliver varm længe (også når det er koldere).
Tip 5 - Nalgene
Jeg har nævnt det før, men du skal ikke snydes, hvis du ikke kender tricket!
Nalgene er en drikkedunk der i outdoorverden, er blevet en standard og måleenhed. “Teltet fylder ca. 1,5 Nalgenedrikkedunke”. “Dette låg passer perfekt på en Nalgene”. “Dette vandrensningsfilter passer på Nalgene”.
Foruden dette kan Nalgene drikkedunke også tåle kogende vand. Vær lige opmærksom på, at ikke alle drikkedunke kan tåle dette. Kan de ikke, udleder de måske skadelige stoffer til vandet.
Tricket har du måske allerede gættet, men en Nalgene drikkedunk med kogende vand, er den perfekte radiator på tur.

Rundt om bålet om aftenen, kan du sætte den mellem dine ben. Så varmer du de store blodåre op, der løbet ned til dine fødder og rundt i resten af kroppen.
Om natten ligger du drikkedunken, der i øvrigt er spildsikker, ned i soveposen. Ved dine fødder eller ved din hofte - eller begge steder, hvis du har flottet dig og taget to dunke med (de koster fra 79,-). Om morgenen er drikkedunken stadig lunken.
Hvis din sovepose er for kold, er det ikke forbudt, at koge en gang vand om natten, og genfylde drikkedunken.
Det var et par hurtige trick, der gør dit vinterfriluftsliv bedre.
Har du fået mod på at prøve det, men mangler stadig det sidste skub eller en masse viden, har vi som skrevet vinterkurser. Dem kan du finde her: https://outsite.dk/ture-kurser