Coronavirus og vandring 2020 - covid-19 råd

Er 2020 år, hvor din fjeldtur ryger sig en tur?

Denne artikel tager pulsen på mulighederne for at tage nordpå til Sverige og Norge. Artiklen er skrevet den 18. maj 2020, og der kan være sket meget, hvis du læser artiklen længe efter. Af samme grund finder du forskellige links, der kan føre dig til aktuel information.

Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriets rejsevejledninger har betydning for dig, der skal afsted. Frem til udgangen af maj måned frarådes alle udlandsrejser. Vejledningerne har samtidig betydning for dine muligheder for at få dækket en evt. hjemrejse efter et uheld på vandreturen.

UVM. Rejsevejledning - Norge. Detaljeret informartion om Covid-19
UVM. Rejsevejledning - Sverige. Detaljeret information om Covid-19

Status i Sverige

UM har forlænget anbefalingen om ikke at rejse til Sverige, indtil den 31 august.

Det er muligt for os som danskere at rejse ind i Sverige.

Den svenske Sundhedsstyrelse (Folkhälsomyndigheten) har imidlertid længe frarådet alle ikke-nødvendige internt i Sverige. Der blev dog lempet lidt på dette den 13. maj, hvor statsminister Löfven sagde, at "resor som tar mellan 1 och 2 timmar med bil från hemorten kommer kunna genomföras under vissa förutsättningar”. Samtidig sagde Socialministeren, at der for længere rejser gælder samme råd som tidligere, nemlig “inga långa resor över halva landet. Däremot är det möjligt att resa i närområdet. Om man reser, då ska det vara med familjen eller nära bekanta som man redan umgås med”.

Hytterne i Lapland og i fjeldegne ind mod Norge
Hvis du har plan om at overnatte i en hytte på fjeldet eller bare benytte faciliteterne, skal du nok inden din detailplanlægning læse ind på, hvordan Den Svenske Turistforening tackler coronasituationen i sine hytter og fjeldstationer.

Kort fortalt åbner alt. I fjeldhytterne kan du dog kun bo, hvis du har betalt i forvejen; der er også færre pladser til rådighed, og så er der et mindre udvalg i butikkerne, som kun er åbne nogle timer for/eftermiddag. Det skal sikre, at hytteværten kan bruge mere tid på de ekstra gøremål pga. Coronaen. Som dagsbesøgende (telt) kan du kun bruge køkkenerne kl. 9-17.30. Ja, og køkkenerne kan i denne sommer kun bruges som køkken og ikke opholdsrum.

På fjeldstationer som Abisko og Kebnekaise forenkles de ellers lækre og noget dyre restauranttilbud, både ift. morgen- og aftensmad, ligesom også udbuddet i butikkerne vil være lidt mindre.
Nu er der jo andre operatører i fjeldene end STF. Foreningens medlemsblad Turist har gjort status, og ifølge denne er hytterne i Padjelanta åbne som normalt, men her opfordres man til at betale i forvejen. I Västerbottens län har Länsstyrelsen lukket sine stugor i bl.a. Vindelfjällens naturreservat. I Dalafjeldene er udlejningshytterne lukket. Det gælder bl.a. Fulufjeldet.

Vær opmærksom på at du kan kommer i 14 dages karantæne ved hjemkomst til Danmark: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/nye-anbefalinger-fra-sundhedsstyrelsen-om-at-blive-hjemme-i-to-uger
Vær også opmærksom på at visse forsikringsselskaber ikke dækker ved uheld, i lande som UM advarer imod at rejse til. Vær altid opdateret via um.dk og forhør dig ved dit forsikringsselskab.

Konsekvenserne af ikke at lytte til myndighederne, er lidt større end man måske tror. Læs f.eks. om hvordan du kan lukke din skole, arbejdsplads eller andet her: https://www.tv2lorry.dk/roskilde/gymnasie-ramt-af-coronavirus-fem-elever-blev-syge-med-coronavirus-efter-tur-til-sverige 

Status i Norge

Fra den 15 juni er det igen muligt at rejse til Norge!

Den Norske Turistforening (DNT) driver en masse hytter landet over. Ligesom STF har DNT fastlagt en række regler for besøg i hytterne.

Man skal bestille plads i forvejen, hvis man vil benytte en af DNT's selv- eller ubetjente hytter. Det er hverken muligt at droppe ind, komme på dagsbesøg eller at låne toilettene i disse hytter.

Det samme er tilfældet med de betjente hytter, hvor man kun kan spise middag der eller bruge sanitærfaciliteterne, hvis man har booket plads. Man kan altså ikke sove i telt udenfor og benytte hytten.

Generelt vil færre kunne bo samtidigt i en hytta, og vaskerutinene bliver ændret, både for dem som er på besøg i hytten og for hytteværterne. Hvad der er nødvendigt for at kunne åbne, vil variere fra hytte til hytte, og derfor vil åbningstidspunkterne også variere.

For at lette opholdene er det i år ikke forbudt at have egen sovepose eller lagenpose med. Hyttegæster må nu gerne medbringe en ren lagenpose, eget pudevår og sengetøj eller en ren sovepose og eget pudevår.

Inspiration til vandring i Norge

Find en masse inspirerende artikler fra vandreture i Norge her: https://outsite.dk/friluftsliv/vandreture/vandring-i-norge

Tyskland og Island

Fra den 15 juni er det igen muligt at rejse til Tyskland og Island!

Som med Norge, er Island og Tyskland nu også åbnet fra 15 juni. Vi nærmer os altså en sommer, hvor mulighederne efterhånden er mange.

Inspiration til vandreture i Island

Se videoen og læs artiklen fra Outsites vandretur i Island her: https://outsite.dk/friluftsliv/vandreture/vandring-i-verden/920-vandretur-paa-island-laugavegur 

Læs mere om sommerens rejsevejledninger basseret på forsigtighed her: https://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=9C08EF92-FA2D-4DA3-B1EA-9CABAFEE7487 

Redaktør
Friluftsliv som jeg elsker det: Det er bare at være derude, at nyde livet, at lytte, at mærke lugtene, at søge roen, at hygge mig med andre, at se ind i bålet, at holde hånd med min kæreste, at mærke lugten af kaffe og bacon. For mig som redaktør og vandretursarrangør er det at inspirere andre til at komme ud så givende og sjovt.