fbpx

Pakkeliste til Glampingtur

Pakkeliste til Glampingtur med familien

Outsites nok tungeste pakkeliste til dato. Med lidt over 200 kg. var det ikke en UL vandretur, men en skøn glampingtur med familien. Bilen måtte assisteres med en trailer og så var det af sted til Sydsverige. Vi var af sted i en uge og med to børn, kræver det lidt udstyr.

pakkeliste til glampingtur med familien

Overvejelser til pakkelisten

Vi har haft nogle testture i det store Vanaheim telt. Telt kan man nærmest ikke kalde det og palads er nok mere korrekt. Med 24 KVM. er det større end min kærestes første studenterbolig og kun 10 KVM mindre end vores gamle lejlighed. Udgaven af Vanaheim er den med økologisk bomuld og allerede nu kan jeg godt afslører at lyset og indeklimaet er rigtig godt.
Sagt på en anden måde, så havde vi plads nok, men der skal også underholdning til, når man er af sted med en pige på 3,5 år og en baby dreng på 6 måneder. Mor og far skal også underholdes, men der skal færre ting til, når børnene er puttet, bålet knitre og udsigten over søen er smuk.

glamping med familien

På testturene blev vi klar over at et legehjørne måtte indrettes i teltet og så skulle vi have vores havespil med (Klods major i stor udgave samt Bola). Da vi benyttede en af de frie teltpladser, var der også gode muligheder for at andre børn ville komme forbi med deres forældre i kano - og det gjorde der.

Men når man nu har mulighed for at nørde outdoorgrej og tilmed låne lidt godter med på turen fra nogle producenter, så øjnede jeg også chancen for hygge. I pakkelisten kan det godt se ud som om det tog overhånd, men det er ikke mange ting, der ikke blev brugt. Lommelygten kan nævnes som en af de få ting, der ikke kom op af rygsækken.

Kort sagt: når man har en bil og trailer, hvorfor så begrænse sig? Det kan faktisk være svært, når man er vandt til at pakke en rygsæk. Min første kanotur står stadig i hukommelsen som en tur hvor jeg havde pakket til en vandretur (do'h).

pakkeliste der kraever bil og trailer

Pakkelisten kan downloades på linket nedenunder og er lavet med vægt fra enten producenternes hjemmesider, butikker eller min egen køkkenvægt/badevægt. Nogle ting har jeg ikke kunne finde vægt på. Pakkelisten kan bruges som inspiration og du kan redigere i den lige så tosset du vil. Den er også tænkt som en inspiration til skabelon til pakkeliste. Ikke på mængden af grej, men som en idé til hvordan man kan dele den op, husk også at lave felter til "mangler" og "er pakket", da det giver ro at vide at udstyret  er i rygsækken.

Hent pakkelisten til Excel her...

En artikel og video om turen kommer snart.

Noget udstyr er privat og noget er venligst udlånt af producenter/importører.

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.