Forsiden

Friluftsliv

Grej & udstyr

Info & viden

Ture & Kurser

Magasin & Medier

Outsite

Forsiden

Vandretur i det sydlige Padjelanta del 2 af 4

En 2-ugers solo vandring i den sydlige del af Padjelanta, omkring Sulitelma massivet, og retur til civilisationen over det gamle gruveområde på Silbbatjåhkkå og ’Prästvägen’ i sidste halvdel af August 2013.
Denne artikel er den 2. af ialt 4 artikler og dækker turen fra Pieskehaure til Sulitelma og derfra videre til Miehttjevagge.
Fik du ikke læst 1. del, så er den her: Vandretur i Padjelanta del 1

IMG 5961 

Søndag 18/8 2013: Vågnede ved 8-tiden, det var overskyet og blæsende. Jeg skulle videre til broen over Lajrrojåhkå, det virkede umiddelbart som en overkommelig distance. Jeg tog den med ro, det kunne ikke betale sig at skynde sig, jeg kunne under ingen omstændigheder også nå til Sulitelma og tilbage igen i dag.

IMG 5829
En ren holdt øje med mig fra bakketoppen mens jeg pakkede

Var først afsted ved 11-tiden. Stien var tydelig det første stykke og gik stort set konstant opad. På det højeste sted knap 1 km før Vassjajavrre gik den over grundfjeld flere steder og var svær at følge og jeg tabte stien flere gange, og ved faktisk ikke om det var den rigtige jeg fandt igen. Man er ca 200 meter over Pieskehaure og udsigten er ret flot.
IMG 5838
Udsigt over Pieskehaure fra det højeste punkt ca 1 km syd for Vassjajavrre

Broen over jokken fra Vassjajavrre fandt jeg først ved 14-tiden, 3 timer efter jeg var startet. Det var oprindelig mit mål at være nået hertil i går, det kunne jeg umuligt have nået. Selv hvis jeg var startet tidligere i går, så havde jeg ikke orket gå 3 timer mere. Det blæste nu ret kraftigt, og vindstødene fik let en ud af balance, så man måtte tage et par skridt for at genvinde balancen. Jeg havde selvfølgelig jakken på så det føltes ikke koldt, overvejede at tage skalbukserne på også. Derefter var stien igen ret tydelig og ironisk nok hvor stien var et 50 cm tydeligt bredt spor var der masser af markeringen med sten, men hvor den gik over barfjeld var der sjældent markeringer og man måtte lede efter stien igen.
IMG 5859
Broen over jokken fra Vassjajavrre, ca 100 meter fra grænsen til Norge

Jeg spiste frokost, pølse med knækbrød, ved broen over jokken fra Vassjajavrre. Her er man kun 100 meter fra grænsen til Norge. Skrågangen ved det stejleste stykke på sydsiden af Lajrro var overkommelig, man går for det meste på flade, smalle terrasser. Der var mange flotte indslag på dette stykke med små vandfald udover klipperne. Der var et par steder hvor jeg måtte lede efter sporet, men ellers fint.

IMG 5876
Mange flotte indslag med vandfald over klipperne langs det stejleste stykke på Lajrro sydside

Ved 18-tiden begyndte det at småregne, så regnbukserne og rygsækovertrækket kom på. Det gik behageligt svagt nedad, på det sidste stykke frem til broen over Lajrrojåhkå, det var dog lidt sumpet og med mange små tuer. Pieskehaurestugan sås tydeligt ovre på den anden side af det store delta, Lajrosläddo, et par km borte. Man har fundet rester af over 1000 år gamle tidlige bosættelser på deltaet. Det lykkedes mig at finde en egnet teltplads et par hundrede meter før broen over Lajrrojåhkå. Jeg havde taget vand ved sidste hvil ved en lille bæk, så jeg kunne slå lejr når jeg fandt en egnet plads. Det krævede dog sit at få teltet op, det blæste ret kraftigt fra sydvest, så det var håbløst at finde et sted med læ.

IMG 5892
Min teltplads med udsigt over Lajrosläddo

Jeg havde sat teltet ved 20-tiden og spiste Pasta Bolognese en halv time senere. Jeg kiggede over mod Pieskehaurestugan med kikkerten, men kunne ikke se nogen eller tegn på liv derovre. Regnen var stoppet igen, men det blæste stadig og var ret lunt sammenlignet med de andre aftener, ca 12 grader. Det var så overskyet med sorte lavthængede skyer, at det var halvmørkt allerede 20:30. Jeg gik til ro ved 22:30 tiden, skulle op og tage dagsturen til issøen ved Salajiegna i morgen tidlig.

IMG 5895Route 20130818
Pieskehaure - Lajrosläddo
Dagens etape: 14 km (450 højdemeter)
Total: 58.0 km (1350 højdemeter)
Lejr 4: N67 02.784 E16 29.874


Mandag 19/8 2013: Vågnede ved 7-tiden, det havde været en meget blæsende og regnfuld nat, men teltet stod solidt, ingen pløkker havde rokket sig. Nu var det helt stille og overskyet, men ingen dis eller lavthængende skyer. Jeg spiste morgenmad, lavede kaffe og pakkede dagsturrygsækken.

IMG 5898
Pieskehaurestugan på den modsatte side af Lajrosläddo. Taget med fuld zoom fra teltpladsen et par km væk

Ovre ved Pieskehaurestugan kom der nu røg op ad skorstenen, så der var altså nogen derovre. Jeg var afsted ved 9-tiden, det var 12 grader og solen var brudt gennem skydækket. Der gik en tydelig sti mod nord fra vestsiden af brofæstet ved broen over Lajrrojåhkå. Den opløses dog efter ca en km, men terrænet er meget letgået, lidt sump hist og her, men generelt letgået og man skal til at starte med blot følge Lajrrojåhkå.

IMG 5902
Toppen af Sulitelma ses efter få hundrede meter

Man stiger op i terrænet mod passet ved Jiegnavarre, samtidig med at man drejer mod vest, så Pieskehaure forsvinder af syne bagud. Lajrrojåhkå har mange fosser, vandfald og en lille canyon. Vandet er utroligt grumset, og det er forunderligt at når slammet har bundfældet sig i deltaet og Pieskehaure, så bliver det til den flotte turkisgrønne farve.

IMG 5912
Der voksede mange Rosenrod – jeg har altid undret mig over navnet på en plante som er grøn med gule blomster, men når den visner om efteråret bliver den rød. Sikkert deraf navnet. Den er forøvrigt en 1000 år gammel naturlæge plante som skulle være godt mod stort alle dårligdomme fra nedsat syn, hørelse, træthed til impotens

Der løber små bække fra Lajrro med korte mellemrum, og der er mange egnede teltpladser på de første 5-6 km. Alle tværgående vandløb passeres let blot med støvlerne på, kunne dog se at nogle af dem under (u)gunstige betingelser så ud til at kunne svulme op til en ganske anselig størrelse. Man ser de første glimt af gletcherne og fremme ved opstigningen til passet skal man ikke længere følge Lajrrojåhkå, men sigte efter paspunktet. Her bliver terrænet mere stenet og goldt. Det var behageligt vandrevejr, ca 14 grader, vindstille og man kunne gå uden jakke og det var hverken for varmt eller koldt. Knap en km efter opstigningen til passet passerer man grænsen til Norge, som er markeret med et meget lille gult skilt. Efter passet følger man afvandingsjokken fra gletchersøen, den løber sammen med den oprindelige Lajrrojåhkå lige ovenfor passet.

IMG 5932
Første glimt af gletcheren Salajiegna – foran deltalandet skabt af afvandingsjokken fra gletchersøen

Denne afvandingjok er af relativ ny dato, da gletchersøen først er dannet i løbet af de seneste 60 år, den eksisterede ikke før 2. verdenskrig, og er nu over 2 km lang. Claes Grundsten skriver at afvandingsjokken let kan vades i det lille deltalandskab som ligger på grænsen mellem Sverige og Norge. Nu gik jeg lidt oppe i terrænet, men umiddelbart så dette vad ikke særlig tiltalende ud, jeg synes der var ganske meget og stærkt strømmende vand. Men måske jeg tager fejl og der er fin jævn bund og dybden ikke er ret stor der, men den kan også være blevet større de senere år(tier). Guidebogen (På fjälltur Padjelanta Sulitelma af Claes Grundsten -) er fra 2010, men første oplag/udgave fra 1991. Og hvis søen ikke eksisterede for 60 år siden, så kan jokken godt være vokset en del de sidste 20 år. En km efter grænsen undrede det mig at jeg ikke kunne se søen, jeg havde den opfattelse af man ville kunne se den fra stien, som nu var tydeligt markeret med T-mærker efter grænsen.
IMG 5945
På vej op gennem morænelandskabet

Man skal kravle op over en temmelig stor mængde morænebækker blandet med grundfjeld før man ser søen, det er et meget forvirrende landskab. Det lykkedes mig at finde en vej igennem, og kl 12:30 var jeg ved søen.

IMG 5946
Salajiegna med gletchersøen foran

Det var en mægtigt syn, gletcheren gik helt ned til søen i østenden og gletcherkanten var dybblå. Der sejlede små isbjerge rundt i søen, som ellers var grumset grå. De fleste isbjerge var samlet i østenden af søen da vinden kom fra vest.
IMG 5951
Gletcherfronten går helt ned til søen og man ser et lille isbjerg sejle rundt

Jeg spiste min frokost, en plade mørk chokolade med nødder, mens jeg studerede landskabet. Det er virkelig et helt vildt sted. Jeg måtte tage jakken på, det var blevet køligere og overskyet.
IMG 5960
Salajiegna betyder ’Sprække isen’ og man ser tydeligt hvorfor dette navn

Jeg fik øje på 4 vandrerer som gik højt oppe på bakken sydøst for søen. De var på den ”forkerte” side, og fanget/indrammet af afvandingsjokken fra gletchersøen og Lajrrojåhkå. Enten var de kommet der over gletcheren, eller også så havde de vadet jokken allerede en gang for at komme der. De var langt væk, men selv i kikkerten kunne jeg ikke se noget gletcher udstyr, reb/isøkser, så de var nok kommet over jokken. De gik mod øst og jeg så dem ikke siden. Det var det første tegn på liv jeg så siden i forgårs morges ved Mavas, bortset fra røgen fra Pieskehaurestugan i morges. Lidt efter kl 13 begyndte jeg at gå retur.
IMG 5966
Deltalandskabet skabt af afvandingsjokken fra gletchersøen set fra toppen af morænen

Der trak sorte skyer sammen, og jeg ville ikke risikre at blive fanget af dis/tåge. Endnu engang passerede jeg morænelandskabet, helt sikkert ikke præcist samme rute, men retur til stien kom jeg. Nedstigningen gik noget hurtigere og snart var jeg på den anden side af passet.

IMG 5967
Afvandingsjokken løber gennem denne sø i morænelandskabet. Jokken har et meget kringlet forløb

Det begndte at regne, så regnbukserne kom på også, men dette omslag i vejret kunne ikke ødelægge glæden var at mit mål nr. 1 med turen nu var i hus. Jeg fandt en lille afskærmet gryde, hvor Kung Karl Spire stadig stod i fuld blomst, alle andre jeg havde set på turen hidtil havde været i forskellige stadier af vissen og afblomstret, men lige på denne plet stod de stadig i fuld blomst.
IMG 5984
Kung Karl Spire – helt utrolig at sådan en sart og smuk blomst vokser i det arktiske klima. Det er en blomst man mere forventer at finde i en tropisk regnskov

Jeg var tilbage ved teltet 16:30, og hentede vand inden jeg krøb indendørs. Det regnede stadig. Jeg lavede rigtig frokost, nudler med Knorr Koppen Thai Carry Chicken. Jeg havde lidt haft en plan om at flytte mig en 4-6 km til sydøst-siden af Labba allerede i dag, men jeg gad ikke i regnvejr.
IMG 5988
Lajrrojåhkå løber flere steder i flotte canyons

Pakke alt sammen, vådt telt osv for en 2-3 timers vandring gad jeg ikke. Jeg besluttede mig for at regnede det stadig kl 18, så var den plan definitivt droppet. Jeg blundede lidt efter frokosten og kaffe, og vågnede først ved 18:30-tiden.
IMG 5997
Tydelig regnbue over broen ved Lajrrojåhkå om aftenen

Regnen var stoppet, men jeg besluttede at det måtte være nok for i dag, og så tage en hyggeaften. Jeg fik ryddet lidt op og spiste Chile Con Carne ved 20-tiden. Gik tidligt i seng ved 22-tiden efter aftenkaffen.

IMG 6000Route 20130819-1

IMG 6000Route 20130819-2
Lajrosläddo – Sulitelma (og retur)
Dagens etape: 21 km (450 højdemeter)
Total: 79.0 km (1800 højdemeter)
Lejr 5: N67 02.784 E16 29.874 (samme som Lejr 4)

Tirsdag 20/8 2013: Vågnede ved 7-tiden, helt frisk og gassede mig en halv times tid før jeg stod op. Jeg havde kun vand til kaffe, og jeg gad ikke hente mere, så jeg droppede chokomüsli’en og tog et par stykker knækbrød med Nutella i stedet for. Jeg havde pakket og var afsted ved 9:30-tiden. Jeg gik over broen over Lajrrojåhkå. Den gyngede meget selvom den ikke var så lang. Den næste bro over Labbajåhkå er blot 100 meter længere fremme. Den skulle jeg ikke over, det var planen at gå den lige vej op til Labba østlige hjørne og vest for Labbajavratj. Ren fjeldvandring, ingen spor eller stier. Men det betød også at jeg skulle krydse Labbajåhkå og den indeholder hele afsmeltningen fra Stuorrajiegna. Bogen nævner overhovedet ikke noget om dette, men jeg ville godt lige se vandmængden lidt an og var den voldsom a la Lajrrojåhkå, så ville jeg i stedet for gå over broen og følge Nordkalotledet nogle km og så dreje op så jeg kom øst om Labbajavratj.
IMG 6004
Labbajåhkå ½ km nord for broen

Men vandmængden i Labbajåhkå var ikke skræmmende, sammenlignet med Lajrrojåhkå, så jeg holdt mig til planen og gik mod Labba. Det var ca 10 grader og jeg havde jakken på da det også blæste. Terrænet var letgået og ind i mellem stødte man på et utydeligt spor som så forsvandt igen.
IMG 6007
På vej mod Labba østenden- ganske fint vandre terræn

 

IMG 6009
Pieskehaure forsvinder bagud

Jeg sigtede mod østenden af Labba og oppe ved østenden så jeg en ræv med hvid hale. Den forsvandt så hurtigt, at jeg ikke nåede at få taget et billede.Udsigten mod øst over Labbajavratj og deltalandskabet oppe ved østenden af Labba var flot.
IMG 6025
Deltalandskabet oppe ved østenden af Labba

 

IMG 6027

På østsiden af Labba så jeg de største fritliggende stykker hvid kvarts jeg nogensinde har set

Henne ved mødet mellem Labba, top 1017 og Duolbba skiftede landskabet karakter. Jokken mellem Labba og top 1017 kunne stengås. Jeg spiste frokost, kødgryde, midt i forgreningen ved 13:30-tiden. Jeg fandt et egnet vadested til jokken fra Stuorrajiegna hvor den forgrenede sig, position N67 05.731 E16 32.742, vandet var ikke dybt, ikke ekstremt kraftigt strømmende, stenene på bunden var ikke store, men det er altid spændende og udfordrende at foretage et vad i totalt ugennemsigtigt gletchersmeltevand, hvor man ikke kan se bunden. Belært af mit vad af Suottas-Jåhkå sidste år, som havde været ret udfordrende pga meget store sten som var sæbeglatte af gletcherslam, så havde jeg taget et par skridsåler/ispigge med til at sætte udover mine vadeposer. Det fungerede perfekt, og det bliver standard udstyr fremover.
IMG 6037
Jokken fra Stuorrajiegna løber over/gennem denne mærkværdige klippeformation nogle hundrede meter opstrøms mit vadested. I tørt vejr behøver man måske ikke vade, men kan hoppe over de smalle kanaler.
Jeg vovede ikke i regnvejr, da stenene var våde og glatte.

 

IMG 6041
Tilbageblik på trekantsmødet mellem Labba, top 1017 og Duolbba. Set lidt oppe fra dalpasset mellem top 1017 og Duolbba

Vel ovre fortsatte jeg op mellem top 1017 og Duolbba , og snart ser man Stuorrajiegna, men det mest fantastiske er at der tværs over dalpasset er en 4-6 meter høj jordvold pyntet med kæmpe sten. Det er klart ende morænen fra Stuorrajiegna, men det usædvanlige er at der kun er denne vold. Der er ikke en labyrint af volde, som man ofte ser, men kun denne en lange ubrudte vold tværs over dalen. Og på den side af volden/endemorænen som vender mod nord, op mod gletcheren er der totalt goldt og bart, men på den anden side, sydsiden, er der grønt. En meget markant kontrast.

IMG 6055
Det ses meget tydeligt hvortil Stuorrajiegna har gået for få årtier siden

Der er knap 2 km fra endemorænen og op til getchertungen. Denne tilbagetrækning er sket på ganske få årtier. Dette i særdeleshed bemærkelsesværdige landskab havde jeg ikke set omtalt nogen steder tidligere og det forstærkede oplevelsen og indtrykket. Jeg gik op langs volden/endemorænen og ved 15:30-tiden var jeg udfor Stuorrajiegna, og jeg måtte bare helt op til gletchertungen.
IMG 6060
På vej op til Stuorrajiegna. Grundfjeld dekoreret med spredte sten

Jeg parkerede rygsækken med overtræk ved en stor sten, tog dagsturrygsækken på og også overtræksbukserne da det blæste voldsomt og småregnede. Det golde stenlandskab lignede ikke noget andet jeg havde set før. Det var grundfjeld, dekoreret med spredte sten. Det sidste stykke op til gletcheren var lidt krævende, det var meget stejlt og ikke helt let at finde en vej op og igennem, men det lykkedes, og det var det værd.
IMG 6071
Stuorrajiegna med lille gletchersø

 

IMG 6077
Stuorrajiegna gletcherport – også her sejler små isbjerge rundt i gletchersøen.

Der var også dannet en lille sø her foran gletcerporten og gletcheren var meget sprækket i kanten og der løb vand ind under gletcheren. Udsigten heroppefra var meget fascinerende.

IMG 6087
Udsigten mod øst oppe fra Stuorrajiegna . . . igen det ses tydeligt hvortil gletcheren har gået for få årtier siden

Det gik også at komme ned igen og jeg var tilbage ved rygsækken 2 timer senere ved 17:30-tiden. Det var 2 timer givet godt ud. Regnen var stoppet, men det blæste stadig kraftigt fra vest, heldigvis havde jeg vinden i ryggen. Jeg fortsatte op over passet nord for Duolbba og drejede derefter mod nordvest for at komme op til Miehttjevagge. Efterhånden som man kommer op åbnes der en vidtstrakt udsigt mod øst. Den navnløse jok som udspringer fra den sydligste lille sø syd for Gasak har et mærkeligt løb, på et ganske kort stykke løber den i en meget dyb og meget smal canyon, men både før og efter dette stykke er den ganske flad.
IMG 6098
Den navnløse jok som udspringer fra den sydligste lille sø syd for Gasak løber i dyb canyon – her set nedefra

 

IMG 6102
Og her set oppefra, den er adskillige meter dyb og visse steder mindre end 1 meter bred.
Men ovenfor canyon er den helt flad og bred, og man overgår den let med støvlerne på

Jokken overgås let ovenfor canyon, den seværdige canyon er på ca 1000 meter niveau (GPS position N67 07.376 E16 34.195). Kl 20 var jeg fremme ved den sydlige lille sø syd for Gasak og der var fine teltpladser.

IMG 6108
Vidtstrakt udsigt mod sydøst oppe fra søen ved Gasak/sydenden af Miehttjevagge

Jeg synes at det måtte række for i dag, jeg var tilbage på min turplan, havde set en masse uventet og interessant i dag, og selvom jeg egentlig havde planlagt at telte lidt oppe i den sydlige ende af Miehttjevagge, så var det mindre end 2 km, og udsigten herfra var skøn, hvorimod Miehttjevagge så kold og mørk ud.
IMG 6115
Teltpladsen ved den lille sø syd for Gasak – opstigningen til Miehttjevagge i baggrunden til højre

Spiste Orientalsk Gryde ved 21-tiden og fejrede dagen med en Gammel Dansk. Jeg havde ikke set området syd for Stuorrajiegna omtalt, og det var en stor overraskelse for mig at se det, da jeg synes det var overordentlig interessant og fascinerende. Det var kun 4 grader varmt, så fleecetrøjen kom på inden aftenkaffen. Vinden lagde sig ved 22-tiden og jeg gik i posen en times tid senere. En helt igennem fantastisk dag, rent oplevelsesmæssigt.

IMG 6120Route 20130820
Lajrosläddo – Gasak
Dagens etape: 18 km (700 højdemeter)
Total: 97.0 km (2500 højdemeter)
Lejr 6: N67 07.744 E16 33.774

 

[Fortsættelse følger . . . ] Husk at giv denne artikel stjerner og en kommentar med på vejen.

Indtil da kan du læse mere fra LHL's ture:

Kano- og vandretur  Vandretur i Sarek Vandretur på Skåneleden
kanotur paa vesterdalselven  solovandring i sarek vandretur paa skaaneleden

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere
Jetboil
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
Friluftsland
Aclima
Pro-Outdoor
Jetboil
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
Friluftsland
Aclima
Pro-Outdoor