Vintervandretur på Skåneleden

Nord-Syd leden starter ved Hårsjö, men der er det ikke muligt komme til med offentlige transportmidler. Det nærmeste er Vittsjö Station, knap 8 km fra Hårsjö. Stykket fra Vittsjö til Hårsjö er del af Kyst-Kyst leden. Jeg planlagde at slutte turen i Sösdala, hvor der også er en station – i alt ca 70 km. Fredag d. 7/3 2014: Toget fra Sösdala til Vittsjö (med skift i Hassleholm) kører hver anden time, kl 13:18, 15:18 osv, og turen tager knap en time. Da der er omkring 8 km fra Vittsjö til Hårsjö, så regnede jeg med ca 2½ times vandring. Så tog jeg toget 13:18 ville jeg være afsted ved 14:30 tiden og kunne være fremme ved Hårsjö omkring 17-tiden, rigelig tid med dagslys. Men med toget 15:18 ville jeg så først være fremme ved 19-tiden, hvilket var for sent, så jeg skulle nå toget kl 13:18.

Fredag 7/3 2014:Jeg var hjemme igen ved 8:30-tiden efter at have kørt Johannes i skole i Roskilde. Jeg havde pakket det meste i går aftes, og manglede blot madvarerne, især de friske råvare til aftensmaden. Jeg kontrolvejede rygsækken til 12.5 kg uden madvarer, hvilket passede med mit grej/vægt regneark. Det lyder måske voldsomt for nogle, men det er inklusiv skaltøj og diverse luksusgenstande som økse, sav, termokande, vandrenser osv som vejer omkring 3 kg. Maden vejede 3.5 kg incl 3 små flasker rødvin, friske råvarer og dertil 2 liter vand så jeg havde vand til i aften, i alt en startvægt på ca 18 kg. Det passede fint, turen er lidt en træningstur, ligesom efterårsturen var, hvor jeg øver et lidt lettere koncept til sommeren Sarek tur, hvor jeg også skal afsted med startvægt på 18-19 kg til en 11-dages tur, hvor jeg ellers plejer at starte på omkring 25 kg.

Vandforsyningen er lidt usikker på Skåneleden hvor vandkvaliteten nogle steder er ringe, og om vinteren er mange af vandposterne lukket, men der skulle dog være vand ved Hårsjö.

Efter at have pakket det sidste, spiste jeg en hurtig gang morgenmad, jeg havde smurt Johannes madpakke mens han spise morgenmad, tog et hurtigt bad og klædte om til vandretøj. Snuppede avisen så jeg havde den at læse i aften og var afsted kl 10.

Turen til Helsingør tog lidt over en halv time og jeg kunne køre lige ombord uden ventetid. Ombord på færgen ville jeg veksle til lidt svenske kr, men Exchange Shoppen tog ikke i mod kort, kun kontanter – jeg var målløs. Både shoppen og cafeteriet tog imod kort og det var ikke noget problem at hæve over beløbet. Jeg har meget svært ved at gennemskue forretningskonceptet i at Exchange shoppen ikke taget imod kort og kun veksler kontanter, hvorimod alle andre butikker på færgen tager imod kort og gerne betaler tilbage i svenske kr.
Var i Helsingborg lidt over 11 og kørte mod Sösdala. Det er ca 80 km og jeg var i Sösdala ved 12:30 tiden, i god tid.

Alle parkeringspladser i nærheden af stationen var tidsbegrænsede, så jeg kørte lidt rundt og fandt en parkeringsplads oppe ved børnehaven en halv km nordvest for stationen. Jeg overvejede at købe lidt frokost, men følte mig ikke sulten så jeg sprang over.

Stationen i Sösdale

Trak en billet i automaten på perronen og ventede på toget som var der til tiden 13:18. Skiftede i Hässleholm efter 10 minutter, hvor toget også var der til tiden 13:52. Turen fra Hässleholm til Vittsjö tager 20 minutter, og straks efter ankomst begyndte det at dryppe. Jeg gik i tørvejr og klargjorde rygsækken fra rejsebrug til vandrebrug. Lurede på om jeg med det samme skulle tage regnbukser på og overtræk, men det lignede meget en ganske kortvarig byge, og snart tittede solen da også frem igen, og jeg var afsted 14:30.

Skilt ved Vittsjö station – sætter tingene lidt i perspektiv, jeg var i Kiruna sidste vinter og det føles næsten som hjemme bortset fra der er lidt koldere og mere sne, men der er kortere til Paris og ca samme afstand til Moskva som er en helt anden og fremmed verden.

Vittsjö i baggrunden set fra stationen
Gik knap 300 meter sydpå ad hovedgaden langs jernbanen og fangede Skåneleden. Solen forsvandt hurtigt bag skyerne igen, men det holdt i det mindste tørt. Straks udenfor Vittsjö gik det på grusveje og grusstier, kun afbrudt af ganske korte strækninger på små skovstier.

Meget flot lille parklignende have udenfor Vittsjö

Ganske letfremkommelige veje

Efter Pjäcket var det dog for det meste på skovstier, og der var mange væltede træer efter efterårets storme, Allan (i Sverige kaldet Simone) og Bodil (i Sverige kaldet Sven). Nogle steder lå de i bunkevis over vejen/stien og man måtte selv finde en vej udenom.

Efter Pjäcket kommer man rigtig ud i naturen på små spor i skoven

Og sine steder rent forhindringsløb med masser er væltede træer over sporet

Der er ikke de store højdepunkter på strækningen bortset fra en gammel mølleruin som ligger knap en km før Hårsjö, hvor der også er en geocache (GC1NDAT) som jeg fandt og fik logget. Mølleruinen som er ret tydelig, er mest imponerende pga de kæmpe store sten den var bygget af – utroligt at man har magtet at flytte rundt på så store sten uden nogen form for maskiner. Den hedder ”Kristens Kvarn” efter Kristen Svensson, so mstod for den oprindelige opførelse. Bækken havde kraft nok på den tid til at drive både kornkværn, sav og til sidst turbine. Den var i drift helt op til midten af 1900-tallet. De kæmpestore stenblokke var del af en gravet kanal.

Mølleruinen”Kristens Kvarn” knap en km før Hårsjö

Bemærk de kæmpestore stenblokke som blev brugt til kanalen – min rygsæk sat op for bedre at fornemme størrelsen – utroligt at de fattige bønder for århundrede siden har kunne flytte dem uden maskiner

Jeg nåede til Hårsjö by ved 17-tiden og der stod et fint skilt med retningen på Kyst-Kyst leden, Nord-Syd leden og Hårsjö lejrpladsen. Jeg fulgte skiltet uden at tænke over det, men efter en halv km begyndte jeg at få en fornemmelse for at noget ikke stemte.

Hårsjø

Jeg var stadig på vej væk fra Hårsjö og pladsen skulle ligge lige ved Hårsjö. Jeg måtte overgive mig og checkede kompas og GPS . . .ganske rigtigt, jeg var på vej videre sydover ad Nord-Syd leden og ikke på vej til Hårsjö pladsen. Jeg gik tilbage til skiltet, der var ingen tvivl, Hårsjö skulle ligge i den retning jeg kom fra.

Skiltet ved Hårsjö som snød mig – det kan dreje rundt ubesværet, og viser som vinden blæser
Jeg prøvede at skubbe lidt til skiltet, og det drejede ubesværet rundt Selve skiltet sad fast, men stangen skiltene var monteret på kunne ubesværet dreje rundt. Jeg fik drejet skiltet så Kyst-Kyst og Nord-Syd leden passede og nu viste skiltet Hårsjö pladsen i en ganske anden retning, den rigtige !

Shelteren ved Hårsjö

Der var 500 meter og pladsen ligger inde i skoven, ganske tæt på søen og et hus, men er afskærmet af træer. Vand skulle man hente oppe i byen ved en gammel skole, jeg synes ikke jeg havde set noget som lignede en gammel skole, men det behøvede jeg ikke bekymre mig om før i morgen, da jeg jo havde 2 liter vand med hjemmefra.

Hårsjö ligger lige bagved træerne – og nej, det er ikke mig som er begyndt at fælde træerne for at skabe udsigt

Jeg var ved pladsen ved 17:30 tiden og havde stadig en times dagslys. Der var masser af brænde, så jeg kunne uden videre tænde op, så der hurtigt kunne komme gløder til aftensmaden. Derefter lavede jeg kaffe og fik sat teltet. Jeg forberedte aftensmaden mens bålet brændte ned – en stor svinekotelet i en smurt foliebakke, ovenpå salt, peber, en stor klat ketchup og en skefuld brun farin. Foliebakken fyldes derefter med snittede løg, gulerødder og kartofler i skiver og til sidst fyldes bakken med vand, og lukkes. Gløderne var klar ved 19-tiden og jeg satte bakken på gløderne og så er der serveret efter 45-50 minutter. Jeg benyttede ventetiden til at få ringet hjem og aflagt rapport om min position og velbefindende, derefter indrettede jeg teltet med liggeunderlag og sovepose. Jeg spiste ved 20-tiden, det smagte skønt, jeg var blevet godt sulten, den manglende frokost kunne godt mærkes nu.

Kotelet med grøntsager og en lille flaske vin – det er herligt at komme ud i naturen og leve primitivt

Dertil en lille flaske rødvin. Efter aftensmaden lavede jeg kaffe, læste avisen og spiste et stykke chokoladekage med en lille Cognac til. Det er skønt at kunne ud i naturen og leve primitivt Det var begyndt at småregne igen, og temperaturen var faldet til under 5 grader, men selvom det regnede så brænde bålet lystigt. Et bål som er godt i gang slukkes ikke af regn. Jeg gik i posen ved 23-tiden.

Vittsjö – Hårsjö (delvist Kyst-Kyst leden etape 9)

Dagens etape: 10 km (80 højdemeter)

Total: 10 km (80 højdemeter)

Lejr 1: N56 18.780 E13 34.894

Lørdag 8/3 2014: Regnen havde fortsat lidt i løbet af natten, men senere klarede det op, så temperaturen faldt til omkring frysepunktet. Jeg måtte op og have en trøje på for ikke at fryse, og faldt først rigtig dybt i søvn langt ud på natten. Vågnede først ved 8-tiden, det var flot vejr med solskin, men kun 5 grader varmt, nå efter årstiden skal man ikke klage, jeg har vågnet andre morgener på samme årstid til 10 graders frost Jeg tændte et morgenbål, lavede kaffe og spiste min morgenmand, 3 stykker knækbrød med Nutella. Fik pakket teltet, ikke drivvådt, men heller ikke helt tørt. Var afsted ved 10-tiden tilbage mod Hårsjö og skulle finde vandposten. Den skulle ligge ved en gammel skole, men jeg kunne ikke finde noget som lignede en gammel skole og det endte med at jeg måtte spørge en ældre dame. Hun fortalte at den gamle skole var et hus som lå lidt længere tilbage og som jeg havde passeret. Det lignede da også et almindeligt hus og der var ingen skilte, men jeg fandt vandposten på bagsiden ( GPS N56 18.706 E13 35.155 ). Jeg lod vandet løbe lidt, det så fint ud og fyldte så flasken, men i flasken havde det en gulbrun farve. Det skulle afgjort koges eller filtreres.

Forhindringsløbet over væltede træstammer fortsatte

Et par km før Olastorp stod der midt ude i ingenting en 10 meter fra stien et par tennisko – det var lidt underligt og en smule uhyggeligt

Derefter fortsatte jeg på grusveje gennem skov de 4 km frem til Olastorp, hvor jeg var ved 11:30-tiden. Der gik to polske skovarbejdere og de bød på kaffe fra termoen. Jeg snakkede lidt med dem på engelsk, og spurgte til deres totale mangel på sikkerhedsudstyr.

Olastorp shelteren

Det var ikke nødvendigt med hjelm eller skæresikre bukser, forsikrede de mig om, de skulle kun arbejde nogle få timer, det var jo lørdag, ja, okay, så man kan ikke komme til skade med en motorsav hvis man kun arbejder nogle få timer om lørdagen ?!?!? Efter 20 minutters pause skulle jeg videre og de skulle i gang med saven igen. Det var varmt, en 9-10 grader og solen skinnede, så jakken kom af inden jeg fortsatte forbi Pettsa Mølle ruin.

Resterne af stensætningen og kanalen ved Pettsa Mølle

Det var en gammel mølle drevet af bækken ved Olastorp, og den havde været i brug op til 1930. Nu er der kun spredte spor af stensætninger og kanalen tilbage, man kan let gå forbi uden at bemærke det.

Smalt spor i skoven mellem Olastorp og Hågnarp

Jeg fortsatte gennem skoven et par km til jeg nåede Hågnarp og linnedstuen. Linnedstuen i Hågnarp er en af de største og mest pompøse linnedstuer, som blev brugt til at forarbejde hør til tråd, i stuen blev hør kogt og tørret. Stuen er meget imponerende opført 100% i natursten med et svagt hvælvet tag der tilsyneladende er selvbærende.

Linnedstuen i Hågnarp

Linnedstuen i Hågnarp indvendig

Loftet i Linnedstuen i Hågnarp i natursten og tilsyneladende selvbærende – meget imponerende

Jeg holdt frokost der og spiste en Knorr Cup Noodles med Kylling tilsat en Knorr Koppen blomkål/broccoli. Derefter lavede jeg kaffe og fyldt termokande, og var afsted igen lidt over kl 13. Visse steder var det et helt forhindringsløb eller rettere hækkeløb med masser af væltede træer som man måtte kravle over eller udenom.

Denne flotte gran julebuk stod ved et hus en km efter Hågnarp – sådan en vil jeg prøve at jul

På vej mod Hörlingeån

Gammelt træ lige før Hörlingeån

Jeg var fremme ved Hörlingeån ved 15-tiden og det var lidt skuffende. Jeg havde håbet på en natursti langs åen, men man går på en stort set snorlige grusvej og det meste af tiden uden synlig kontakt med åen.

En af de mange mølleruiner langs Hörlingeån

Der er dog steder hvor man kan gå lidt ind i skoven og få kontakt til åen. Der ligger også en meget flot dobbelt hvælvbro (Aggarps Valvbro), som igen tilsyneladende er selvbærende i konstruktionen. Jeg så en kæmpe skovningsmaskine køre over den, så den kan holde til adskillige tons.

Den meget flot dobbelt hvælvbro, Aggarps Valvbro, som tilsyneladende er selvbærende i konstruktionen

Lidt klipper i baggrunden – åen i midten, kig godt efter, man ser ikke umiddelbart det er vand pga spejlingerne

Kæmpesten midt i åen

Efter åen går det opad på Hörjaåsen, og det er hårdt og stejlt sine steder, over 150 meter stiger man og uden markerigner på træerne ville det være svært at finde vej. Men et meget flot og spændende område, dog lidt hårdt for benene sidst på dagen.

På vej op ad Hörjaåsen

Spændende terræn på Hörjaåsen – her en lille bæk med mange små vandfald

Solnedgangen på toppen af Hörjaåsen

Jeg var fremme ved Vedema omkring kl 17:30. Der er ikke noget shelter, men 2 overnatningshytter, en ret stor og en lidt mindre med 100 meter mellemrum på en flot ryddet velholdt plads. Der var også et bænkebord med en lille bålplads i det ene hjørne og det indtog jeg.

Den lille overnatningshytte ved Vedema – den ligner begravet, men der er indgang på den anden side

Det var også masser af brænde oppe ved den store hytte. Jeg satte straks teltet og gik efter vand. Vandposten var lukket for vinteren. Heldigvis lå der et hus en 200 meter oppe ad vejen hvor der var lys. Det var et ældre ægtepar og de var vældig flinke og jeg fik frisk vand, og lovning på en refill i morgen tidlig.

Den store hytte ved Vedema

Her overnattede jeg – fin plæne til teltet

Jeg tændte bål og og begyndte at tilberede et lidt mere ydmygt aftensmåltid end dagen før, en gang Knorr Spaghetteria Carbonara. Det er ganske velsmagende, og især hvis man tuner det lidt ved først at stege hakket løg og 50 g bacon i tern, inden man tilsætter blandingen og vand. Det er betragtelig billigere end traditionel frysetørret mad som Real Turmat, en dobbelt portion Knorr Spaghetteria koster 21 kr, vejer 150 gram og indeholder 600 Kcal – med 50 gram bacon er vi oppe på over 800 Kcal, hvilket må siges at være et solidt aftensmåltid, men selv uden de ekstra 50 gram bacon er det et Ok aftensmåltid, både vægtmæssing og kaloriemæssing fuldt på højde med Real Turmat. Ulempen ved Knor Spaghetteria i forhold til Real Turmat er at det ikke blot skal tilsættes kogende vand, men det skal koge i 7 minutter, og det skal man tage bogstaveligt, først efter 5 minutter begynder sovsen at få den rigtige kossistens og efter yderligere et par minutter er pastaen klar også. Dertil en lille flaske rødvin, så er man godt forsynet.

Dinner is server - Knorr Spaghetteria Carbonara

Der var kommet en 6-8 unge mennesker som var kommet i bil og gået de sidste 2-300 meter. De skulle tilsyneladende holde fest og grille i den store hytte. Jeg hilste på dem, men selvom jeg normalt ikke har noget problem med svensk, så knep det med kommunikationen, de var i vældig festligt humør, og havde medbragt store tasker med mad, musikanlæg og ikke mindst drikkevarer Det var stille, klart og koldt omkring en 2-3 grader ved 21-tiden, jeg ringede hjem og aflagde statusrapport. Passede på at vende telefonen, så den ikke opfangede lyden af de unge menneskers latter, technomusik og flaskeklirren, kunne godt forestille mig et forklaringsproblem a la ”så du påstår at du er på vandretur og sidder oppe i en mørk, kold svensk skov udenfor al civilisation, ja, right !!! ” Lavede kaffe og spiste lidt chokolade kage med en lille Cognac til. De unge mennesker forlod hytten ved 23-tiden, og jeg gik i posen lidt efter at have nydt den totale stilhed.

Hårsjö – Olastorp - Vedema (Nord-Syd leden etape 1 + 2)

Dagens etape: 19.5 km (150 højdemeter)

Total: 30 km (230 højdemeter)

Lejr 2: N56 12.902 E13 37.552 

Søndag 9/3 2014: Var oppe allerede ved 7-tiden, var blevet vækket af traners karakteristiske skrig. De gik nede på den sumpede eng som lå op til pladsen. De fløj før jeg kunne komme tæt nok på til at tage et billede. Det havde været nede omkring frysepunktet i nat, men jeg havde sovet godt. Fik tænkt et lille morgenbål, lavee kaffe og spistee min morgnemad, 3 stykker knækbrød med Nutella. Det var så koldt at jeg ikke ville kalde det at smøre knækbrødet med Nutella, men skære det i skiver og lægge på som var det ost. Gik op til huset og fik fyldt min 2-liters flaske med, pakkede sammen og var afsted ved 9:15-tiden.  

Det var fortsat en del kupere terræn ved Vedema Hall, men på sti og rigtig flot. Der var meget idyllisk nede ved Barsjön, som ligger nedskåret, men man passere helt tæt på den vestlige ende. 

Efter den meget lange bro over Rökeän i bunden af dalen er man pludselig ude at naturreservatet. Der holdt jeg 10 minutters pause ved 10:30-tiden, og jakken kom af inden jeg fortsatte. Det var høj sol og rigeligt varm når man gik.  

Ved 12:30-tiden var der en skøn åben plads i solen lige før vej hovedvej 21 (nord for hovedvej 21), og jeg besluttede at holde frokost der. Spiste Knorr Cup Noodles med oksekød smag tunet med en Knorr Koppen Tomat. Lavede kaffe og fyldte termokanden, det var skønt i solen, vindstille og 13 grader. Jeg var først afsted igen en lille times tid senere ved 13:30-tiden, og krydsede hovedvej 21. Jeg havde lidt problemer med orienteringen, det var klart at man først skulle krydse jernbanen inde i Finja, men markeringerne førte hen til jernbanen, jeg konkluderede at det nok var meningen at man skulle gå i det smalle skovstykke mellem hovedvej 21 og jernbanen, men det var ganske vanskeligt terræn, der var stedvis sumpet og en masse fældede småtræer og kvas lå over det hele. 

Langs jernbanen

Til sidst snævrer det ind så man kommer ud på cykelstien langs hovedvej 21 og jeg tror faktisk det er meningen at man skal følge cykelstien hele vejen, men jeg er ikke sikker. Derefter går man det sidste stykke på cykelstien og asfaltvej til Finja, ikke særlig eventyrligt eller vildmarksagtigt, men ganske letfremkommeligt ☺ 

Det ikke særlige vildmarksagtige stykke til Finja

Et par hundrede meter efter at have krydset jernbanen i Finja, forlader man asfalten og kommer næsten straks til Finjasjön, som man lige får et glimt af, og man skal passe på ikke at kommer på en rundtur rundt om Finjasjön. 

Finjasjön i det fjerne

Derfra følger man Almaån ganske tæt oppe på brinken og godt det var tørt i vejret, ellers ville dette stykke have været et rent mudderspor.  

Efter Almaån kommer man til Mölleröd og ruinen efter den store fæstning som lå det for 400 år siden, og som ofte blev besøgt af Kong Christian IV. Den brændtes ned under den Skånske Krig i 1678, og blev aldrig blev genopført. 

Det sidste stykke til Hässleholm er fortrinsvis på grusstier eller motionsspor, og der begyndte jeg at møde mange mennesker på deres søndagsløbetur, ellers havde jeg ikke mødt nogen. 

Hässleholmgården – masser af teltplads ☺

Jeg var ved Hässleholmgården kl 17, og der ligger et shelter en 100 meter vest for selve hovenbygningen nede for enden af en stor græsplæne. 

Shelteren ved Hässleholmgården og drengene som grillede og bød på Cola

Der var en 5-6 unge drenge som havde gang i grillpladsen og der var selvfølgelig ikke noget brænde tilbage, men jeg havde spottet en egnet træstamme i skoven. De var vældig imødekommende og spurgte til min tur, bød mig et glas sodavand og tilbød mig at spise med, de ristede pølser og varmede tortillawraps, men maden takkede jeg dog nej til, men et glas Cola smagte nu godt. 

Teltet sat i solens sidste stråler

Jeg fik sat teltet, og savede nogle ender af træstammen så jeg havde til et bål senere. Gik op til vandrehjemmet og fik vand. Det begyndte at blive koldt som solen forsvandt og drengene pakkede sammen, og ryddede nogenlunde op. De var vældig høflige, og spurgte om de skulle slukke ilden, eller lade den brænde. Jeg sagde at den bare kunne brænde ud. Jeg flyttede gløderne fra grillpladsen over til shelteret da de var gået og flækkede lidt frisk træ til at få gang i det igen. Derefter lavede jeg aftensmad, Knorr Spaghetteria Bolognese med lidt hakket løg og de sidste 50 gram bacon i tern og den sidste lille flaske rødvin. 

Dinner is server - Knorr Spaghetteria Bolognese

Aftenbålet

Jeg regnede på distancen til i morgen. Jeg havde ca gået 20 km både i går og i dag, og det havde ca taget 8 timer begge dage, altså omkring 2½ km i timen. Det havde ikke gået helt så hurtigt som på efterårets tur der for det meste havde været på grusveje og grusstier, der havde jeg ligget over de 3 km i timen. Det var lidt mere spændende terræn på disse etaper, stormfaldet efter Bodil og generelt lidt sværere terræn. Ruten i morgen var beregnet til ca 25 km, altså omkring 10 timer. Det var lige i overkanten, synes jeg, jeg ville gerne være hjemme senest kl 21- så jeg lige kunne få pakket teltet og soveposen ud, og stadig være i seng i nogenlunde ordentlig tid, skulle jo op og på arbejde kl 8 om tirsdagen. For at være hjemme kl 21 skulle jeg være i Sösdala omkring kl 17, allersenest kl 18. Så jeg skulle altså være i gang allerede kl 7 allersenest kl 8, og altså op allerede mellem kl 5 og 6 om morgenen, glem det ! Jeg kiggede på kortet efter alternativer, og kunne se at Tormestorp ville være en passende exit. Der er ca 13 km og bus/tog forbindelse til Sösdala. Tormestorp ville også være et passende sted at starte næste gang, med ca 12 km til Lillsjö. Så altså senest i Tormestorp kl 15, i Sösdala kl 16 og hjemme ved 20-tiden, det var en god plan (B). Lavede kaffe, smed det sidst ebrænde på bålet, og spiste det sidste chokolade kage med en lille Cognac. Gik i posen ved 23.tiden, det var omkring 3 grader varmt, men føltes ikke helt så koldt da det var helt vindstille.

Vedema - Hässleholm (Nord-Syd leden etape 3)

Dagens etape: 19.0 km (80 højdemeter)

Total: 49 km (310 højdemeter)

Lejr 3: N56 09.137 E13 44.733

Mandag 10/3 2014: vågnede ved 7:30-tiden, og tog det roligt, havde egentlig besluttet at stoppe i Tormestorp, så havde ikke særlig travlt. Spiste morgenmad, mine 3 stykker knækbrød med Nutella og lavede kaffe. Ved 8-tiden kom 3 unge mennesker slæbende med en masse ting, de skulle holde en event om udendørsliv, som skulle starte kl 9. Jeg fik nu pludselig travlt med at pakke sammen, da jeg ikke ville risikere at blive taget for en del af eventen ☺. 

Event med udendørsliv

Jeg gik op til vandrehjemmet efter vand og pakkede sammen. Jeg blev hængende lidt for at se hvad eventet gik ud på. Der kom en 25-30 skolelærerer ved 9-tiden. De blev delt i hold og skulle starte med den klassiske øvelse at tænde et bål og se hvem der først kunne brænde en ophændt snor over. Det ene hold havde lidt problemer og jeg kunne ikke dy mig for i smug at give dem en tændblok, men det hjalp ikke meget da de prøvede at tænde op med visne blade og de brænder som bekendt dårligt. Jeg smuttede ved 9:30-tiden i strålende sol. 

Kæmpe klippe stikker op her ved indgangen til Magle Våtmark

Jeg kan ikke regne ud om disse to stablede sten er naturlige eller konstruerede 

Det gik derudaf på grusstier i Hässleholms udkant og man passerer til at starte med bebyggelse og kolonihaver, Derefter kommar man til et meget idyllisk område med små kunstige søer, Magle Våtmark, som er anlagt for at forhindre fosfatindledning i Finjasjøn.  

Der var mange fugle, bla svaner og grågæs. Derefter drejer man sydpå ind i skoven på Göingaåsen. Jeg var ved Rönnarehusen allerede lidt i 12. Selvom pladsen Rönnarehusen skulle være officielt nedlagt, så den meget velholdt ud. 

Et lille grantræ har slået rod på toppen af en sten

Både shelter, bænkebord og bålplads var helt OK. Vand var der ikke noget af, men det er der alligevel ikke på de fleste pladser om vinteren. Jeg spiste frokosten der, små spegepølser og knækbrød. Det var fantastisk vejr, jeg målte 17 grader. 

Den nedlagte plads Rönnarehusen, som dog var i ganske fin stand med et nyt bænkebord

Jeg studerede kortet og kunne se at de sidste 15-16 km til Sösdala for det meste ville være på grusstier, dog med lidt stigning nogle steder. Jeg besluttede mig til alligevel at tage hele den planlagte tur, og ikke noget med at springe fra i Tormestorp, som jeg ellers havde besluttet mig for i går. Jeg var afsted igen ved 12:30-tiden, blot med T-shirt og en løsthængede skjorte udover. Den tynde trøje kom i rygsækken, det var helt sommervejr.

En lille bæk med helt klart og frisk vand fra Göingaåsen

Den videre opstigning på Göingaåsen var kort, men intens. Det var rigtig flot i det gode vejr, og udsigten oppe på skrænten øst for Tormestorp i 135 moh var imponerende. Der var en udsigtsbænk, hvor jeg holdt et kort hvil.  

Derefter gik det nedad igen, nu på fine stier. Jeg så et par gule sommerfugle, Citronsommerfugle, og synes det var helt fantastisk at se sommerfugle allerede i starten af marts. Desværre satte de sig ikke på noget tidspunkt, så jeg kunne fotografere dem. 

Her er et billede af Citronsommerfuglen (fotograf Thomas Kehlet) – tak til Rene for artsbestemmelsen ud fra min beskrivelse 

Jeg var fremme ved hvor man krydser jernbanen efter yderligere en time ved 14:30-tiden og jeg holdt igen en kort kaffepause. Der løb en lille å, og der stod en bænk, som man dog ikke kunne komme til at sidde på pga området ikke var vedligeholdt og der var vokset et par småtræer op gennem bænken. Jeg tillod mig at fælde dem, så jeg kunne sidde på bænken og nyde solen.  

Et tilbageblik på Göingaåsen

Den sidste del af ruten var på brede grusveje, og det gik forholdsvis stærkt. Området vest for Lunnahöja var meget rigt på gravhøje og mange bygningsruiner.  

Hvor ruten drejer mod vest mod Björkeberga fortsatte jeg ligeud mod Sösdala, nu på asfaltvej. Solen begyndte at gå ned og det var meget smukt. Jeg var fremme ved byskiltet 17:15, og fremme ved bilen en halv times tid senere kl 17:45, og inden for min egen tidsfrist som var kl 18, så der var tid til at spise lidt godt på vejen hjem og stadig være hjemme i fornuftig tid. 

Solnedgang ved søsdala

Jeg havde set et skilt som viste til Vannaröd Slott, hvor der også var symbol for mad. Det ligger i den nordlige udkant af Sösdala, og jeg ville jo gerne støtte lokalsamfundet lidt. Men det viste sig at der ikke var åbent, såvidt jeg kunne forstå skiltet så serverede de hjemmelavede burgere til frokost, hvis man forudbestilte, ellers var der kun arrangement ca en gang om måneden. 

Vannaröd Slott hvor man på trods af skiltningen ikke kan få mad

Så kunne det også være lige meget, jeg havde da gjort et ærligt forsøg, og kørte så direkte til Landskrona. Det har efterhånden udviklet sig til en tradition at jeg afslutter en vandretur i Skåne med aftensmad på restaurant Tycho Brahe i Landskrona, så selvom jeg forsøgte med Vannaröd Slott, så skulle det ikke blive denne gang traditionen blev brudt. Det er virkelig god mad, og et velbesøgt og hyggeligt sted. 

Oksebøf på planke med bagt mos, rodfrugter og bearnaisesovs på Tycho Brahe i Landskrona . . . mums !

Og hyggelige lokaler også. Det er lidt et ’stamsted’ for mig

Selv en almindelig mandag aften var der ca 2/3 fuldt, men man skal aldrig vente længe efter at bestilling er afgivet. Jeg var der kl 19 og fik en oksebøf på planke med bagt mos, rodfrugter og bearnaisesovs. Det er rigtig lækkert, normalt plejer jeg også at tage et stykke hjemmebagt kage og kaffe til dessert, men jeg sprang over, da jeg gerne ville hjem. Jeg kørte videre mod Helsingborg kl 20 og kom med en færge en halv times tid senere. Jeg var hjemme 21:30, fik hængt teltet op, og slået soveposen ud, og efter en kop kaffe var jeg i seng ved 23-tiden. Godt træt, men tilfreds med at jeg fik gennemført hele turen som planlagt.

Hässleholm – Rönnarehusen - Sösdala (Nord-Syd leden etape 4 + 5)

Dagens etape: 25.0 km (150 højdemeter)

Total: 74 km (460 højdemeter)

Hele ruten Vittsjö – Sösdala

Total: 74 km (460 højdemeter)

Kort, litteratur:

Skåneleden Nord til Syd leden, kort og beskrivelse købes f.eks i Nordisk Korthandel

Online finder man samme informationer incl aktuelle opdateringer på den officielle hjemmeside www.skaneleden.se