Hvordan kommer man i gang med shelterture

Intro til shelteret og hvordan man kommer i gang. Frygt ej, det er slet ikke så svært, men før vi kommer til første øvelse, skal vi gennem nogle artikler, om forberedelserne o.s.v.

Hvordan kommer man igang med shelters og shelterture, og hvad er godt at vide, før man tager ud i naturen? Vi ser på gode tips og tricks til shelterovernatninger og shelterture i Danmark og Sverige.

hvordan kommer man igang med shelterture og shelterferie

Shelters

Hvis du ingen erfaring har med shelters, så kan det være svært at tage det første skridt, for der er rigtig meget viden at hente. Hvis du har erfaring der ligger nogle år tilbage, så kan der være sket meget siden.

I vores E-learning ser vi på shelteret, shelterture, shelterferie og hvordan man kommer i gang. Mange af de kommende artikler vil kræve medlemskab af Outsite.

“Frygt ej, det er faktisk ganske let”

De folk du måske har set eller hørt om, der dyrker shelterlivet, er ikke overlegne hippie-typer, der blev født i naturen og levet i et telt hele deres barndom. Jeg er heller ikke. Min mor elskede at tage på charterferier og de er da også rigtig fede og afslappende. Intet ondt ord om at ligge på stranden med en kold drink i hånden og nyde lyden af bølgerne.

Jeg startede først i teenageårene med at være spejder, men her besøgte vi ikke shelterpladser. Jeg besøgte først et shelter, da jeg begyndte at vandre. Der var jeg vel ca. 20 år. Det er aldrig for sent at komme i gang og det er faktisk ganske let.

Og bare lige: Ifølge den danske ordbog kan man både sige en og et shelter. “Jeg sidder i et shelter” - “Der ligger en shelter i Bidstrupskovene” osv.

Gør shelteret til dit eget sted

Du bestemmer selvfølgelig selv hvad du vil bruge et shelter til. Der er ingen regler og du skal ikke lade dig kurre, hvis nogle har en anden mening. De fleste shelterpladser er gratis at besøge, ejet af staten eller kommunerne og det vil i sidste ende betyde at det er dig og mig der ejer dem. Gør derfor shelteret og shelter oplevelsen til din egen, men tag selvfølgelig hensyn til de næste der besøger stedet.

For nogle kan det første skridt være grænseoverskridende og skræmmende. For andre befriende og let. Oplevelsen er hvad du gør det til, for shelteret skal nok blive stående, både før, under og efter dit besøg (givet at du ikke futter hele pladsen af - vi ser mere på bål senere...). Der sker, for at sige det som det er, ikke en skid hvis du sætter dig i et shelter og kigger ud. Shelteret er jo bare en bunke stammer og et tag. Du kan derfor selv bestemme (inden for givne regler på pladsen selvfølgelig).

Her sker ikke en skid...

Du skal heller ikke lade dig kurre af “Ud på tur - aldrig sur” typerne. Det passer nemlig ikke.
Der er mange der prøver at virke overskudsagtige, med et smukt selfie-portræt af dem selv og et shelter i baggrunden. Det pisser ned og det fremtvungne smil, prøver at fortælle dig at det ALDRIG har være bedre at være ude.

Når du så selv strander i et shelter i en dag med regn, så bebrejder du dig selv, at du ikke kan finde smile frem. Det at være ude i naturen, burde jo være det bedste, regn eller ej. Ud på tur - aldrig sur…
Røv og nøgler. Selvfølgelig er det da sjovere i solskin. Selvfølgelig er det da sjovere at hygge om bålet i stedet for et desperat forsøg på at tænde et overhovedet.

Når det er sagt, så er shelteret noget af det bedste i regnvejr. Tænk at ligge i telt, begrænset af pladsen...

“Ud på tur - aldrig sur”

Men kom bare i gang! Allerede i de næste artikler, bliver du “tvunget” ud i shelters og naturen, så synk en sidste gang, og sig farvel til den komfortable verden men goddag til en helt ny shelterverden. Du vil få øvelser og gode råd til alt fra hvordan man finder shelter, til hvilket grej du kan bruge osv.

E-learning

Vi har startet vores helt nye E-learning op, hvor OutsiteX og U medlemmer gratis kan læse med. De første emner er: Bålet, shelters og hængekøjer. Mange emner følger herefter. Meld dig ind nu og læs allerede de første artikler…

Tilmeld dig lige her: https://www.outsite.dk/om-outsite/bliv-medlem-af-outsite

Dine fordele:

- Gratis vandreture
- Rabat i outdoorbutikker
- Rabat på kurser
- Rabat på vandreguides
- Lån gratis grej
- Læs +artikler
- Gratis foredrag
- Gratis kursus
- Gratis vandreguides
- Gratis workshops
- Gratis E-learning