Hjælp til at starte op :)

Mere
9 år 6 måneder siden #13970 af Ennamaria
Besvaret af Ennamaria på emne Hjælp til at starte op :)
Nysgerrig ;) Hvad købte du så?

Venlig hilsen
Ennamaria/Susanne

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 6 måneder siden #13972 af Selchau
Besvaret af Selchau på emne Hjælp til at starte op :)
Det skal nok blive fint :-)

Vær opmærksom på din cykels muligheder med bagagebærer (plads til skive bremse, bagskifter osv). Medmindre du får det ved en cykelsmed- Ellers er nettet fuldt af alternative fæstningsmuligheder for bagagebærer. Min egen cross havde ingen, så det var nogen alternative løsninger der måtte bruges, da der ingen bolt huller er på min ramme.

Mht til tasker, bare køb nogen der er billige til at starte med (igen hav i mente afstand fra taske til din hæl når du cykler). Og så en sort sæk i dem hvis de ikke er vandtætte. ( de mest alternative jeg har set, var nogen hjemmelavede nogen af firkantede kasser med låg, sådan nogen malerspande agtige ting. Så ud til at virke fint, og de har ikke kostet mere end hvad to plastspande kostede et byggemarked).

Første tur, lad være med at være for ambitiøs med afstanden, Find en rute med masser af muligheder for overnatning. Så kan du fin tune dit pakkesystem og cykel, uden at skulle køre laaaaangt hvis det ikke dur. Husk at både køre på almindelig glat asfalt, grusveje osv. Grej og cyklen opfører sig forskelligt alt afhængig af hvad underlag du kører på. (jeg fik en træls overraskelse efter 120 km på veje af brosten og cement blokke i det tidlige Østtyskland)
Hvis du har meget med, skal du nok tænke på at få noget frem på cyklen (det kan godt lade sig gøre med en dæmpet forgaffel som din). For meget vægt kun bagpå, giver en elendig styring, wobblen ved høj fart ned af bakke, og forhjul der letter opad bakke.

Kan du selv skrue cykel, til husbehov? (jeg tænker på at skifte wire til gear, reppe bremser, justere gear osv).Men et cykel multitool, lappegrej, kædeolie er et must. På længere ture er ekstra wire og eger goder at have med.
www.bike-discount.de/en/shop/multifunctional-tools-353 Der kan du finde noget til behov og pengepung.

Et par cykelbukser med et ordentligt indlæg er et must efter min mening Hvilken slags er næsten som at diskutere politik, eller religion i cykelkredse Find dem der passer dig, og ikke dem der giver mest bling bling respekt. Ved længere distancer er buksecreme også en dejlig ting ;-) (jeg bruger det altid ved distancer over 75 km). to par er optimalt, så du kan skylle dagens par når du kommer frem, og så har et par tørre dagen efter, så kan gårsdagens tørre mens du cykler. Våde/beskidte cykelbukser, med gammel buksefedt i, kan give nogen rigtige trælse skarvesår, bylder og andet skidt!

Kører ikke selv med handsker (har gel under mit styrbånd). Nogen elsker dem, andre ikke.

Overtøj, behøver ikke være noget fancy cykel tøj, må gerne sidde til, så det ikke fanger for meget vind. (ellers skal det være åndbart de varme dage, vindtæt på de blæsende, vandtæt når det står ned)

Hjelm giver sig selv, evt. en tynd hue til at have under når det er pivkoldt (også god at bruge når du skal sove i posen...

Sko.. Hvad vil du køre i? Med eller uden klamper?? Jeg cykler i MTB sko med SPD system. Men det er pedaler hvor der kun er lås på den ene side, den anden del af pedalen er almindelig. Det er en fordel for mig. låste fødder når der er brug for power, eller teknik. Men den almindelige side er rar i traffik, eller hvis knæ er blevet lidt ømme (eller hvis fødderne trænger til en pause fra cykelskoene og hopper i sandaler, løbesko eller hvad man nu har med
Man kan også få touringsko med klamper der ligger i sålen, så man kan gå i dem nogenlunde normalt. Men det er rart at have et par sko til at tulle rundt i når man har lejr, skal på museum eller cafe (jeg bruger et par lette løbesko)

Cykelflaske er en god ting, så du kan drikke løbende- (evt brug en af de plastflasker du køber i kiosken der minder om cykelflasker, ellers er der mange cykelhandlere der har reklameflasker til billige penge). Jeg selv har en vandsæk med på 3 liter, til at fylde op (kirker, gårde osv)

Alt andet, altså frilufts grej, overnatning, madlavning osv. er nøjagtigt det samme som alle de andre måder at nyde naturen på. Så der kan du finde masser af hjælp i diverse underfora herinde.

Ellers skyd løs, du få sikkert forskellige svar fra os alle. Men hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig eller andre. :-)

Lars
.

Følgende bruger(e) sagde tak: SebastianAndersen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • BenediktDK
  • Gæst
  • Gæst
9 år 6 måneder siden #14000 af BenediktDK
Besvaret af BenediktDK på emne Hjælp til at starte op :)
Hvor mange penge har du til overs?
Hvad mangler du at købe? Har du en liste?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 6 måneder siden - 9 år 6 måneder siden #14001 af Spiritessence
@Lars

Tusind tak for dit svar Lars. Jeg sætter stor pris på alle de tips som du kommer med! Det er helt klart en stor hjælp når jeg skal ud og investere i nogle flere ting. Jeg må se hvad de bliver til med cykelbukser osv, men det kommer nok senere :)

@Ennamaria.

jeg købte disse ting:

Telt: seuf.dk/svalbard-pu
Sovepose (Medium): seuf.dk/gormsson-10-sovepose-medium
Pandelampe: seuf.dk/ranger-pro-pandelampe

Sovepose og telt var begge 40% i rabat, og lampen var 25%. Så jeg ville købe det imens det stadig var billigt. Jeg sparede i hvert fald rigtig mange penge på det. Soveposen blev til -10 da jeg gerne ville være sikker på jeg kunne bruge den når jeg ville, også om vinteren. Læste at dun er lettere, men jeg kunne ikke finde nogle gode til så god en pris jeg købte Gormsson til, så jeg valgte bare at slå til.
Det næste bliver bagagebærer og cykeltaske. Så burde jeg have det mest vigtige tror jeg?

@BenediktDK

Jeg har omkring 1800kr+ tilbage, men jeg får jo mere hver måned. Men her er det jeg tror jeg mangler:

Bagagebærer
Cykeltaske
Kogegrej
Kniv
Lidt basalt førstehjælps udstyr
Vandbeholder + flaske
udendørs bukser
Bedre sko

Nogle af de ting er selvfølgelig ikke lige vigtige, men det var hvad jeg kunne komme i tanke om :)

Sidste redigering: 9 år 6 måneder siden ved Spiritessence.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • BenediktDK
  • Gæst
  • Gæst
9 år 6 måneder siden #14025 af BenediktDK
Besvaret af BenediktDK på emne Hjælp til at starte op :)
Jeg sover ikke direkte i soveposen. Jeg ligger gerne i en langærmet uldtrøje og lange uld underbukser og sokker. Det betyder at du skåner soveposen. Desuden kan du stå op om natten og gå på toilet uden at skulle fryse for meget. Du kan samtidigt spare nogle grader på din sovepose (Så den fylder og vejer mindre) - Jeg har set at du har købt en sovepose.

Så det hjælper dig ikke så meget.

Biltema har vandtætte cykeltasker og bagagebærer
Jeg synes ikke at der er noget særligt ved Ortlieb. De er dyre og så er de sorte indvendigt. Jeg foretrækker hvid inderside, men de findes ikke. Men konceptet sort i sort lader til at falde i mange menneskers smag, men det er tydeligt at det ikke er af praktiske årsager at ALT bliver lavet i sort ;)

Bilka, THansen, Harald Nyborg, Jem&Fix (Måske) har garantereret kogegrej og billig gas. Jeg har selv Trangia - et et-personers og et to-personers. Jeg foretrækker det til to personer selvom jeg rejser alene.

Kniv: Der købte jeg mig en original schweizerkniv

Klorhexidin til sår-rens (Apoteket)

Vandbeholder. Biltema har nogle faste vandbeholdere - jeg har en på 12 liter.
Jeg har også en vandsæt på 10 liter. Den ligger på traileren, øverst, så solstrålerne rammer den ;) Men tænk, jeg har taget et alm. håndklæde med og gjort det vådt og lagt det ovenpå vandsækken som isolering, så vandet i sækken bevarer sig koldt!

Bukser? Lange cykelbukser - hele tiden ;) Evt neopren ankelbeskyttere (Bilka - måske) - alt efter hvor koldt det er. Skån dine knæ? Så brug cykelbukser som går ned over dine knæ. Det foretrækker jeg.
Tætsiddende syntetiske cykelbukser tørrer nemmere op.

Hold også øje med Lidl og Aldi. De kan godt have nogle spændende ting ind imellem.
Kig forbi amazon.com. Brug ShopUSA for at få tingene til Danmark.
Og så er en tur i Tiger også en god idé ;)

Sko. Køb noget billigt. Jeg bruger gerne sko som tørrer hurtigt eller som ikke skal tørre. F.eks. Columbia Drainmaker.
Men de koster...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 6 måneder siden #14029 af Selchau
Besvaret af Selchau på emne Hjælp til at starte op :)
Helt enig i at det ikke skal være mærkevarer.. Biltema har ganske mange fornuftige ting. Løb det lige igennem. Gasbrænder for 99 til 159 (den til 159 ser ud til at kunne bruge de aflange man bruger til ukrudtsbrændere). Ellers lav en ud af coladåser. Google Pepsican stove.

Der er en kombi cykel taske til 259 eller et sæt ortlieb look alike til 500 kr.
Bagagebæreren er jeg ikke sikker på, du skal have til udvendigt gear Og skivebremse.
Bukserne er så så nævnt tidligere (evt køb et par korte med indlæg, og så nogen billige løbetights til at trække uden over.

Lidl/Aldi kører nogen gange temaer, og det meste holder mindst en sæson. Der kan man finde mange gode begynder ting.

En 10 liters dunk bliver måske lige i overkanten med mindre man cykler med trailer.

Det hele behøver ikke at købes i USA. Der er mange østeuropæiske sider der har mange alternativer.. (noget jeg har lært ved at bo i Polen, og jeg taler ikke polsk! Min bagagebærer købte jeg ved et tjekkisk firma (author hedder det)

Førstehjælp.. Noget til at rense sår med, lidt til at forbinde så du kan humpe hjem.. Evt noget ibumetin til leddene, når det hele gør nas efter din første lange dag i sadlen.

Kogegrej.. Fin en lille billig gryde i en genbrug og så er du igang... Der behøver ikke stå MSR,Ortlieb eller hilleberg eller været lavet af titanium.

Kom du bare afsted, så finder du ud af hvad du vil bruge pengene på senere...

Lige et dumt spørgsmål. Har ikke set liggeunderlag nævnt nogen steder?

Og husk lige at slå teltet op hjemme, inden første tur (lidt surt at ikke kunne finde ud af det første gang man er afsted, eller man opdager en produktionsfejl)

Det her er ikke en decideret cyklingside men der er mange gode ideer.
hikinghq.net/dirtbag.html
Godt nok for hiking.. Men hvis man kan slæbe det på ryggen, så kan du dele også have det med på cyklen. Der er mange andre fif hvis du surfer lidt rundt på hans side..

Lars

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.227 sekunder