Hvilke ski bruger I?

Hej Alle.

På familiens skiferie til Norge i år, overnattede jeg en enkelt nat i telt - skulle have testet mit nye telt i ordentlig sne. Jeg gik et par km op ad en langrendsløjpe og fandt et fint sted. Det var en fin tur, men selve skiløbet med rygsæk var ikke nogen større succes.

Det havde været tøvejr i løbet af dagen, men var blevet frost før jeg kom afsted, så det præparerede spor var mere som beton end nyfalden sne. Det gjorde det svært at gå opad med ski på trods af, at jeg havde givet dem voks. Skulle måske have brugt klister. Nedad var dog endnu værre med rygsæk og alm. langrendsski, så jeg tog skiene af og gik det meste af vejen ned. Jeg kunne være kommet både op og ned meget hurtigere i vandrestøvler, så hårdt var sporet.

Jeg har ikke stået så forfærdeligt meget på langrendsski, men har kørt en hel del alpin, så jeg kører ret godt på alpinski, og har prøvet en lille smule telemark.

Jeg har overvejet lidt, hvilke ski der kunne fungere bedre til lignende ture. Jeg har dog ikke nogen konkret plan om at købe nye ski lige nu og her, men nok på sigt, så det kunne være fedt at høre andres erfaringer.

Mit spørgsmål er derfor: Hvilke ski/støvler/bindinger har I andre til ture udenfor alpinanlægene, og hvilke overvejelser skal man gøre sig?

Mine langrendsski i solopgangen sammen med rygsækken.

IMG_3344 by gert_l_mikkelsen , on Flickr

Det kommer helt an på, hvad jeg skal. Hvis det er ture på nogle få timer - max. en dag - uden rygsæk eller med ganske let rygsæk og i præparerede løjper, bruger jeg rigtige langrendski. De er normalt 44 mm brede helt uden indsving eller talje. De er meget stive - ski til skøjteteknik er stive i hele længden, ski til klassisk teknik er kun stive på midten og blødere i enderne. I øjeblikket har jeg et par skøjteski og to par klassiske - et par meget gamle og slidte til, når forholdene er dårlige, og jeg risikerer ridser, og et par nyere. Denne del af svaret var nok i virkeligheden slet ikke relevant for dit spørgsmål, men nu kom den med alligevel.

Hvis jeg skal gå uden for løjperne, bruger jeg et par fjeldski, hvor spændet er mere jævnt fordelt over hele længden, d.v.s. sammenlignet med klassiske langrendski er de blødere på midten og stivere i enderne. De er noget bredere end langrendskiene, og de har indsving/talje. Mine er ca. 67 mm foran, 55 mm på midten og 62 mm bagtil. Hvis man et kortere eller længere stykke følger en præpareret løjpe, kan man med ski af denne bredde lige akkurat udnytte sporene, og i det hele taget kan man også bruge lidt af frasparkteknikken fra langrendskiene. Hvis man har endnu bredere ski, kan de ikke gå i sporene, og normalt vil de også være blødere, så smøringen slides hurtigere, og det bliver sværere at bruge rigtig frasparkteknik. Hvis man kun skal gå uden for sporene, og det går meget op og ned, kan bredere ski godt være det rigtige valg. Hvis man skal mere henad end man skal op og ned, skal man ikke købe bredere end dem, jeg har.

Mine fjeldski har selvfølgelig stålkanter. Jeg har feller (skind) til dem, som jeg bruger, hvis jeg skal gå meget opad. Det er det samme, som randonné-folk bruger. Mine ski er fra østrigske Fischer, men norske Åsnes eller Madshus laver også udmærkede ski inden for denne genre. Stålkanter ville have hjulpet dig med kontrol i nedkørslerne i isede spor, og feller ville have hjulpet dig opad.

Til disse ski har jeg en solid udgave af de gammeldags 75 mm bindinger (Voilé 3 pin). De er enkle, og jeg bilder mig i hvert fald ind, at risikoen for, at noget går i stykker, er mindre end med moderne BC-bindinger, der mere ligner langrendsbindinger.

Tak for dit svar Lars.

Mit spørgsmål var også lidt for generelt at høre om ski, så også tak for første del omkring forskellen på skøjteski og klassiske. Jeg havde ikke overvejet, at der var forskel, men selvfølgeligt kan man få ski der er bedre til den ene eller anden stilart. Det kan jeg altid bruge som undskyldning for at min skøjteteknik hverken er særlig effektiv eller særlig smuk

Ja som du skriver så var det nok feller og stålkanter jeg savnede. Nedkørslen ville i hvert fald have været en meget smal sag på mine alpinski. Der var ingen "bid" i sneen fra glasfiber/plastkanten på mine langrendsski.

Er bindinger på fjeldski mere faste end dem på langrendski, og hvad med støvlerne er der mere ankelstøtte i dem? Altså mere hen af telemarkstøvler og telemarkbindinger på alpinski.

Hvordan opfører et par fjeldski som dine sig, hvis man tager en tur ned af en præpareret alpinbakke?

Kunne på sigt godt tænke mig noget vinterfjeld med fuld oppakning, hvilket er en af grundene til mine spørgsmål.

De bindinger, man har brugt til rigtig langrend de seneste 20-30 år (Salomons SNS-system eller Rottefellas NNN-system) ligner hinanden meget. Ved begge systemer har skoen en lille tværpind af metal helt forrest, som en klo i bindingen griber fat i. Foran denne er der en gummiklods, som giver modstand, når man løfter hælen. Bindingen har også en plastikskinne i hele sin længde svarende til en langsgående not under støvlen i hele dens længde. Det betyder, at når man sætter hælen ned, som man vil gøre i nedkørslerne, giver det øget kontrol over skien. Rottefellas NNN BC-binding er lavet efter fuldstændigt samme princip men er bare lidt kraftigere. 75 mm bindinger har ikke noget specielt til at give øget kontrol i nedkørslerne - her ligger det mere i den generelt kraftigere konstruktion. Tidligere så man en gang imellem 75 mm støvler med en langsgående not i hælen og hælplader til at sætte på skien med en langsgående skinne. Formålet var selvfølgelig det samme, men det er længe siden, jeg har set det. 75 mm er principielt det samme, som man bruger til Telemark, men til allround fjeldture vil man helt klart vælge en knapt så kraftig udgave som til decideret Telemark-løb.

Hvis du ser her:
www.crispi.it/en/products.php?id_menu=1
eller her:
www.alfa.no/shop/skisko
og scroller ned til "Backcountry" kan du se støvler både til NNN BC og til 75 mm. Forskellen er tydelig. Hos Alfa er NNN BC klart i overtal. Her er der ikke meget at vælge imellem, hvis man vil have 75 mm. Hos Crispi er det ca. halvt af hvert. Svartisen er forholdsvis kraftig - ikke som en moderne Telemark-støvle men lidt hen ad de Telemark-støvler, man brugte for 20-30 år siden. Sydpolen, Antartic (ja, det står der, ellers skulle man tro, det hed Antarctic) og Nordland Hook er lidt spinklere. Det er lidt sjovt, at en italiensk støvleproducent har valgt nordiske modelnavne. Hvis stabiliteten i nedkørslerne har første prioritet, vælger man en kraftig model. Hvis man skal gå langt lige ud, vælger man en spinklere, der ikke går så højt op i anklerne. Jeg har selv nogle, der er lidt kraftigere end Sydpolen men ikke nær så kraftige som Svartisen.

Jeg har ikke rigtigt nogen erfaring med alpinski, og jeg er i det hele taget ikke særligt god til at køre ned hverken på den ene eller anden slags ski, så hvordan mine fjeldski opfører sig i en alpinbakken sammenlignet med et par alpinski bliver en lidt usikker vurdering. Umiddelbart vil jeg sige, at selv om der er mere kontrol end med langrendskiene, er der stadig langt til den kontrol, man ville have med alpinski. Der findes fjeldski, der er meget bredere end mine. Selv om hovedformålet med at vælge bredere ski måske er, at de skal have større bæreevne i løs sne, giver de som en sidegevinst også lidt bedre kontrol i nedkørslerne - ikke kun i løs sne men også på en præpareret alpinbakke.

Lige en supplerende ting om feller, som jeg glemte i går: Jeg bruger traditionelle feller i hele skiens længde. Når de er på, har jeg ikke ret meget mere glid, end jeg ville have haft med et par snesko, d.v.s. intet. De seneste år har Åsnes
www.asnes.com/ski/fjellski/
haft et system med korte feller under den midterste del af skien - det er den zone, hvor man ellers skulle smøre fæstesmøring på. Så kan man stadig glide lidt på den forreste og bageste del af skien. De anmeldelser, jeg har læst, har været positive, men jeg har ikke selv erfaringer med det. Det kræver, at man har ski, der er lavet specielt til at kunne fastgøre disse feller.

Du skal nok starte med at velge, om du vil prioriterer gode svingegenskaper ELLER gode glideegenskaper.
Vinterfjell med full oppakning og telemarksving i alpinbakken er to forskjellige ski.

Til fjellski med oppakning vil jeg anbefale en ski som har et godt spend i hele lengden, ikke er for bred og viktigst ikke har for meget innsving. For eksempel Fischer E99 eller Åsnes Amundsen. Jeg vil på det kraftigeste anbefale Rottefella NNN BC/magnum men med manuell lukkefunksjon(!). De er meget mer energibesparende og har et mer naturlig fraspark/gå bevegelse.

Er du til turer hvor det går mer opp og ned og vil svinge mer, så er det Fischer E109 eller Åsnes Nansen. Jeg vil fortsatt velge Rottefella NNN BC/Magnum. Skal du ha en "sving-binding" vil jeg gå for en kabel binding med ramme forbinding som for eksempel Rottefella sin chilli.

Men jeg vil nu aldri ta mine fjellski med i alpinbakken, Telemark utstyr er kommet langt - 75mm bindingene er foreldet -, og du vil aldri komme i nærheten av alpin-følelsen på fjellski.

He he, og så spørgsmålet - hva ski bruker jeg...

Jeg har Fischer E109 med Rottefella Chili og en blød plastik støvle. har jeg brugt til vinterfjellturer i den norske vestlandsnaturen (meget opp og ned). Men må også innrømme at de siste årene har den samlet en del støv, har faktisk kun brukt når jeg har holdt kurser i vinterfriluftsliv. Ellers på egne turer og som guide, bruker jeg faktisk en ultra bred fjellski fra Åsnes med en ultra lett randonnee binding - ultra lette randonnee sko... Alene fordi utstyret er meget lettere end et fjellski oppsettet...

Til turer på det norske østland og på de store vidder ("fladt" terreng) bruker jeg Amundsen og NNN BC manuell med en solid dobbelt læderstøvle.