I slutningen af 2006 købte jeg en vandtæt softshell-jakke fra Mountain Hardwear. Efter lidt begyndervanskeligheder, hvor en elastikstrop rundt om hoften gik løs, og jakken måtte en tur forbi England for at blive repareret, blev det derefter et årelangt og problemfrit venskab. Den jakke og jeg har gået meget sjasket regnvejr igennem sammen.

Jakken har aldrig krævet det helt vilde i forhold til vedligeholdelse. Den har fået en tur i vaskemaskinen med lidt vaskemiddel/imprægneringsmiddel et par gange om året, hvilket virkede passende. Den har langt hen af vejen holdt sin åndbarhed og vandtæthed tilfredsstillende, og lynlåsene holdt upåklageligt til trods for, at de virkede lidt spinkle. Jeg har altid haft en tendens til at have svært ved at skille mig af med tøj, som jeg først er blevet glad for - uanset om størrelsen er ved at være forkert, eller om det efterhånden ser vældig slidt ud eller ikke længere helt er vandtæt osv…

Så det at jakken efterhånden føltes lidt lille, fordi jeg med årene har lagt mig en smule ud, betød kun, at den hang lidt mere i skabet. Jeg brugte den med mellemrum, når vejret passede til, at man kunne nøjes med en t-shirt under jakken - for så passede den nogenlunde. ….og så fejlede den jo ikke noget!!

Men ak og ve… en dag i 2018 opdagede jeg, at lynlåsen ved højre stiklomme var ved at gå løs. Altså svejsningen mellem lynlås og stof var simpelthen gået fra hinanden. Jeg forsøgte en reparation med noget “blødt” tekstil-lim og et par håndsyede sting - det var dog desværre håbløst - så derefter brugte jeg i en periode jakken med en konstant åbentstående lomme. Det vænner man sig til.

I januar 2019 kunne jeg så desværre konstatere, at begge udluftningslynlåse under armene begyndte at lide samme skæbne. SÅ var det ikke længere muligt at ignorere problemet. Jeg måtte med blødende hjerte erkende, at venskabet vist var ved at tage sin afslutning.

I et kreativt øjeblik så jeg dog pludselig for mig, hvordan den skulle sys om til små pak-poser, så den kunne følge mig på flere ture…..!

Jeg er hverken den store ørn på en symaskine eller en stor designer, så jeg kastede mig blot ud i at sprætte/klippe jakken op med det simple mål at genbruge så meget som muligt - og så ellers være ligeglad med udseendet af mine kreationer. Det kunne aldrig gå værre, end at jeg måtte smide det ud - og det stod jakken jo desværre til uanset hvad. Uden den store plan gik jeg derfor i gang:

Første step var at dele jakken op i så store dele som praktisk muligt, hvad angik stof, og så at “redde” så mange som muligt af lynlåsene samt øvrige smådele i form af stropper, lukke-dimser osv. Enkelte dele måtte jeg klippe fra med det samme, da jeg kunne se, at der var så mange lag stof i forvejen, at min symaskine aldrig ville kunne tygge sig igennem.

Efter opklipnings-fasen ser det ud som coverbilledet øverst.

Uden at tænke mig synderligt meget om gik jeg i krig med at omforme mesh-foret fra jakkens forstykker til to små “poser”. Den ene havde allerede en lynlås og skulle bare syes rundt i kanterne, så det ikke gik fra hinanden. Den anden krævede, at der blev syet en lynlås i. Jeg brugte den, der alligevel var gået løs.
Ta-daahhh… to små fine mesh-poser til småting, sokker, undertøj osv., som skal være let at finde i rygsækken. Med en karabin kan de to små poser meget vel anvendes til at tørre sokker i udenpå rygsækken.

Kraven blev sammen med en lille strop omformet til en lille aflang pose - måske til pløkker, tandbørste og tandpasta, bestik eller ?

Hætten og rygstykket blev syet sammen til en ca. 130 gram tung, asymmetrisk pølseformet pakpose med en løbegang og snørelukning i toppen. Der kan lige præcis puttes et sammenrullet tyndt liggeunderlag i.

De to ærmer blev tilsammen til endnu en 130 gram tung pakpose - også med løbegang og snørelukning. En lille sjov feature blev her en lomme fra den ene overarm, som nu sidder på posen og stadig fungerer. Da stoffet er rigtig behageligt at røre ved, og denne pose har en lidt buet/buttet facon, tror jeg, at den vil fungere fint som hovedpude på tur. Og så er en lille lomme til læbepomade eller ørepropper da super at have lige ved hånden/munden/øret.

Forstykkerne blev tryllet om til en lille pung med to “sider”/rum i. Her brugte jeg hhv. brystlommen og den venstre stiklomme, hvor lynlåsen ikke var gået løs. I denne kan der findes plads til både mobiltelefonen og til kreditkort m.m.

At påstå, at pakposerne og pungen vil være vandtætte, er nok at tage munden for fuld. Dels var stoffet i sig selv ikke 100% vandtæt længere, dels vil mine syninger ikke være i nærheden af at være vandtætte. Men jeg vil dog mene, at de holder nogenlunde til en regnbyge - især så længe de befinder sig inden i en rygsæk. Det står dog tilbage at teste nærmere af.

Efterfølgende har jeg kunnet konstatere, at jeg sidder tilbage med 3 store og funktionelle lynlåse (fra selve jakkens lukning foran og fra udluftningen under ærmerne) og har måttet smide blot omkring 100 gram fraklippet materiale ud. Det giver en rigtig dejlig fornemmelse i maven kun at have kasseret få gram materiale frem for en hel jakke. Jeg vil hver gang, jeg bruger en af kreationerne glæde mig over det, jeg selv synes er en kæmpe genbrugs-succes.

Har du set et genbrugs-projekt? Giv gerne inspiration i forummet herunder.