Fik du ikke læst 1. del, så er den her.

Fik du ikke læst 2. del, så er den her.

Vandretur i Sarek Nationalpark

Denne artikel er den 3, og sidste af ialt 3 artikler og dækker turen fra Gaskasvagge sydende over Stuor Jierta og Pårek tilbage til Kvikkjokk. 

Onsdag 13/8 2014: Vågnede ved 8-tiden til strålende sol. Havde ikke travlt i dag, ville nyde dagen og det gode vejr, hvis det altså holdt. Tog det stille og roligt, spiste morgenmad og drak kaffe. Benene føltes lidt stive efter i går. Jeg var først afsted ved 11-tiden.

Sydenden af Lullihavagge – billede taget mod nord fra østsiden af Skajdejågåsj omtrent hvor ’0’’et i 1180 højdekurven står på fjeldkortet

Terrænet blev hurtigt letvandret fjeldhede og det var dejligt bare at kunne gå uden at skulle se hvert skridt. Dog er der en del småbakker og blokfelter som skal undgås.

Denne græsplet kunne være en rigtig fin teltplads hvis det ikke var for alle stenene. Jeg synes stenene så ’anderledes’ ud på en eller anden måde, og løftede et par af dem . . .  der var gulbrunt græs under dem. De er med andre ord styrtet ned indenfor de seneste måneder. Det er stof til eftertanke, der er ganske langt over til fjeldslutningen, og havde der ikke ligget sten, ville jeg ikke have betænkt mig på at telte der. Billede taget på østsiden af Skajdejågåsj omtrent hvor ’0’’et i 1180 højdekurven står på fjeldkortet

Nordsiden af Boarektjåhkkå (1805 moh)

Gaskastjåhkkå (1825 moh), Lullihavagge til venstre og Gaskasvagge til højre.
Billede taget mod nord, ca hvor der står Skajdejågåsj på fjeldkortet.

Stykket syd for Gaskastjåhkkå er forholdsvis goldt, men ned mod sydspidsen af Skajdetjåhkkå begynder der at komme idylliske grønne striber med gule blomster langs de små bække

Kontrasterne er store, dette noget barskere sceneri er blot 200 meter fra det forrige – billede taget mod syd langs Skajdejågåsj 

En ikke stabil snebro med en lækker lille turkisgrøn pool under – Billede taget mod nord langs Skajdejågåsj og det er Gaskastjåhkkå det stikker op yderst til højre

Jeg var nået til sydspidsen af Skajdetjåhkkå ved 13-tiden og der mødte jeg 2 unge tyske mænd. De første mennsker jeg havde mødt siden tjekkerne ved Sarvesvagge østende for 2 dage. De skulle gennem Gaskasvagge, men først i morgen. De ville blot lidt længere frem og så slå lejr og tage en halv hviledag. De havde planer om at vandre ”The Dark Side” (nordsiden af Bielloriehppe) og så op langs Gådokjåhkå. Jeg fortalte dem at terrænet på nordsiden af Bielloriehppe var meget vanskeligt, skiftevis sumpet og store blokke overgroet med videsnår. Man kan ikke se noget dernede, og skal ikke regne med mere end ½-1i km i timen. Det stykke vandre man kun for udfordringen og for at kunne prale med at man har været der, ikke fordi der er noget som helst at se. De skulle hellere gå Sarvesvagge,Njoatsosvagge eller Noajdevagge, Luohttolahko. De havde 10 dage, så der var mange muligheder for skønne udsigter og store oplevelser.. Det ville de overveje, men jeg tror ikke rigtig på dem.

180 graders panorama taget syd-vest-nord ved sydenden af Skajdetjåhkkå. Fra venstre er det Boarektjåhkkå og Pårte, lidt til højre for midten Lullihatjårro og i ’hakket’ bagerst Skajdetjåhkkå

Jeg har snakket med og mødt en del unge tyskere i Sarek, og det virker som om at ”The Dark Side” er en slags adelsmærke og manddomsprøve man skal have gennemført som ung tysk vandrer for at man ’er noget’ J Dem om det, hver sin fornøjelse J Jeg fortsat lidt videre og spiste frokost, nudler med kylling og Knorr Koppen tomat, ved 14-tiden med udsigten til Pårtejiegna.

Skønt frokostplads ved sydenden af Skajdetjåhkkå med udesigten til Pårte

Det var 15-16 grader, sol og bare skønt. Hele stykket fra Gaskasvagge er i princippet en stor telplads med masser af små bække. Jeg havde overvejet at runde Jiegnavagge, men det ville koste mindst 3-4 timer ekstra og så ville jeg ikke kunne nå frem til broen over Gådokjåhkå, som jeg havde som dagens mål. Jeg havde taget det stille og roligt, en rigtig hyggevandringsdag.

Midt i billedet Gådokgaskatjåhkkå (1978 moh) med den lille sydvendte gletcher mellem toppene 1978 og 1920.

Taget mod nord omkring 1 km syd for Skajdetjåhkkå sydende

Bårddejiegna og bagved til højre stikker Balgatbakte/”Palkatpakte” (1951 moh) skarpe profil op. Kun 1951 m er markeret på fjeldkortet, ikke navnet Balgatbakte/”Palkatpakte”.

Jeg ville gemme kræfterne til en toptur på Boarektjåhkkå, hvis vejret ville tillade det. Gådokjåhkå var meget voldsom. Man kommer naturligt frem til den hvor jokken fra Jiegnavagge løber ud i Gådokjåhkå. Jokken fra Jiegnavagge skulle vades, men helt ukompliceret med klart vand, ikke dybt eller stærk strøm.

Jokken fra Jiegnavagge – et ganske let vad

Bårddejiegna bagerst, bemærk alle morænevoldene forrest som viser hvor stor udstrækningen engang har været. For ikke så mange århundrede siden var Bårddejiegna del af én stor gletcher med tre ’fingre’, hvoraf kun den ene eksisterer i dag, nemlig Bårddejiegna. De to andre ’fingre’ lå hhv syd for Skajdetjåhkkå og i Jiegnavagge.

Det sidste stykke går man ganske tæt langs Gådokjåhkå nordside og optrampede stier dukker op.

Gådokjåhkå – billede taget mod syd-øst et par km før broen (opstrøms)

Gådokjåhkå med Pårte i baggrunden – billede taget mod vest en km før broen (opstrøms)

Der var mange rener i området

Vasjabakte og Niehter i det fjerne på den anden side at Rapadalen

De lave fjeldtoppe Vasjabakte og Niehter på den anden side af Rapadalen dukker op. Skægt at tænke på at der havde min datter, Lisette, og jeg stået i 2010 og kigget denne her vej hvor jeg nu står.

Renvogterstuen som ligger lige på den anden side (sydside) af Gådokjåhkå ses i midten af billedet . . . hvis man ved den er der J

Her taget med fuld zoom på kameraet er den noget lettere at få øje på, afstanden er ca 1½ km

Det sidste stykke frem til broen er ganske tæt på kanten ned til Gådokjåhkå . . .

. . . og man kan kigge lige ned i den frådende malstrøm . . . hvis man har tendens til svimmelhed skal man nok bare kigge ligeud

Jeg var fremme ved broen over Gådokjåhkå ved 17:30-tiden og holdt en pause, Fik taget billeder af den canyon som er ved broen og fossen. Jeg gik lidt videre og fandt en fin teltplads en 4-500 meter efter broen ved 18-tiden, og jeg besluttede det var nok for i dag, da jeg var fremme ved broen som havde været målet for i dag.

Broen over Gådokjåhkå med påmonteret rengevir J det er god vildmarksmumor

Vandfaldet ved broen over Gådokjåhkå

Gådokjåhkå nedstrøms

Skøn teltplads en 400-500 meter efter (syd for) broen over Gådokjåhkå – i baggrunden til venstre Skaitetjåhkkå (1933 moh), i midten stikker toppen af Unna Stuollo (1766 moh) op og til venstre den forholdsvis afdæmpede kam op til Gådoktjåhkkå (1885 moh)

Området fra Gaskasvagge sydende og frem til broen over Gådokjåhkå er meget letvandret, og det havde været en ren hyggedag. Jeg spiste Paste Provance ved 19-tiden i teltåbningen, det luftede lidt så myggen holdt sig væk. Solen skinnede stadigvæk på teltet, så der var 22 grader i teltet, men kun 12 grader udenfor.

Så er maden sat over, og skal blot trække en 3-4 minutter

Det fungerede fint med at sidde i teltåbningen og nyde udsigten og den friske luft, men samtidig have varmen fra teltet i ryggen. Det blæste op senere på aftenen og det lignede dårligt vejr på vej. Gik tidligt i posen ved 22:30-tiden, efter kaffe og chokolade.

Der trak mørke skyer op hen under aften, som solens sidste stråler farvede orange.

Billede taget fra teltpladsen ved broen voer Gådokjåhkå mod øst – det er Niehter der ses på den anden side af Rapadalen

Lidt senere var farverne nærmest blå-lilla

Gaskasvagge sydende – Gådokjåhkå (broen)

Dagens etape: 12 km (50 højdemeter)

Total: 116 km (3000 højdemeter)

Lejr 8: N67 09.232 E17 51.090

Torsdag 14/8 2014:  Det var ganske rigtigt at dårligt vejr var på vej, det havde rusket godt i teltet om natten og regnet. Men her til morgen var det stille og solskin. Var først faldet rigtigt og dybt i søvn sent pga blæsten og vågnede ved 8-tiden. Åbnede teltet for at få luft ind og lå og nød det en halv times tid.

I baggrunden helt til venstre Gaskastjåhkkå (1825 moh), derefter kommer Skaitetjåhkkå (1933 moh), i midten stikker toppen af Unna Stuollo (1766 moh) op og til venstre den forholdsvis afdæmpede kam op til Gådoktjåhkkå (1885 moh) – billede taget ca 500 meter syd for broen over Gådokjåhkå

Panorama nord-vest taget lidt syd for broen over Gådokjåhkå – til venstre i billedet samme toppe som på forrige billede og til højre i billedet ses de afrundede toppe Rådnik (1550 moh) og Niehter (1578 moh) på den anden side af Rapadalen

Der var sorte skyer over Pårte, så ingen ide i at skynde sig, da en toptur på Boarektjåhkkå var udelukket, Jeg skulle bare til Gasskagårsåjågåsj, så ingen jag. Var først afsted ved 10:30-tiden og sigtede mod passet nord for Stuor Jiertta. Efter blot en halv time begyndte det at regne, så af med rygsækken igen og på med regntøjet. Der er en del rygge og volde på østsiden af Stuor Jiertta som man må finde den bedste vej igennem, men ellers er terrænet fint.

Et meget dramatisk indtryk – alle toppene frie, men med mørke skyer – billede taget mod nord halvvejs oppe på østsiden af Stuor Jiertta. Det er Skaitetjåhkkå i midten.

Regnbue over Gådokjåhkå sænkning set fra Stuor Jiertta passet med Gådoktjåhkå i baggrunden

Over paspunktet på Stuor Jiertta – Tarrekaise i baggrunden

Det er tydeligt, at der har ligget en gletcher her på østsiden.I ca 1000 meters højde begynder det mærkbart at gå opad og samtidig begyndte det at blæse ret kraftigt fra vest, så både opad bakke og stik modvind. Jeg fandt en lille gryde med lidt læ i ca 1100 meters højde, hvor stigningen begyndte at flade lidt ud, det var også 100 højdemeter på knap 500 meter. Der tog jeg en kop kaffe og en bid chokolade. Efter 1100 meter niveau flader det ud og de sidste knap 100 højdemeter op til det flade paspunkt er over 3 km, så en ganske moderat stigning.

Ganske stenet terræn på østsiden af det flade pas over Stuor Jiertt

Men terrænet er så til gengæld vældig stenet, det er dog muligt at finde strimler med jord og mos, så det ikke er helt stengang. Var fremme ved ravinen med jokken fra Boarektjåhkkå ved 14-tiden. Der var ikke meget vand, og den kunne let krydses med støvlerne på. Regnen var stoppet, men det blæste stadig kraftigt. Nede ravinen var der noget læ for vinden og jeg spiste frokost der, Gullashsuppe.

Ravinen og jokken fra Boarektjåhkkå – toppen stadig i skyer

Jokken fra Boarektjåhkkå nedstrøms med Pårek-sletten i baggrunden

Det var lidt læ nede i ravinen hvor jeg spiste frokost

Jeg fortsatte ved 15-tiden og sørgede for at holde højde i ca 1100 meter frem mod Gasskagårsåjågåsj, jeg pønsede på om det var muligt at finde et sted med lidt læ, fordi hvis jeg startede i ca 1200 meters højde, så kunne jeg stadig nå en tur op på Boarektjåhkkå i morgen tidlig.

Solen brød igennem midt på eftermiddagen – den tydelige lidt mørke knold til højre i billedet er Gallakvarre (1125 moh)

Udsigten over Pårek fra Boarektjåhkkå sydside

Jeg var fremme ved Gasskagårsåjågåsj ved 16:30 tiden og gik lidt længere ind og op i ravinen for at finde en egnet teltplads. Jeg var så langt fremme at jeg kunne kigge helt ind hvor gryden starter, men der var ingen oplagt teltpladser og samtidig havde vinden drejet lidt, eller det var pga Boarektjåhkkå – det blæste i hvert fald hårdt også inde i ravinen. Jeg opgav og begyndte at stige ned langs ravinen på østsiden.

Gasskagårsåjågåsj ravinen - billede taget på ca 1100 moh

Adskillige snebroer over Gasskagårsåjågåsj, men ingen der virkede stabile

Nede omkring 840 moh kunne den stengås

Vestsiden af Gasskagårsåjågåsj ravinen med Pårek-sletten i baggrunden

Ret hurtigt fandt jeg et meget tydeligt optrampet spor, som umiddelbart så ud til at føre direkte ned til Pårek samevisten. Der var flere snebroer over Gasskagårsåjågåsj, men de så ikke særligt sikre ud. På ca 840 meter niveau bredte den sig ud og kunne stengås. Nu ville jeg tanke vand og så blot finde det første og bedste sted at slå teltet op. Det gjorde jeg også efter blot 200 meter, men det var allerede optaget af et ungt tysk par, som var meget snakkesalige. De ville gerne på Skierffe og  havde været nede langs Gådokjåhkå østside, men havde ikke kunne finde vadestedet over Rapaelven, og var så gået tilbage. Jeg kunne fortælle dem at det slet ikke er muligt at vade Rapaelven så langt mod øst. Man skal enten helt op til Tielmavadet ved Sarvesvagge eller mere smart med henblik på Skierffe, at sigte mod Litnokstugan og derfra følge et svagt optrampet spor til Laitaure/Kungsleden for at tage båden over Laitaure.Det var deres første tur i Sarek og de havde 10 dage tilbage, så der var stadig en del muligheder. De var kommet fra Kvikkjokk og havde misset ”afkørslen” til Kungsleden.lige nord for Kvikkjokk. De var fortsat 5 km op langs Gamajåhkå til de nåede fiskecampen hvor stien stopper, før de havde indsat at det vist ikke var Kungsleden J Vi snakkede en times tid, så måtte jeg videre.

Teltpladsen ved Gasskagårsåjågåsj – i baggrunden Tarrekaise

”A room with a view” – udsigt over Pårek-sletten

Jeg fandt en plads et par hundrede meter længere nede og ude af syne ved 19-tiden. Vinden havde lagt sig lidt, eller også blæste det mindre på den lidt lavere højde. Spiste lammegryde, drak kaffe og nød udsigten over Pårek. Det var ganske køligt, ca 8 grader og temperaturen havde nok ligget på ca 10 grader hele dagen. Jeg havde haft regntøjet på hele tiden, også efter regnen var stoppet som beskyttelse mod vinden og det havde ikke føltes varmt på noget tidspunkt. Jeg gik i posen ved 23-tiden.

Gådokjåhkå (broen) - Gasskagårsåjågåsj

Dagens etape: 11 km (450 højdemeter)

Total: 127 km (3450 højdemeter)

Lejr 9: N67 06.059 E17 45.078

Fredag 15/8 2014: Det havde været rigtig koldt om natten, lige over frysepunktet, så jeg havde sovet med sokker og trøjen på. Vågnede ved 7-tiden, da solen varmede teltet til 20 grader, selvom det kun var 7-8 grader udenfor. Smed trøjen, åbnede teltet og krøb tilbage i soveposen og nød det. Blundede lidt og vågnede igen ved 8-tiden. Gav mig god tid, I dag skulle jeg (igen) kun hyggevandre lidt ned til Stuor Dahta.

Udsigt til Tarrekaise om morgenen i strålende sol – den afmålte top er Vallelspiken (1442 moh)

Og udsigten den modsatte vej, Pårte og Boarektjåhkkå – et kort øjeblik skyfrit

 Var først afsted ved 11-tiden og kunne konstatere, det solrige og klare vejr til trods, så lå Pårte og Boarektjåhkkå i skyer, så ikke noget at ærgre sig over. Jeg fulgte det tydelige spor, ja det var faktisk nærmest en sti, ned langs Gasskagårsåjågåsj og holdt øje efter afkørslen mod vest, men jeg fandt den ikke.

Pårek sameviste

Der er god plads og hytterne ligger meget spredt i Pårek – i modsætning til f.eks. Saltoluokta hvor det mere har karakter af en egentlig by

Snart var jeg helt nede ved samevistet, altså for langt mod øst. Jeg overvejede at gå tilbage for at prøve at finde afkørslen, men fortsatte lidt længere. Nu jeg alligevel var havnet nede ved samevistet, så ville jeg se mig lidt omkring. Alle hytterne så nye og moderne ud, hvorimod kåterne var forfaldne, bortset fra en enkelt som så ud til stadig at være i brug. Jeg fortsatte ned for enden af stien som gik hele vejen gennem samevisten med hytter og kåter spredt ud over terrænet, de fleste så lukkede ud.

En hytte i Pårek sameviste

En af de eneste traditionelle kåter som ikke var forfalden

For enden af stien lå en hytte hvor der var nogen hjemme, et ældre ægtepar, og jeg spurgte om der var en genvej til Boarekjavrre, der måtte næsten være en sti fra samevisten direkte til Boarekjavrre. De morede sig over at jeg var gået for langt, men kunne fortælle at der gik et lille spor bag deres hus og ud til ”turiststien”. De synes sommeren havde været for varm og fiskeriet deraf alt for dårligt.

Det eneste hus hvor der var nogen hjemme – sporet ud til ”turiststien” løber bag huset, og man skal vide den er der

På sporet mod ”turiststien” – udsigten var flere steder fantastisk, Boarekjavrre is forgrunden og Tarrekaise med Vallespiken i baggrunden

Jeg fulgte sporet og kom snart ud på ”turiststien”. Det mødte jeg et ungt tjekkisk par, som havde gået Staloluokta, Alkavare, Njoatsosvagge og nu på vej retur til Kvikkjokk. De havde ikke set nogen både ved Alggajavrre. (da jeg var der for 4 år siden lå der nye både skænket af Fjällvandrarklubben Skarja), så de havde taget broen over Miellädno. Den havde ikke set specielt godt ud, men havde dog tegn på at være repareret for nylig fortalte de. De havde ikke turde tage snebroen over Sähkokjåhkå, så de var gået helt ned til Njoatsosvagge for at vade, sikke en tur. Jeg fulgtes med dem til Boarekjavrre, og fortalte dem at den skulle vades. Selv ville jeg finde den gamle videnskabstation som ligger på nordsiden af Boarekjavrre. Det lykkedes også, men jeg måtte ’snyde’ og tage GPS’en til hjælp – bagefter kunne jeg godt finde det meget utydelige spor til stationen, men det overser man hvis man ikke ved hvad man skal se efter. Der var ikke nogen, og huset var helt lukket og tilskoddet. Men det så dog ud til at der havde været nogen der i år.

Videnskabsstationen ved Boarekjavrre – bygget for over 100 år siden

Professor Hilding Köhler (1888-1982) var første gang på pladsen i 1914 som meteorologisk assistent til Axel Hamberg (1863-1933). Han var professor fra 1936-1955 på Universitetet i Uppsala og videreførte Axel Hambergs meteorologiske studier ved Pårte.

Der er stadig måleinstrumenter ved hytten

Denne hytte/station var sammen med den nu nedrevne hytte ved Sähkokjåhkå (”Hotel Sähkok”) det lille system af hytter på vejen mellem Kvikkjokk og Pårte Observatoriet. Jeg gik tilbage, vadede Boarekjavrre og spiste frokost, pølse og knækbrød efter vadet på sydsiden inden jeg fortsatte.Solen skinnede, men det blæste, så det blev hurtigt koldt når man ikke bevægede sig.

Frokost ved Boarekjavrre vadestedet – i baggrunden i midten Sahkok og til højre Tjievrra

Skyerne havde igen forladt Pårte og i kikkert kunne det lille observatorie på kammen ses

Selv på ”turiststien” var udsigten mod Tarrekaise og Vallespiken flot

Panorama – hele Pårte til venstre og lidt til højre for midten Gallakvarre (1125 moh)

Skyerne havde forladt Pårte, og jeg kunne i kikkert tydeligt se det lille observatorium oppe på plateauet. Jeg fortsatte og satte tempoet lidt op for at få varmen igen. En times tid senere stødte jeg på en større belgisk gruppe på 8-10 personer som var ved at slå lejr og de kæmpede bravt med teltene i blæsten. Det var heller ikke ligefrem er plads i læ de havde fundet, men kriteriet var nok mere et sted med god plads til 5-6 telte. De skulle til at starte med gå samme rute som jeg havde gået frem til Nåite, så de var meget interesseret i oplysninger om vad osv. Efter Nåite ville de gå direkte ned til Sarvesvagge og via Tielmavadet til Rapadalen den høje rute over Skierffe og derfra Kungsleden tilbage til Kvikkjokk på 10 dage. En ganske ambitiøs tur uden plads til overliggerdage eller afstikkere.

Rengærderne og renvogterstuen ved foden af Tjoallta

Jeg var fremme ved Stuor Dahta ved 17.30-tiden og satte teltet direkte ud til vandet. Der var et helt system med adskillige teltpladser. Spiste Real Turmat Stenbidergryde ved 19-tiden og lavede derefter et lille bål på bålpladsen som jeg hyggede mig ved til ved 22-tiden.

Teltpladsen ved Stuor Dahta

Turens første og eneste lejrbål ved Stuor Dahta

Aften udsigten over Stuor Dahta

Der var ikke en eneste myg selvom vinden havde lagt sig. Det var måske for koldt, det var kun 3 grader varmt ved 22-tiden, hvor jeg gik tilbage til teltet. Der skrev jeg, lavede en kop kaffe og nød den sidste sjat Cognac som jeg havde gemt til netop i aften. I morgen ville jeg gerne afsted lidt tidligt, så jeg kunne nå frokosten på Kvikkjokk Fjeldstation. Gik i posen ved 23-tiden med trøje, lange underbukser og sokker – manglede kun hue og vanter J

Gasskagårsåjågåsj – Stuor Dahta

Dagens etape: 13 km (50 højdemeter)

Total: 140 km (3450 højdemeter)

Lejr 10: N67 01.488 E17 47.063

Lørdag 16/8 2014: Vågnede ved 7:30-tiden, havde sovet som en baby. Det var blevet overskyet i løbet af natten, så temperaturen var steget til 8-9 grader, og med alt det tøj jeg havde taget på havde jeg sagtens kunne holde varmen og mere til. Det var vindstille og stadig totalt fravær af myg. Jeg fik spist morgenmad, drukket kaffe og pakket. Var afsted ved 9-tiden, frokosten på Kvikkjokk lokkede.

Udsigt mod øst fra Pårtestien – Unna Dahta i forgrunden, Stuor Dahta bagved og i midten den smalle landtange som adskiller de to søer, men med et lille hul, så de er alligevel forbundne

Forrest til venstre Galmak (663 moh) og i midten allerbagerst bag skyer anes Tsahtsa (1883 moh) og til højre Tjievrra (1692 moh) og Bårddetjåhkkå (2005 moh) – billedet taget mod nordvest hvor Pårtestien møder Kungsleden

Tog de 3 km ud til Kungsleden i et stræk på en times tid, hvor jeg lige pustede i 5 minutter inden jeg fortsatte. Efter en halv times tid på Kungsleden mødte jeg 3 ældre herrer, som var på vej op til videnskabsstationen ved Boarekjavrre. Der skulle være meteorologisk seminar med 12 deltagere, startende på mandag. De skulle op og gøre klar, resten ville ankomme senere i dag og i løbet af i morgen, søndag. De var overraskede over at jeg havde været der i går, ikke mange kommer forbi. De fortalte at da den blev bygget for 100 år siden var der helt åbent og med udsigt over Boarekjavrre, det kunne man se på gamle billeder. Siden var det groet til og udsigten meget begrænset. Den ene af de ældre herrer var Axel Hambergs sønnesøn, Erik Hamberg. Vi snakkede lidt mere historie inden vi fortsatte, om ”Hotel Sähkok”, der er revet ned, Litnok+Skårkistugan, som begge stadig eksisterer, men ikke kan nås på en dagsmarch. Og så selvfølgelig Pårte Observatoriet.

Ja, det er bestemt ikke hele Kungsleden der er et ’traktorspor’ – der er en del næsten overgroede stykker med spang nord for Kvikkjokk

Lidt efter sad der 2 japanere, et ungt par, som lige var startet fra Kvikkjokk og som skulle bruge en måned på at gå Kungsleden til Abisko. Det skulle nok være muligt at gennemføre J men tænk på den utrolige natur som findes i Japan, og så rejser der japanere til Lapland for at vandre i fjeldet. De havde også været i Danmark . . . ca en time for at skifte tog J Mødte lidt efter 2 meteorologer og så en englænder som skulle bruge 12 dage på at gå Kungsleden til Abisko.

Så åbner skoven sig her knap 3 km nord for Kvikkjokk og man fornemmer dalen hvor Kvikkjokk ligger

Tingstallstenen som ligger 1.5 km nord for Kvikkjokk, som i gamle dage var tingsted

Ikke langt fra Kvikkjokk mødte jeg yderligere en ældre, temmelig kraftig, herre med en ca 150 liter rygsæk og gummistøvler, som også skulle til meteorologisk seminar. Han så allerede noget anstrengt og slidt ud, og skulle da også kun til Stuor Dahta i dag, og ville så tage det sidste stykke op til videnskabs stationen i morgen, seminaret startede jo først i overmorgen, mandag.

Indgangen til Kvikkjokk Fjeldstation fra nord

Jeg var ved Kvikkjokk fjeldstation kl 12:30, og checkede straks ind. Fik værelse nr 4 som 2 gange tidligere. Spiste frokosten, som jeg havde glædet mig til, og den var bestemt ikke skuffende. En pæn stor oksebøf med kartoffelbåde, salat, brød og chillibeanaise. Dertil en Nordlands Guld. Det var en ganske solid frokost, som sagtens kunne gå for et aftensmåltid, men det var skønt med kød, grønt, frisk brød og smør. Der blev spist op.

Frokosten som jeg havde glædet mig til hele formiddagen – et solidt måltid, som sagtens kunne have været aftensmaden - en pæn stor oksebøf med kartoffelbåde, salat, brød og chillibeanaise. Dertil en Nordlands Guld.

Fik SMS’et hjem at jeg var retur som planlagt og alt var gået godt. Lene, min mellemste datter, havde bestået sin sidste eksamen til folkeskolelærer med et stort 12-tal. Vejede rygsækken, den vejede 14 kg som båret med affald, tom emballage osv – det var ganske ok. Jeg havde brugt en enkelt gasdåse på 220g, den var helt tom og havde lige kunne varme vandet til morgenkaffen. Havde en lille 110g gasdåse med som reserve, men den blev ikke taget i brug. Det 3. hold a 2 stk AA batterier til GPS’en havde også holdt helt til Kvikkjokk. Havde stadig 4 stk helt opladte tilbage. Tog et langt og tiltrængt bad, og skirtede til rent tøj fra yderst til inderst. Det rene tøj havde jeg deponeret på fjeldstationen på udturen, en helt uvant luksus, da jeg ikke plejede at starte og stoppe samme sted.

Udsøgt aftensmad : renroastbeef med champignoncreme og forårsløg, helstegt Padjelanta rødding med stegte kartofler og paprikasovs, til dessert hjemmelavet hindbæris med chokolade/pistacie cookie

Hvilede mig lidt og fik skrevet. Gik til aftensmad kl 18:30, og det var meget lækkert, en udsøgt 3-retters menu, hvor jeg forkælede mig selv med en vinpakke til. Gik i seng ved 23-tiden, skulle nogenlunde tidligt op til morgenmad som serveres mellem kl 7-9.

Stuor Dahta - Kvikkjokk

Dagens etape: 10 km (50 højdemeter)

Total: 150 km (3500 højdemeter)

Søndag 17/8 2014: Op og i bad kl 7, havde sovet ret dårligt. Var til morgenmad kl 7:30, og delte bord med 2 unge mænd, som havde kørt til Kvikkjokk fra Stockholm i bil for at komme på Skierffe. De skulle køre til Sitoelvsbroen nu, og derfra gå ’cykelstien’ til Aktse. De var meget interesserede , da jeg fortalte at den tur havde jeg taget for nogle år siden. Det kunne godt være svært at finde stien ved bådpladsen hvor cykelstien slutter og det sidste stykke videre til Aktse. Gik tilbage til værelset, fik pakket og checkede ud kl 9:30. Sankkede med 2 unge mænd som havde gået fra Saltoluokta til Kvikkjokk. Det havde regnet, så både dem selv og deres oppakning var blevet gennemblot den første dag og nat, da de ikke havde pakket vandtæt. Den siste time inden bussen kørte kl 11:30 tilbragte jeg i fjeldstationens opholdsstue/bibliotek hvor jeg læste lidt.

Gamajåhkå (Kamajokk) mod nord set fra biblioteket/opholdsstuen på Kvikkjokk Fjeldstation

Bussen afgik til tiden, og gjorde holdt i Jokkmokk, hvor jeg spiste en ydmyg frokost på tankstationen, pølse med brød. Fik en SMS fra Svenske Jernbaner om at der ville blive indsat erstatningstransport Murjek-Boden pga toguregelmæssigheder. Det havde jeg ikke prøvet før, jo masser af tog uregelmæssigheder, men ikke på forhånd at blive informeret om erstatningstransport. Det var en 7-personers taxi, og den ræsede til Boden for at vi kunne nå toget kl 17:36. Den var der knap 5 minutter før, men også toget fra Boden var forsinket og kom først kl 18:20. Jeg delte kupe med 2 unge svenske mænd som havde løbet Björkliden, et 2-dages 70 km løb i fjeldet.Der var renskarv i toget Bistro som jeg havde håbet, og som jeg var blevet snydt for på udturen. Jeg forkælede mig selv igen med en lille flaske rødvin til maden. Gik tidligt i seng, skulle op allerede ved 6-tiden og skifte tog kl 6:30 i Stockholm.

Mandag 18/8 2014: Op ved 6-tiden og toget var i Stockholm til tiden 6:30. Jeg havde knap en times ventetid til jeg skulle videre med toget Malmø kl 07:21. Jeg gik op og købte morgenmad, og derefter gik jeg lidt ud. Det store renovationsarbejde foran stationen, som havde forløbet over de seneste 2 år, var afsluttet. Både i 2012 og 2013 havde statuen af Nils Ericson (Nils Ericson var jernbane ingeniør og grundlæggeren af de svenske jernbaner) været iført hvv skrigende røde høreværn og en rød beskyttelseshjelm. Men selv i år var han ikke helt fri for hovedbeklædning, da en enlig måge sad på hans hoved . . . måske han ville ønske stadig at være iført beskyttelseshjelmen J

Nils Ericson uden sikkerhedsudstyr men nu med måge

Under byggeriet ved Stockholm Station havde Nils Ericson i 2012 høreværm og i 2013 beskyttelsehjelm J

Toget afgik til tiden, og jeg blundende vist for det meste indtil ankomsten kl 11:50 i Malmø. Der var lige 25 minutter inden Øresundstoget afgik 12:15 uden forsinkelse og var i København 12:50. Da det var en hverdag og midt på dagen, så var der ikke nogen som havde mulighed for at hente mig. Efter mere end 24 timers rejse, så begyndte man at blive lidt træt og vil nu gerne bare hjem. Jeg må erkende at jeg et kort øjeblik overvejede at tage en taxa, men jeg modstod fristelsen, og gik over til S-toget. Efter yderligere 1½ time med S-tog og efterfølgende bus var jeg endelig helt hjemme ved 14:30-tiden.

Hele ruten - 150 km og 3500 højdemeter

Afsluttende bemærkninger: Jeg kan varmt anbefale ruten. Især udsigten fra Nåite er storslået, og næst efter Skierffe vil jeg tro det er den toptur hvor man får mest udbytte ifht anstrengelserne, da den er ganske let at gå op på. Men også Luohttolahko er i den grad et så specielt sted at det alene er en tur værd, og jeg vender gerne tilbage dertil, og tilbringer nogle dage med at gå rundt der og udforske. Svenonius Glacier og isfaldet, som var hovedmålet med turen, synes jeg selvfølgelig var turens højdepunkt, men jeg er også godt klar over at min fascination af gletchere er lidt speciel, og ikke har den samme brede appeal. Hvis man ikke er så vild med de stejle V-dale som Jiegnavagge og Gaskasvagge, så gå fra Luohttolahko nord direkte ned i Sarvesvagge, fortsæt mod vest i Sarvesvagge og retur gennem Njoatsosvagge.

Til næste år (2015) vil jeg starte med at gå over Suorva-dæmningen og gennem Vuosskelvagge til nordsiden af Sarektjåhkkå, som jeg vil udforske lidt (Suottasjiegna har et isfald J ). Derfra mod øst gennem Guhkesvagge, ned forbi Bierikjavrre og videre gennem Basstavagge til Rinim. Fremfor blot at sejle til Sitojaure-stugorna og så tage Kungsleden til Saltoluokta, leger jeg lidt med tanken om blot at sejle lige over på nordsiden af Sitoädno, og så gå direkte mod nord til Slugga og så langs Bietsauvrre til Saltoluokta. Men jeg er ikke kommet sålangt i planlægningen og det kan være det bliver for lang en tur at tage i et stræk.

Kort, litteratur:

Fjeldkort BD10 Sarek eller endnu bedre Calazo Tyvek-kort Sarek & Padjelanta

Claes Grundsten: På Fjälltur – Sarek

Hans Fowelin: Vandringsture i Sarek

Fredrik Neregård: Fjällvandra i Sarek

Lidt om udstyr: Startvægten var lidt over 19 kg, incl skaltøj, men excl vandrestave og GPS. Slutvægten omkring 14 kg incl affald, tom emballage osv. Så et forbrug på lidt over de 5 kg, hvilket passer fint med at jeg beregner lidt over 500g forbrug pr dag. Jeg havde en 220g gasdåse med og en 110g reserve/eksta gasdåse. Det passede lige præcis med at jeg brugte en 220g gasdåse. Det svarer til omkring 20 liter kogende vand, hvilket igen svarer til 2 liter om dagen. ½ liter til morgen kaffe, ½ liter til frokostnudler, ½ liter til aftensmad og ½ liter til aftenkaffen. Jeg bruger en JetBoil SolTi. Ellers fungerede alt udstyr tilfredsstillende, rygsækken Osprey Exos og telt Vaude PowerLizard SUL, som jeg for første gang havde med på fjeldet. Det var første gang jeg var under 25 kg i startvægt, og det gav noget mere overskud. Jeg er ellers ikke ultralight fanatiker, og bliver det nok heller aldrig. Dertil er jeg alt for magelig J Jeg slæber gladelig termokande, Cognac, kikkert, vadeposer osv med da jeg synes det giver værdi for mig. Jeg har også en let isøkse og lette klatrejern med – ikke fordi jeg skal gletchervandre, men som solovandrer giver det mig en tryghed når jeg går over snefelter og snebroer – dels står man meget bedre fast, men ikke mindst har man en chance for at redde sig selv op hvis man skulle brase igennem. Uden er risikoen for at sidde uhjælpelig fast meget stor. Ikke at jeg skal påstå det er nødvendigt at medbringe, men det giver en ekstra sikkerhed hvis uheldet skulle være ude. Skulle andre have samme tanke, så er du ikke den eneste J Jeg går så til gengæld ikke med hverken SPOT eller satelittelefon. Inspireret at en debat sidste forår her på Outsite, så prøvede jeg sådan en 5DaysDeo, som skulle forhindre svedlugt og sure tæer. En fjeldtur må være den ultimative felttest for sådan et produkt J Der kommer senere en lille artikel/anmeldelse om 5DaysDeo, men jeg kan da allerede nu afsløre at det var for sjov at jeg havde købt den, og at jeg mest troede det var fup og fidus, men jeg var meget positivt overrasket, og den kommer med på kommende ture.

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED

Vandretur i Sarek National park	Fjeldtur (Outsite+)	Test af Telte

Husk at give din vurdering af artiklen og smid en kommentar (kræver login)