Navigering 3000 - 1000 f.Kr.

Det polynesiske folk (poly=mange nesos=øer) navigerede i 3000-1000 f.Kr. i et område på over 6000 km. De navigerede mellem de mange øer via fugle, stjernerne og bølgernes bevægelser, for de kan afsløre, at man er tæt på land. Desuden brugte de sagaer og sange til at huske ruter - smart!

Kort fra 1689. Imponerende detaljer.

Navigering 1000-0 f.Kr.

Grækerne navigerede f.eks. via solens bane. De brugte solens position i forhold til bjerge og bygninger. Desuden brugte de vinden, der f.eks. på vores breddegrader for det meste kommer fra vest.

Navigering i Vikingetiden

Sólarsteinn, Solstenen, Iceland spar, sølvstenen eller Sunstone. Kær sten har mange navne. Solstenen blev brugt af vikingerne til at navigere med. Det har ellers helt frem til 2013 været et mysterium, hvordan de gjorde. Her fandt franske forskere stenen på et sunket skib. Solstenen kan “se gennem skyer” og dermed se solen. Solen er selvfølgelig meget vigtig i forhold til navigation. Man mener, at Solstenen er medvirkende, til at vikingerne kunne sejle til Amerika.

Navigering i Middelalderen

Araberne tilføjede meget viden til navigering. De opfandt bl.a. andet kamalen, der kan bestemme længdegrader og breddegrader. Men den største opfindelse var kinesernes opfindelse af det magnetiske kompas.

Navigering i Kolonitiden

Det er selvfølgelig vigtigt at vide, hvor man er, når man skal ud at finde kolonier og gerne komme tilbage. Vi er på Columbus' tid. og her går der lidt nørderi i navigeringen. Man begynder at sætte navigering i skemaer, observere solens bane, korrigere for Nordstjernens position i forhold til nord osv.
I 1577 blev chip-log opfundet. Det var en metode til at bestemme fart.

Navigering i nyere tid

I 1757 opfinder John Bird sekstanten. Chronometeret kom næsten lige efter. I 1891 blev “radioen” opfundet. Det var trådløse telegrafer. Radar kom til verden i 1937, og forløberen for GPS, TRANSIT, blev sendt i kredsløb i 1960. Systemet bestod af 7 satellitter og kunne måle position med en nøjagtighed på +-24 meter.

Væskekompasset

I 1933 bliver det væskefyldte kompas opfundet af Björn, Alvar og Arvid Kjellström. Det var nogle svenske brødre, der samtidig startede SILVA. Som sidenote opfinder brødrene pandelampen i 1935.
I 1992 udgiver SILVA verdens første håndholdte GPS med indbygget digitalt kompas. I år - 2018 - fylder SILVA i øvrigt 85. Det er derfor ikke et ubetydeligt firma, der må siges at have bidraget til navigeringens udvikling. Læs mere om SILVA i vores navigeringstema.

GPS

I 1974 prøvede man, men uret (meget vigtigt for navigering) gik i stå… Man prøvede igen i 1977 og lykkedes. I 1985 var 11 satellitter på plads og formede GPS-systemet (Global Position System).
Russerne have i 1982 24 satellitter i deres GLOSNASS system. Europa har deres eget Galileo med 30 satellitter. Dette kom i 2011.

Fremtidens navigation

Fly kan selv lette og lande, bilerne køre selv, og droner afleverer pizzaer og pakker. Det er alt sammen noget, der eksisterer i dag, men hvad fly (så vidt jeg ved) og biler angår, så er der lidt endnu, før vi slipper for vejvrede og flyulykker forårsaget af personer. Niveau 5 biler (fuldstændig selvkørende biler) ser vi først i 2030. Man kan vel kalde IR (meget brugt i APP's) for en slags navigation, og det kan være det bliver meget mere integreret i vores navigering? 

Der er altså stadig noget tid til, at vi slipper for diskussioner i bilen om at finde vej eller, at Outsite kan garantere "Vandreture med 100% garanti for ikke at fare vild". Undertegnet har dog en imponerende statistik på den konto...

Kilder: Wikipedia.org 
Billeder: Wikipedia.org og SILVA.se