Dag 5. Camp Magic Mushroom (same camp - nyt navn).

I Nikka faldt vi over en svampebog som vi købte. Det var en god idé for her i August er det åbenbart stort med svampe. Jeg vågner tidligt og laver min Growers Cup kaffe (det er sgu godt!). Mens jeg vågner ved bålet ser jeg en utrolig masse i skovbunden. Sidste år var vi her på samme tid, men der var det både varmere og der var ikke andet end mos.

Jeg griber kameraet og går på jagt. Jeg finder hurtig masser af billeder og jeg glemmer helt at jeg er i et fjeld område (hvorfor kigge ned når det er så flot oppe!). Da Daniel vågner, går han igang med at samle alle de svampe han kan finde og det bliver en hel del. Jeg kan normalt ikke lide svampe, men jeg vil da gerne smage ristet svampe med skalotteløg og hvidløg, nu hvor vi alligevel er her :)

Vi slutter af med lidt (langtidsholdbar) fløde med blåbær og multebær til desert.

Om aftenen fisker vi, dog uden held.

Dag 6 Laukkujärvi - (næsten) Holmajärvi.

Nå.. vi er her jo for at padle i kano så vi må hellere til at komme afsted. Foran os er der godt vejr - bag os kommer der sorte skyer, så vi padler lidt til så vi indhenter det gode.

Det gør dog at Daniel får lidt bøvl med ryggen og må opgive at padle et stykke tid. Til gengæld kan han hygge sig med at fiske mens jeg padler stille og roligt (vi har jo ikke travlt).

Det gode og dårlige vejr giver rig mulighed for at tage gode billeder, så ind imellem tager jeg nogle billeder af naturen og vejret.

Vi bliver desværre indhentet af blæsten og regn og da Laukkujärvi er en sø på størrelse med Øresund (arrr okay, men den er fanme stor), får vi bølgegang og enorm strøm. Vi må padle sidelæns for at sejle lige og det tæger på kræfterne. Da vi når rundt om en pynt, ligger vinder sig dog og vi kan slappe lidt mere af. Kl. 18 når vi frem til en passende camp.

Vi får slået tunnelteltet op og samlet brænde. Jeg går hen for at finde lidt mere træ, men pludselig får jeg et kæmpe chok. Foran mig står et rensdyr.. Jeg lister mig tilbage efter mit kamera, dyret har set mig, men er endnu ikke stukket af.. Jeg træder på alle de grene der kan give lyd fra sig og i min iver for at få kameraet frem, vikler jeg mig ind i kamerataske osv. Jeg får kameraet frem og mit 100-400mm zoom objektiv(Canon 100-400L IS for nørderne, kameraet er Canon 5D mark II), men regner med at renen er væk.

Det er den ikke - tvært i mod har den tager venner med og der står nu 10 foran mig. Jeg tager en masse billeder samt video. Det ser ikke ud som om de er bange for mig, faktisk ra

ger jeg dem en skid og jeg kan komme forholdsvis tæt på. Jeg får også optaget lidt video.

Pludselig lyder der et skud. På den anden side af Älven er der nogle jægere og de skræmte desværre alle renerne væk.

Dagens gode oplevelse skal da fejres, så vi beslutter at vi i dag skal have bønner alá Torneträsk (en sammenkogt ret, lavet i mangel af bedre på en tur ved Abisko) der er tradition på vores ture. Whiskey bliver det også til. 

Dag 7. Camp Raindeer.

Vi vågner og går i gang med morgenmaden. I dag skal vi padle længere ned af Älven. Vores første lille fos bliver passeret fint. Den er kort, men dog med et stejlt fald. Imellem Laukku og Holma bliver vi viklet ind i en masse øer og små elve samt små søer, vi farer dog ikke vild, men støder på grund da det er meget lavvandet hvor vi ender. Daniel må ud og gå ved siden af kanoen og trække den over. Vi har et par vaders med og det var guld værd. Egenlig var de med for at bruge dem til at

fiske, da vi har stødt ind i søer hvor man ikke kunne fiske fra breden, f.eks Torneträsk fra sydsiden, uden vaders.

Vi holder frokost i en idylisk sø, hvor lokalbefolkningen har hytter og fisker. De

r er ret befolket langs elven så hvis man vil undgå mennesker, er det ikke her

 man skal padle. Vi kan stadig se Kebnekaise i horisonten hvor fjelene ligger smukt.

Hen af aftenen ankommer vi til en lille ø i en sø, hvor vi slår lejr. Her er fint med brænde og et idealt sted. Vi får noget god aftensmad og nyder dereft

er det flotte lys.

Kl. 21 tager vi ud og fisker en times tid, før aftenhyggen med bål begynder.

Dag 8. Fosser én mas.

Vi pakker ned og går til kanoen. I dag skal den døbes (det havde vi glemt). Kanoen får navnet Kalix (Konge) efter dens jomfrurejse. Til formålet havde vi taget lidt champange med (det skal jo gøres ordenligt, selv derude) og det blev plasket på kanoen og padlen.

Det var godt vi gjorde det, for vi havde brug for alt det held vi kunne få. Søerne er meget store, så blæst kan hurtigt ændre dem til hav. Da vi havde kæmpet over den sidste del af Holmajärvi og samt søen Kaalasjävri startede en tur nedad bakken, med fos efter fos.

Stor og lille, lang og kort, voldsom og stille.. alle former for fos. Det var ret sjovt og efter en uge med søer syntes man ligsom at have fortjent medvind og nedad bakke :)

Efter ca. 5 fos, ramte vi et "vandhul" og vi fik vand ind. Jeg sad forrest og fik en ordenlig dukkert. Kanoen er dobbeltskroget så vandet forsvandt forholdsvis hurtigt igen og vores bagage hold tørt. Det gjorde mine støvler dog ikke, men pyt med det. Efter ca 10 stks. padlede vi lige ind i en sten. Da jeg købte kanoen fortalte forhandleren at Pelican Bayou 160 har skrog med hukommelse og hvis den får en bule, så retter den sig selv igen. Jeg må indrømme at jeg ikke troede så meget på det, men da vi ramte stenen, fik kanoen en kæmpe bule, der blev lysegrøn og derefter begyndte skroget at rette sig ud igen. I dag er der kun en lille skramme hvor vi ramte - ingen bule.. respekt!

Vi ledte efter et godt spot til en camp, men elven er alt for befolket her, så hvis det var muligt, lå der en hytte. Vi kom hen af aften lige syd for Kiruna og her stod en lystfisker og blev bleg i hovedet da han så og og han råbte "Stor fos! Stor fos!". Man kunne se at han mente det, så vi forsøgte at padle mod land. Dog var der meget fart på og vi kunne ikke rigtig sænke farten pga. kraftig strøm. I bedste tegnefilms stil delte elven sig i to og vi kunne vælge højre eller venstre.. Hvad vælger man? Venstre havde vi god udsigt over.. og når jeg skriver udsigt, så mener jeg det.. En kæmpe fos.. bunden kunne man ikke se, men man kunne høre på drønet at den var stor! Til højre drejede elven ind bag træerne og den var ikke så bred.. Vi valgte højre, selvom man ikke kunne se hvad der ventede, venstre kunne man se og den vej skulle vi bestemt ikke.

Jeg måtte springe i vandet og bremse kanoen på den måde. Mine støvler var jo våde i forvejen så det betød ikke noget. Til gengæld var der her masser af gode spots til en camp, så på den måde var det heldigt nok. Vi fik hurtigt lavet et bål, så vi kunne tørre og lave lidt mad. 

Aftenen gik med snak og hygge.

Dag 9. Camp Riverraft.

Vi blev enige om at slappe af efter gårsdagens strabasser. Vi havde passeret en bro lidt tilbage, så vi besluttede at gå til den og se på området. Det viste sig at være jernbanebroen og en gammel jernbanebro som de lokale nu brugte til bilbro. Der var mange hytter her og man kunne se at fiskeri var sporten. Lemmingerne var nu væk.. eller ikke helt, de lå døde alle vegne. For hvert 5 skridt lå en lille fyr. Vi tænkte om det var de lokale der havde lagt gift ud, men i den mængde kan jeg ikke tro at det var tilfældet.

Om eftermiddagen fiskede vi og fik lidt stalling på, der blev lavet over bål.. det er nu en gudespise på tur.

Dag 10. Med fuld fart og en tabt kano.

Vi startede dagen med at se på fossen der havde bremset os. Den var voldsom. Man kunne se at vandmasserne ikke var så voldsomme mere her i August, så der var rigtig mange sten og helt umuligt at padle nedad. Vi valgte derfor at have kanoen i tov og gå med vaders.

Men først skulle vi fra højre til venstre bred. Da vi kun havde et par vaders, måtte Daniel igen i og slæbe kanoen over, med jeres ydmyg fortæller i den. Da vi kom over, kunne man se at andre havde gjort det samme. Det var en lille tynd sti der startede ved fossens start og sluttede i bunden.

Jeg gik og tog billeder og hyggede mig meget godt. På et tidspunkt glider Daniel på en sten og det gør at tovet til kanoen knækker…………………….

Jeg går med kameraet og min første tanke er at filme, så det kom der en underholdende video ud af. Daniel har aldrig løbet så hurtigt og jeg tænkte kun på mine skide dyre objektiver, der stadig lå i kanoen, der var på vej til byen Kalix, for enden af elven og ud i Østersøen..

Heldigvis satte kanoen sig fast imellem nogle sted 100 meter længere nede og Daniel var hurtigt ved den. Derefter bandt vi Daniel til den :)

Da vi nåede ned for enden, blev vandet også mere roligt og fosserne var ikke så hyppige mere. Vi kunne derfor glide med strømen og kun styre kanoen. Vi stoppede undervejs ved et sted der lignede et godt fiskespot og hev vores grej frem. Det var også et godt sted. Så godt at vi kunne supplere nogle hytter med aftensmad og de lokale var meget glade for vores fisk. Der var dog en ældre herre der ikke var så glad, han havde også stået ved siden af os og heldet var ikke med ham. Konen var dog glad, da de så kunne få fisk :)

Vi fandt et godt sted til en lejr og lavede igen fisk over bål. Det bliver man ikke træt af.

Dag 11. Målet er nået og kanoen er smadret :)

Efter 2-3 timers padlen nåede vi Lappeasuando. Vores kort dækkede ikke det sidste stykke, så det var lidt i blinde. Det gjorde at vi var der en dag før planlagt, men selvom det var uden for hotellets sæson, var de venlige og sendte en ud med nøglen og en til at lave morgenmad til os næste dag. Det var sgu god service og de gange vi har været der har det altid været med et smil, derfor kan det varmt anbefales også selvom det kun er et stop på vejen for stegt flæsk :)

Ahhhh rigtig seng, rigtig dyne, rigtig bad og elektricitet! Vi er tilbage i civilisationen! 

En rigtig god tur med masser af naturoplevelser og spænding. Dog er der mange mennesker og nogle små byer langs elven. Hvis man ser bort (og kan se bort) fra dette, så er det en tur der er anbefalelsesværdig, dog med den ene elv in mente. Vi kunne ikke finde noget om de forskellige fos, og derfor var det med tungen lige i munden og et håb på det bedste vi tog afsted. Og det gik nu også meget godt :) Vi padlede ca. 110 km.

2000 km. tilbage til DK ventede..