Vandring i Sarek

Denne artikel dækker turen fra Anonhjalme til 3-parksmødet og derfra vest om Gisuris og Låvdak ned til Kuoper. 

Lørdag d. 11/8 2012: Op kl 7 og vande blomster, ordne squash, tømme opvaskemaskine og tage vasketøjet ned. Lisette op kl 9 og jeg hentede morgenbrød.
Spiste kl 9:15 og nød et langt bad, som ville blive det sidste i en del dage.
Vi kørte kl 10 og var på KBH kl 10:30. jeg kom med Øresundstoget kl 10:52 og det var Malmø til tiden. Toget mod Stockholm var også til tiden 12:13.

 Klar til afgang fra København Hovedbanegård - andre vandrere genkendes let ligesom en selv :-)

Jeg sad sammen med 3 unge svenske piger som også skulle på vandring. De skulle gå fra Abisko til Nikkaluokta, hytte til hytte.
I Stockholm til tiden 16:50 og nattoget var også til tiden 17:50. Delte kupe med en ung dansk mad, som boede i Sverige og arbejdede som Fjallraven designer i Stockholm, og han skulle gå Fjallraven Classic fra Nikkaloukta til Abisko.
Jeg gik til spisning ved 19-tiden og delte bord med en ældre svensk solo-vandrer som skulle gå Padjelanta-leden fra Kvikkjokk til Ritsem.
Der sad et ægtepar overfor os, som ikke var vandrere, og de spurgte til vores ture, udstyr osv, og selvfølgelig de sædvanlige spørgsmål om hvordan vi turde gå alene i fjeldet/vildmarken uden mobildækning.
Lidt senere faldt jeg i snak med 5 unge svenskere, 1 mand og 4 piger, som skulle gå Ritsem, Routes, Skarja, Snavvavagge, Rapadalen, Skierffe og Saltoluokta.
De var meget interesseret i mine planer og ville gerne have råd og tips da de hørte jeg havde gået den sidste del (Skarja – Saltoluokta) af deres planlagte tur sidste år.
Der var ikke ikke renkød på menuen i år, så jeg tog et par hakkebøf med løgsovs og mos, og fejrede feriestarten med en lille flaske rødvin og efterfølgende kaffe.
Gik tilbage til kupeen ved 23-tiden, den unge mand i overkøjen sov allerede.

Søndag d. 12/8 2012: Op ved 7-tiden og gik straks til restaurantvognen og fik kaffe, juice og 2 flade boller med ost.
Der sad jeg en times tid, da min kupe-makker stadig sov da jeg forlod kupeen. Jeg vinkede til den ældre svenske solevandre, der stod af i Murjek.
Gik tilbage til kupeen og en unge mand var ved at stå op, men jeg flyttede til nabokupeen som nu var tom, så havde vi begge lidt bedre plads. Toget var i Gallivare til tiden kl 9:20, men der var rigtig mange som skulle med bussen til Ritsem, så der kom en ekstra bus for at have plads til alle.
Vi kom afsted 30 minutter forsinket ved 10:15. En del skulle af i Kebnats og vi holdt en kort pause der, og jeg fik taget nogle billeder i det flotte vejr. Vi holdt en lidt længere frokostpause ved Store Sjöfallet.
Vi var fremme ved Ritsem til tiden og det var i mellemtiden blevet lidt køligere og overskyet.

Speedbåden over Akkajaure

Båden MS Storlule var i stykker, så det var en lokal som varetog bådtransporten i en stor åben jolle med plads til 8 personer pr overfart. Jeg var så heldig at komme med på første tur, da der var en enkelt ledig plads efter 2 grupper på 3+4 havde indtaget båden.
Det gik vildt stærkt 35 km/timen og det var lidt koldt, da jeg ikke havde nået at få jakke på. Men på blot et kvarter var vi ovre ved Anonhjalme allerede 10 minutter i 14 og 250,- SEK fattigere. Der var personer ca 30 som skulle over, så en 7-8000 SEK tjent på et par timer. Den lokale var nok godt tilfreds med tjansen.
Men jeg følte mig lettet, al logistik med transport havde fungeret perfekt, og vejret var også OK, stadig overskyet og en 15-16 grader, og nu stod jeg klar til året tur, en fantastisk følelse, af både lettelse og forventning.
Jeg var i Anonhjalme næsten en time før beregnet, så jeg gav mig god tid til at nyde følelsen mens jeg pakkede pung, billetter væk og klargjorde stave, GPS, kort osv. Kl 14 tog jeg det første skridt på stien Padjelanta-leden, skyerne hang lidt lavt og dækkede alle toppene, men der var ikke udsigt til regn.
Det var flot selvom toppene var dækket og stien var OK, og det gik pænt stærkt selvom det gik lidt opad på det første stykke. Efter 1.5 km passerede jeg Akka stugorna en halv time senere. På vej mod Vuojatätno mødte jeg flere andre vandrere den modsatte vej, bla en tysk kvindelig solovandrer.
Det er ikke så tit man møder kvindelige solovandrer. Landskabet var åbent med spredte træer og der var mange flotte kig over Akkajaure og mod Akka. Jeg fortsatte uden pause til Vuojatätno hvor jeg var ved 15-tiden efter ca 3.5 km. 

Hængebroen over Vuojatätno

Vuojatätno var vild og voldsom, utroligt fascinerende fos under den store hængebro, hvor jeg holdt en kort pause. Passagen over hængeboen var også en oplevelse, selvom man gik ligeså stille og forsigtigt, så gynger den alligevel en hel del. Stien fortsatte efter hængebroen og var stadig fin.
2 km efter Vuojatätno passerede jeg sporet som kommer fra Akka vestside, hvor jeg ville komme retur. Jeg mærkede stedet på GPS’en, så havde jeg et sigtepunkt hvis stien var svært at finde. En times tid og 3 km efter Vuojatätno holdt jeg 10 minutters pause ved 16:30 tiden.
Der var en del egnede teltpladser har efter Vuojatätno, så det ville ikke være noget problem at finde en plads på tilbagevejen, hvor jeg skulle med båden ret tidligt om formiddagen.Jeg var rigtig tilfreds med tempoet som var højere og mere ubesværet end jeg havde turde håbe på.
Jeg var afsted med en noget lettere rygsæk på ca 25 kg end jeg plejede, da de tidligere ture havde været sammen med min datter, hvor vi jeg havde taget faderparten af vægten af et større telt, mad til 2 osv, hvor jeg plejede at starte på omkring 35 kg. 

Kung Karls Spire

Landskabet var stadig åbent og der var mange flotte Kung Karls spire, det virker på en eller anden måde malplaceret med en så smuk og skrøbelig blomst i det barske fjeldmiljø, den ligner mere en tropisk plante, synes jeg. Efter en halv time senere og yderligere 1,5 km kom jeg til Jåkkjåkken lidt før kl 17, hvor der er et par bænkeborde som markeret på fjeldkortet.
Det må være pga jokken at man har valgt at placere bænkeborde der, fordi der er ikke nogen specielt bemærkelsesværdig udsigt på stedet. Jeg havde gået ca 8.5 km på knap 3 timer og var over halvvejs gennem dagens planlagte etape, og i god tid, så jeg besluttede mig for at holde en lidt længere pause, lave kaffe og tage et par stykker knækbrød med Nutella, så jeg kunne klare mig det sidste stykke, da det ville blive sen aftensmad.

Akka gemmer sig i skyerne

Jeg var afsted igen ved 17:15-tiden, stien og terrænet var stadig fladt, og jeg kunne holde et friskt tempo. Holdt 10 minutters pause igen kl 18 efter yderligere knap 3 km. Det begyndte nu at stige svagt mærkbart op over den vestligste udløber af Sjnjuvtjudis og oppe på ryggen holdt jeg igen en kort pause.
Der var en fin udsigt over Vuojatätno og det sidste glimt af Akkajuare i det fjerne. Kutjaure var dukket op mod vest, og det var med lidt blandede følelser at se Kutjaure, tankerne kunne ikke undgå at gå til den unge Joye Ravn som var forsvundet sporløst på en anden side af Kutjaure for et par uger siden.
Min egen familie var i forvejen ikke særligt trygge ved at jeg nu gik på egen hånd i Laplands fjeldene, og hans nylige forsvinden havde absolut ikke gjort det bedre. Jeg nåede 3-parksmødet (Sarek, Padjelanta og Store Sjöfallet) kl 19:30, Jeg krydsede den første bro over.
Det var 14 km og 5½ time siden Anonhjalme, jeg var ovenud tilfreds, jeg havde hele tiden håbet på komme forbi 3-parksmødet og tage den første overnatning i selve Sarek, og nu var jeg på den rigtige side efter jeg krydsede den første bro over Sjnjuvtjudisjåkkå og kom til de 3 skilte der markere 3-parksmødet.

3-parks mødet

For at komme videre ind i Sarek skal man ikke krydse den næste bro over Sjpietjavjåkkå, men forlade stien/Padjelanta-leden og i stedet for følge Sjpietjavjåkkå opstrøms på den østlige side. Jeg holdt en pause, læste skiltene, tog billeder og fik fyldt mine vanddunke. Jeg var ikke helt sikker på hvor tæt man skulle følge Sjpietjavjåkkå, så for at være sikker på blot at kunne slå lejr når jeg havde lyst, så tankede jeg vand nu.
Det tog lidt tid at orientere sig, men der var et smalt spor som jeg fulgte. Der var flere intermistiske campsites/teltpladser ved og lige efter 3-parksmødet, men jeg ville gerne lidt længere og højere op, da det virkede som et myggeparadis (paradis for myggene, helvede for alle andre) nede ved 3-parksmødet. Ca 1½ km efter 3-parksmødet kommer man ud på en meget stor åben, flad slette, og der var jeg 20:30. Det var perfekt sted at telte, så jeg besluttede at det var nok for i dag, og satte teltet.
Var glad for at jeg havde taget vand tidligere, da der var en lidt stejl skrænt ned til Sjpietjavjåkkå. Det var ikke meget myggene havde vist sig i dag, men nu synes de at de ville hilse på. Selvom det var en åben plads var de en plage, så jeg var glad for ikke at ligge længere nede. De var for nærgående til udendørs aftensmad, så jeg fortrak til teltet.
Det tog lidt tid at få logistikken med at afmontere inderteltet, placere støvler, rygsæk osv til at fungere, men det lykkede, og så var der god plads til madlavning, jeg spiste kylling i karry. Varmede vand til termoen, monterede inderteltet, indrettede sovekabinen, og tog aftenkaffen på sengen. Det var helt mørkt ved 23-tiden så pandelampen kom i brug.
Det var lidt underligt at det var helt mørkt, de tidligere år havde jeg været afsted i juli hvor det aldrig bliver helt mørkt. Lagde mig til at sove ved midnatstid, både lettet over at alt var gået så godt indtil nu lige efter planen, men også spændt på de næste dage. Det var ca 12 grader udenfor.

Anonhjalme – Sjpietjavjåkkå (3-parksmødet)

Dagens etape: 15.5 km (250 højdemeter)
Total: 15.5 km (250 højdemeter)
Lejr 1: N67 33.230 E17 13.531

Mandag d. 13/8 2012: Vågnede ved 8-tiden, det var stille og overskyet. Spiste morgenmad og pakkede sammen. Det var tager altid lidt længere tid den første morgen, synes jeg.
Skyerne spredtes og solen brød igennem mens jeg pakkede, og det var frit udsyn til Gisuris. Det tegnede til at blive en flot dag. Jeg var afsted ved 10-tiden. Det første stykke på den anden side af den flade slette var i gammel fjeldskov. 

Fjeldurskov langs Sjpietjavjåkkå 

Det var meget idyllisk med små træer mellem tykke krogede væltede stammer. Snart gik man helt nede langs Sjpietjavjåkkå og snart 50 meter oppe på kanten af ravinen med udsyn til flot vandfald nede i ravinen.
På den anden side skoven var man igen i åbent terræn og Akka viste sig nu med frit udsyn til vestsiden mod Vesttoppene og Borgtoppen bagved.
Syd for Akka sås nordsiden af Gisuris og på en anden side af Routhesvagge sås Niak og bagerst Suottas-Tjåhka – der hang en lav smal sky mellem Niak og Suottas-Tjåhka. Der var en del optrampede spor på smalle steder, men de opløstes igen hurtigt.

Akka viser sig i fuld størrelse

Det var høj sol og knap 20 grader så jeg svedte bravt og der skulle drikkes en del. Det var meget op og ned, snart gik man på flad fjeldhede og snart på blokmark med buske. Jeg holdt frokost pause midt i et videsnårbudskads lidt over 12 lige før Gisurisrieppejågåsj efter 4.5 km – tempoet var forventeligt noget langsommere i stiløst terræn, selvom jeg kun havde holdt et par 10 minutters pauser.
Efter pølse, knækbrød og kaffe var jeg afsted igen ved 12-tiden og nåede straks Gisurisrieppejågåsj som nemt kunne stengås. Efter Gisurisrieppejågåsj (syd for Gisurisrieppejågåsj) vil jeg mene at også Sjpietjavjåkkå var let vadbar, måske endda tidligere/nordligere hvis man skulle ønske at skifte side. 

Sjpietjavjåkkå løber i dyb ravine med vandfald og fosser

1 km efter Gisurisrieppejågåsj er man helt nede ved Sjpietjavjåkkå som breder sig ud til hele små søer og det var meget smunk i det flotte solskin. Helt blåt vand, blå himmel, grønne bakker og Akka med sne på toppen i det fjerne. Holdt en halvtimes kaffepause ved 15-tiden lige udfor rengærderne, som ligge meget synligt på den anden side af Sjpietjavjåkkå.
Der var også flere træskeletter til kåter. Jeg nåede Sierggajåhkå ved 16-tiden. Det var lige før at den også kunne stengås, men jeg valgt at vade. Helt uproblematisk ca 150 meter over sammenfletningen med Sjpietjavjåkkå. Stenene var ret glatte, så man skulle gå forsigtigt, men hverken dybt eller noget nævneværdigt vandtryk.
1½ km efter Sierggajåhkå ved 17-tiden nåede jeg Lijggebuoldajågåsj, som ikke skal krydses, men følges øst på ind mod Kuopervagge. Man skal dog passe på ikke at komme til at krydse den, da den ikke er ret stor.

Det sidste glimt af Akka - Sjpietjavjåkkå i forgrunden

Terrænet var temmelig kuperet, men det gik at komme frem. Man får det første glimt af toppene i Kuopervagge, Lanjektjåkkå er med sine 1840 moh den første der kigger op over horisonten. Efter 1 km ser jeg et telt, der er første gang i dag at jeg ser andre mennesker. Det er et ældre tysk ægtepar i starten af 70’erne (72 og 71 år). De er på vej den modsatte vej og skulle til Ritsem.
Derefter 2 uger på Store Sjøfallet med diverse småture. Dehavde mad til 3 dage endnu så de var i god tid, selvom de ikke gik så hurtigt. De havde vandret i Lapland i gennem mange år, og nu de var pansioneret, så tog de afsted 2 måneder hvert år. Tog så på ture af 7-9 dages varighed, slappede af på de større fjeldstationer (Kebnekaise, Store Sjøfallet, Ritsem, Staloluokta, Kvikkjokk etc) og så afsted igen på tur.
De var holdt med at tage billeder for en del år siden, da de havde været alle steder, og der var alligevel ingen der gad se deres billeder, ikke engang deres egne børn. Det grinede vi en del af, den situation kender jeg så udemærket selv, men jeg synes nu alligevel at billeder kan gøre at man kan genopleve en tur igen og igen.

Lijggebuoldajågåsj og Lanjektjåkke kigger op i baggrunden

Jeg fortsatte og efter yderligere 1½ km finder jeg en kneben plads lige ved en bæk ved 19-tiden, og beslutter at det er nok for idag, da jeg har nået dagens distance og er som planlagt ca halvvejs over Låvdak vestside. Det kuperede terræn havde tæret på kræfterne. Myggene havde været lidt en plage langs Lijggebuoldajågåsj og jeg måtte tage Autan og net på.
Fik sat teltet og spiste aftensmad ved 20-tiden, Paste Bolognese. Lavede kaffe og nød en lille Gl. Dansk til solens sidste stråler. Kl 21 var det blevet lidt for køligt til at sidde stille i skjorteærmer, ca 14 grader, så jeg fortrak til teltet og tog den sidste kaffe på sengen inden jeg sov ved 22:30-tiden.

Sjpietjavjåkkå (3-parksmødet) - Låvdak
Dagens etape: 14.0 km (200 højdemeter)
Total: 29.5 km (450 højdemeter)
Lejr 2: N67 27.630 E17 13.134

Tirsdag d. 14/8 2012: Vågnede ved 7-tiden og tog lige 15 minutter ekstra. Det var igen flot vejr, sol og vindstille. Kl 9 var det allerede 20 grader, og jeg var afsted.
Jeg havde ca 10 km tilbage til Kuoper og regnede med senest at være der ved 14-tiden, hvilket skulle give ca 2 km/timen hvad der ikke var urealistisk og samtidig give rigelig tid til en toptur i det skønne vejr. Humøret og moralen var høj.

Alakåppe 1572 moh med Pårajaure i forgrunden - kan man andet end synes livet er skønt med en sådan udsigt ?

Knap 1 km længere fremme hvor Lijggebuoldajågåsj udspringer af en masse små bække man skal krydse, ser man for første gang Kuoper bløde afrundede top og til den anden side åbner Låvdakvarddo flade slette sig med de mange småsøer, det var utroligt flot.
Terrænet var noget knoppet med mange tuer og jeg passede på at holde højde, men fremme ved Alep Låvdakruvtasj lidt i 11, blev jeg snydt i mit forsøg på at spare kræfter. Alep Låvdakruvtasj løber i en dyb canyon og man er nødt til at gå ned hvor canyon slutter og jokken breder sig ud for at kunne vade den.
Måtte gå ½ km ned for at kunne vade den, helt uproblematisk vad, men det kostede tid. Jeg var ca midtvejs mellem Alep Låvdakruvtasj og Gasska Låvdakruvtasj ved 12:30-tiden, og havde således brugt knap 4½ time på 6 km.

Kuoper 1686 moh blødt afrundede top ses nu.

Med det nuværende tempo ville jeg således tidligst være fremme ved Kuoper mellem klokken 15 og 16, nok nærmere kl 16 end kl 15. En times hvil og jeg ville kunne begynde topturen kl 17. Bogen siger 3 timer til opturen og 2 til nedturen på friske ben, men på trætte ben nok snarere 4 til opturen og 3 til nedturen.
Jeg ville under ingen omstændigheder risikere ikke at være tilbage ved teltet kl 22 hvor det er mørkt, så med en starttid på kl 17 ville jeg være tilbage kl 22 i bedste fald, men først kl 24 i værste fald.
Jeg erkendte at topturen til Kuoper ikke ville blive i dag, hvilket var meget ærgeligt da vejret var godt, og det var nu tredie dag med godt vejr, så det kunne jo næppe vare ved. Og jeg ærgrede mig over ikke at have fortsat et par timer til i går, men måtte erkende, at så havde jeg nok ikke været så tidligt afsted i dag, så det var egentlig ligemeget, og ikke noget at spilde tid på at ærgre sig over.

Renvogterstuen ved Låvdakjauratj - taget med fuld zoom, der er 2½ km.

Jeg tog mig god tid til at spise frokost, pølse med knækbrød, nu der ikke længere var noget at jage efter. Det flotte vejr kunne nydes i fulde drag, solen bagte og man svedte blot man bevægede sig. Fremme ved Gasska Låvdakruvtasj ved 14-tiden. Det var et ikke trivielt vad, jeg vadede den lige efter det sted hvor de hovedgrene samler sig og igen deler sig, lige ved 800 meter kurven.
Der var det forholdsvis bredt og over knædybt, men ikke med såmeget vandtryk, selvom det godt kunne mærkes. Gasska Låvdakruvtasj afvander den store gletcher Alep Ruotesjiegna og der var meget afmeltning her midt på eftermiddagen i solen. Under andre omstændigheder vilel den sikkert blot kunne stengås, eller med fordel man kunne gå endnu længere ned hvor den forgrener sig mere. 

Lulep Låvdakruvtasj ravinen - kunne stengås nede i dalen

Efter vadet og kaffepause sigtede jeg nu på at tage lidt højde igen op mod Kuopers slutning, men igen blev jeg snydt da Lulep Låvdakruvtasj også løber i en dyb canyon og man skal helt ned i dalen før den kan passeres. Den kunne jeg stengå da den deler sig i mange grene der tages en for en. Jeg tog vand inden jeg fortsatte da jeg ville sætte teltet lidt længere fremme såsnart jeg fandt en egnet plads.
Det gjorde jeg efter ½ km på en lille top hvor det luftede en smule, det håbede jeg kunne holde myggene lidt væk. Det gjorde det ikke helt. Teltet var sat kl 17 og jeg lå lidt i solen og slappede af. Jeg spiste stenbidergryde ved 19-tiden og gik derefter ned til Kuoperjåkkå. Der var en afsnøring hvor der svømmede små fisk og lavede ringe i overfladen. Der var stadig sol, men også spredte skyer var begyndt at vise sig. 

Skønt teltplads ved foden af Kuoper

Jeg håbede det ikke blev værre i løbet af natten, så jeg kunne prøve Kuoper i morgen tidlig. Ved 21-tiden var det lidt køligt at sidde uden jakke og myggene var i deres es, så i stedet for endnu en gang Autan rykkede jeg ind i teltet og tog aftenkaffen der. Gik tidligt til ro ved 22:30-tiden for at kunne komme frisk tidligt op i morgen. En helt igennem vidunderlig dag på fjeldet under perfekte vejrforhold.
Jeg havde ikke mødt eller set nogen andre i dag. Faktisk havde jeg ikke mødt eller set andre siden broen over Vuojatätno for 2 dage siden, bortset fra det ældre tyske ægtepar i går.

Låvdak - Kuoper
Dagens etape: 10.5 km (100 højdemeter)
Total: 40.0 km (550 højdemeter)
Lejr 3: N67 24.120 E17 18.515

Læs Sarek Solovandretur 2012 del 2 her...

Indtil da kan du læse mere fra LHL's ture:

Kano- og vandretur	Vandretur i Sarek	Vandretur på Skåneleden