Nogen af os ankom med tog og bus ud til Vakkotovare den 6/9 2014, imens en enkelt deltager havde kørt bil hele vejen til Vakkotovare og sat bilen der. Han var ankommet tidligere på dagen, imens vi kom med en bus, som var næsten en time forsinket. På færgestedet til Saltoluokta, snakkede vi med en dansker, som var kommet hjem efter nogle ugers solo tur i Sarek, han var glad for at komme væk fra mudder og vidensnår helvedet.

Vi havde planlagt at gå det første stykke fra Vakkotavare – Teusajaure, som er 16 km let vandring, bortset fra en god stigning til at begynde med. Men grundet busforsinkelsen, et massivt gråvejr, usikkerhed om hvornår det blev rigtig mørkt, og hvordan det lige var med bådene for at krydse søen over til Teusajaure. Herudover fortalte værten at en større gruppe gymnasie elever, var gået nogle timer før imod Teusajaure, så der var sikkert godt fyldt, og det er aldrig rart at komme som de sidste til hytter, som er fyldt.

Så vi valgte at blive i Vakkotovare. Der var både hyggeligt og lidt af en test, for hytten var godt fyldt med flinke mennesker og en gruppe tyskere/østrigere, som blokerede meget af komfurerne, bordene osv. Så talte de også ret højt ;)



Vi valgte lige at gå lidt op af stigningen om aftenen og socialisere, vi fandt dog hurtigt et godt samspil, god kemi og god humor. Vores fælles nye fjende ”den tyske gruppe” hjalp på det, man står jo samlet mod udefra kommende udfordringer ;)



Søndag 7/9 2014 Vandring til Teusajaure 16 km på 5 timer inkl. frokost

Vi startede med morgenmad i den fyldte hytte, hvor tyske gruppe stadig fyldte godt i landskabet. Vi blev hurtigt enige om at dagens mål, var at komme til Teusajaure hytten før denne gruppe. 



Stigningen gik hurtigt og nemt, bortset fra jeg tog den to gange, da jeg havde glemt mine crocs i hytten ;) Der var ikke så meget efterårsfarver over træerne ved Vakkotavare, men da vi kom over trægrænsen stod efterårsfarverne i fuldt flor. De små blåbærbuske som er grønne om sommeren, stod i flotte røde farver med masser af bær. Hele fjeldet stod i sten, gult, brunt og rødt.



Vejret klarede op og vi gik en flot tur, med kig bag ud mod Sareks bjergtoppe. Da vi kom til vandløbet midt på dagsetapen, hvor broen er en omvej på en kilometers penge, kunne vi se at den lave vandstand i efterårssæsonen, betød vi nemt kunne vade fra sten til sten, hvilket er langt sværere om sommeren grundet smeltevand. Vi holdte en hurtig frokost, hvor vi spejdede bagud efter den tyske gruppe vi havde overhalet allerede. For når hytterne er fyldte, gælder det om at komme først ;)



Vi kom først af alle vandrende til bådpladsen og var med den første båd over, hvilket var en god ting, da den ene hytte var reserveret til endnu en gymnasie klasse som kom senere. Turdeltagerne sov i hytte og grundet pladsmangel, valgte jeg at bruge mit telt. Aftenen i Teusajaure, var en magisk solnedgang og klar nattehimmel med fuldmåne. Det var virkelig smukt og betagende at se fjeldet i natteklæder. Desværre ingen nordlys, selvom jeg checkede flere gange i løbet af natten. Den tyske gruppe var heldigvis i en anden hytte, så hyttelivet var med nogen flinke svenskere og englændere.

Mandag 8/9 Vandring til Kaitumjaure 9 km på 3 timer med kiggepauser

Dagen efter ville vi gå til Singi, så vi startede tidligt før andre, vi tog stigningen fra Teusajaure og op over trægrænsen. De 9 km til Kaitumjaure var smukke og vi havde godt vejr og spiste masser af blåbær på vejen.  Vi var fremme i Kaitumjaure ved frokost tid. Her var der tilbud på Norlands Guld til 5 kr og en gratis øl som velkomstgave. Stueværten fortalte at hun havde sendt en flok gymnasie elever til Singi tidligere, så der kunne være godt fyldt i Singi. At gå videre til Sälka, ville være for stor en mundfuld, så vi valgte at blive i Kaitumjaure, da vi havde gode sengepladser da vi kom først fra Teusajaure, der var smuk udsigt og en masse gode tilbud i proviant udsalget (ØL).

Igen havde vi en god aften, med interessante mennesker, herunder en amerikansk pige, som boede i Berlin. Vi blev endda forholdsvis gode venner med den tyske gruppe. Jeg var igen betaget af nattemørket på fjeldet, for selvom jeg har tilbragt meget tid på fjeldet, havde det altid været om sommeren, hvor der højst bliver tusmørke om natten i august. Desværre var der heller ikke nordlys denne aften og man kunne mærke på vejret, at der var et vejrskifte på vej, der var lidt flere højtliggende skyer, som dem der typisk kommer dagen før en front passerer. Dette blev også bekræftet af stueværten, som fortalte om mere vind og regn på vej.

Tirsdag 9/9 Vandring til Sälka via Singi 25 km 8 timer inkl frokost

Dagen efter var målet så at passerer Singi til frokost tid og være i Sälka til aften. Vi vidste at alle gymnasie klasserne, drejede imod Kebnekaise Fjeldstation, så der skulle være mere plads fra Sälka og videre nordpå. Dagen startede i godt vejr og vi gik en dejlig tur til Singi og spiste frokost der i læ af en hyttegavle og et på et par bænke med god udsigt tilbage imod Kaitumjaure. Efter Singi begyndte det at blæse mere op og regne.

Turen blev lidt mudret hen ad vejen, men vi var ved godt mod, for i Sälka var der jo batstue (svensk for sauna) og Sälka er et specielt centralt sted på fjeldet, hvor der næsten altid er hyggeligt.

Da vi kom frem skuffede Sälka ikke. Der var øl til 10 kr og vi fik en hyggelig stue med 6 senge, som vi delte med to canadiere og en svensker Malmø, der kom senere efter at have gået helt fra Alesjaure og crashede i sin køje uden aftensmad. Canadierne havde noget helt specielt ahorn og kanel whisky, som de delte.

Onsdag 10/9 Vandring til Alesjaure via Tjäktja på 25 km 8 timer med frokost på Tjäktja passet i læhytten

Dagen efter vandrede var planen at gå til Tjäktja hytten, det småregnede i perioder og vinden var blevet hårdere. Der var også meget diset, så vi så egentlig ikke meget og vejret lagde ikke op til andet end små drikkepauser i læ af en sten. Heldigvis kom vinden fra syd, så vi havde rygvind, så på trods af de 25 km dagen før, gik vi ret hurtigt og var i læhytten på Tjäktja passet ved 12 tiden. Vi spiste en hurtig frokost og gik videre.

Vi var på Kungsleden overfor Tjäktja hytten imellem 13:00 og 14:00, og vi blev alle enige om vi hellere gik de ca. 3-4 timers vandring til Alesjaure, med den gode rygvind og vejret ville betyde at den lille Tjäktja hytte, ville være forholdsvis fyldt og vi kunne ikke lave andet end at sidde i den og kede os. Alesjaure havde jo også batstue og proviant udsalg.

Igen gik vi ret hurtigt og var fremme ved Alesjaure hytterne ved 17:30 tiden og fik en 4 mands stue for os selv. Hytten var lidt kold og brændeovnen i fællesrummet lidt underlig, men vi fik da gang i den sammen med de få andre beboere i den 30 mands store hytte, som vel var fyldt med 6-8 mennesker foruden os. 

Vi havde på turen fra Sälka set cykelspor, fra noget der lignede en mountainbike, og i Alesjaure så vi den mistænkte cyklist, som Jørgen og jeg snakkede lidt med i saunaen.

Der var også en lidt underlig midaldrende svensker, med sin unge importpige fra østblokken. Han var meget hyggelig at snakke med, men typen der altid skulle prøve at imponere lidt med sine bedrifter og udstyr. Den type som svenskerne kalder en ”stockholm type”.



Torsdag 11/9 Vandring til Abiskojaure 20 km 8 timer med frokost i læhytte

Det var planen at gå til Abiskojaure i dag, men morgenen startede i regn, men det så ud til det ville klare lidt op, så vi brugte lidt tid på at afvente vejret og gik videre klokken 10-11 stykker om formiddagen, da der var lidt opbrud i regnbygerne. Da det første stykke langs søen er fyldt med krat og mudder, startede vi dagen med regntøj på uanset om bygerne kom igen eller ej. Den opale sø er trods den mudrede rute langs søen, altid smuk at gå og bådruten var lukket tidligt i år, da sameren der besejle den, skulle hjælpe sin by med andre ting.

Jeg synes personligt de 2-300 kr bådturen koster er for dyrt og jeg kan godt lide at gå. Men kommer man fra Abiskojaure, kan det være udfordrende psykisk at kunne se enden af søen i 10 km og Alesjaure stuerne, men føle der går en evighed med at komme frem. Dette stykke langs søen er nemlig uden den store afveksling, indtil man kommer ”rundt om bjerget” og går ned imod Abiskojaure.

Vi holdte dog frokost i læhytten, midt på dagens etape, hvor det var rart at komme ud af blæsten. Efter frokost blev vejret dog helt hæderligt, og der var en fremragende udsigt ned imod Abiskojaure og Abisko Nationalpark, da vi kom ”rundt om bjerget” (Gardenvarri). Vi havde ikke set træer siden efter Kaitumjaure og skoven var nu blevet meget gul og flot. Hele dalen lyste op i gule efterårsfarver og man kan på meditationspladsen se en dal på 20-25 km længde og 3-4 km brede, lyse op i gult. Et utroligt smukt vildmarks syn.

Vi ankom til Abiskojaure stuerne, som var halvtomme og igen med gode tilbud på øl, vand og andre ting. Jeg valgte igen at sove i telt, men nyde måltiderne og aftenen med mine hyttesovende medrejsende. Det var en smuk aften, men lidt for mange skyer for at se nordlys. Først det obligatoriske batstue ophold, der er noget specielt med at sidde i en sauna midt i ødemarken, med en kold øl i hånden.

Senere sad vi ved et bål og hyggesnakkede med en flok svenskere, som havde været soldater for 20 år siden i netop dette område. De fortalte soldaterhistorier om vinterovernatninger i området, hvor alle store snedriver, hvor et kompagni kunne grave sig ned i, havde numre. Man blev blev lidt misundelig, på det store lokalkendskab til lapland området disse tidligere værnepligtige havde fået, den store kærlighed de havde til området, og at de mødtes her hvert år for en uge sammen, selv 20 år senere. Den ellers obligatoriske sengetid kl 22:30 i hytterne blev ikke holdt her og det var over midnat, før alle sov.

Fredag 11/9 Vandring til Abisko Turiststation 15 km på 6 timer med masser af pauser

Lidt vemodig dag, for vi havde alle nydt turen, men vi skulle jo hjemad i morgen. Vi kunne have blevet og gået tidligt næste morgen, men vi valgte at gå videre, for det kunne jo også være godt med et godt måltid mad og komme online igen med familierne hjemme.

Vejret var smukt og solrigt og den ellers småkedelige sommertur igennem en grøn skov, var nu en tur igennem en smuk efterårsskov, hvor bladene var tyndet ud. Skov i fjeldet om sommeren betyder myg, irriterende fluer, fugtighed, men ikke en efterårsskov, den er mere lys, mere luftig og uden myg/fluer. Man kunne se mere end hvad man plejer om sommeren, kun ”ødelagt” af at Kungsleden deler ruten med samernes quad bikes.

Der er mange steder på denne rute med vandfald og smukke udsigter ud over den store skov og de omkringliggende tinder. Vi nød hver og en af dem og havde ikke travlt med at komme til Abisko Turiststation.

Vi var dog fremme ved 17 tiden og turen var jo egentlig slut, der blev spist og snakket med familierne hjemme. Min datter fortalte hjemmefra at man forventede kæmpe nordlys i aften, som måske endda kunne ses i Danmark. Men hov jeg stod jo her i Abisko, himlen var nærmest skyfri og det skulle være Aurora Capital. Så vi glædede os.

Det startede som en grøn projektørlignende grøn streg og bjerget Njulla mod vest, så var der pludselig grøn dis på himlen i alle mulige mønstre den næste time. Det var dog ikke så smukt som på billeder (som ser flere farver end vi, grundet længere eksponering). Men der var jo også en aftagende nærmest fuldmåne, som forstyrrede, så om det er flere farver en måneløs nat ved jeg ikke, da det var min første oplevelse med Nordlys. Fra lokale hørte vi at det var ret godt og de kun havde set de grønne farver.

Veltilfredse sov vi på vores 3 mands stue, havde en hyggelig morgen og rejste hjemad. Vi havde haft en meget vellykket tur og vil helt sikkert prøve denne årstid igen. Det er et rigtig godt tidspunkt at være på fjeldet. Det er dejligt at have en tur, hvor der også er nattemørke på fjeldet, hvor myg og insekter slet ikke irriterer en, nattehimlen er nærmest frostklar, og det hele er lidt mere ”hårdt og vildt”.

Kom selv med til efteråret, se turen her...

Se også:

Vandretur fra Abisko til Kebnekaise	Fjällräven Abisko Lightweight	Sikkerhed på vandretur