Jeg hælder ved nærmere bekendtskab mest til sidstnævnte og hæfter mig især ved, at detaljerne giver mulighed for en vis grad af individuel tilpasning og alsidighed ved brug af rygsækken.
Kort om Eja 48
Eja 48 er en let og teknisk rygsæk. Den er rummelig og komfortabel at have på ryggen, så længe du holder dig under en vægt på 10-15 kg.
Rygsækken sælges i Danmark i to størrelser Womens Small (ryglængde 41-48 cm) og Womens Medium (ryglængde 48-53 cm).
Osprey Eja 48 er lige som sin model-bror Exos 48 bygget op omkring Ospreys såkaldte AirSpeed-rygstykke, som spænder et åndbart og let elastisk mesh-materiale ud over en aluminiumsramme. Hoftebælte og skulderstropper er let-polstrede med et ventileret, såkaldt ”Exoform” materiale. Samlet set giver bæresystemet en rigtig god ventilation og en følelse af, at rygsækken smyger sig til kroppen.
Rygsækken har derudover mange detaljer såsom store elastiske for- og sidelommer, et funktionelt sæt stropper til vandrestave og et toplåg samt kompressions- og bærestropper, der kan afmonteres, hvis man ønsker dette.
Designet og vægten peger mod længere dagsture med meget grej eller til letvægtsture med op til et par overnatninger. Den vil også være anvendelig til hytte-til-hytteture, hvor man ikke bærer tung oppakning.
Rygsæk | Osprey Eja 48 |
Vægt | 1170 gram |
Materialer | 100D Nylon |
Max belastning | 18 kg. |
Ryglængde | 48-53 cm. |
Volumen | 48 liter Str. WM (Womens) |
Andre versioner | 38L, 48L, 58L |
Pris | 1499,- (Outsite+ pris ca. 1199,-) |
Testen
Jeg har testet rygsækken i en størrelse womens medium. Jeg er 173 cm høj med en relativt lang ryg og - for en kvinde – relativt brede skuldre. Ospreys egen PackSize app afslørede, hvad jeg havde på fornemmelsen i forvejen, nemlig at jeg formentlig ville ligge lige i overkanten af højde for denne model.
Med det i tankerne antager jeg, at hvis bæresystemet føles fint for mig (som altså presser det til grænsen rent størrelsesmæssigt), vil det formentlig føles endnu bedre på en person, der er fysisk mindre end mig.
Jeg har testet på et par dagsture i omskifteligt dansk efterårs- og vintervejr og med 10-12 kg fyldt i. Da det danske vejr på disse ture ikke var i stand til at byde på mere end en smule støvregn den ene dag, måtte jeg bede min roomie agere ”skybrudsregnmager” med haveslangen. Rygsækken var på det tidspunkt små-fugtig af støvregn, og jeg stod herefter et minuts tid i skybrudslignende regn.
Farve/udseende
Lad det være sagt med det samme: Jeg er personligt vild med farven (Equinox Blue), som ikke virker specielt sart. Jeg forventer derfor ikke, at den kommer til at se voldsomt snavset ud lige med det samme. Eja 48 fås også i en grå/turkis farvekombination (Moonglade Grey), som jeg personligt aldrig ville vælge. Både fordi den vil være mere sart, og fordi jeg simpelthen ikke bryder mig om den. Men det er jo smag og behag.
Rygsækkens indbyggede aluminiumsramme har en kurvet og lidt feminin pære-form, som - især når sidelommerne er godt proppet med grej (eller tomme øldåser, som jeg rydder naturen for på mine ture) – kan få bæreren til at virke lidt ”bred over røven” set bagfra. Men med de positive briller på, betyder det jo blot, at man altid har rygsækken at skyde skylden på.
Åbne-pakke-lukke-komprimere
Et irritationsmoment ved rygsækken er, at den simpelthen er elendig til at stå selv pga. rammens form. På et glat gulv er det knap nok, at det kan stå oprejst, når den er lænet op ad noget, eller at man støtter den mod sit knæ. Dette finder jeg irriterende, fordi der kun er mulighed for at åbne/lukke rygsækkens hovedrum i toppen og ikke fra fronten. Rygsækken skal derfor helst stå oprejst for, at man kan pakke/pakke ud, og det vil den så ikke. Do’h! At den konstant vælter, eller at man må lægge den ned, når man tager den af, betyder naturligvis også, at den lettere/oftere bliver beskidt. Jeg ser også en risiko for, at grene osv. får fat i mesh-materialet på ryggen, hvis man lægger den direkte i skovbunden eller lignende, når man pakker ud.
I hovedrummet, som ikke har nogen form for opdeling, findes ind mod ryggen en lomme til drikkesystem. Lommen er stor nok til at rumme min tre liters vandblære i fyldt tilstand, men jeg synes, at det er lidt besværligt at få blæren ned i lommen og op igen, selv når rygsækken er tom. Vandblæren vil jeg derfor nok kun bruge på ture, hvor jeg ved jeg kan nøjes med de tre liter vand, den rummer, plus eventuelt en løs flaske ved siden af. Det føles simpelthen for besværligt at skulle tømme rygsækken, tage blæren op, fylde, putte blæren tilbage og derefter pakke alt andet ned igen. Det føles også, som om blæren optager urimeligt meget plads i hovedrummet, som i forvejen har lidt en flaskehals på midten på grund af den den buede ramme i bæresystemet.
Hovedrummet lukkes med en snøre og et spænde, som med lidt øvelse kan betjenes med én hånd. Jeg oplever ved lukning, at jeg kommer lidt op at slås med ”Flap-jacket toppen” (mere om den nedenfor), så begge hænder skal typisk i brug.
Der er en indvendig kompressionsrem i toppen af hovedrummet. Den er i en iøjnefaldende postkasserød farve, som gør den dejligt nem at finde selv i halvmørke eller med pandelampen på.
Bæresystem
Bæresystemet virker spinkelt men gennemtænkt: Et behageligt og ventileret hoftebælte uden de store dikkedarer og med en tynd og ventileret skum-polstring (Ospreys ”Exoform”). Det virker, som det skal, og både bælte og spænde forekommer rimelig solide i forhold til øvrige materialer. Hoftebæltet strammes ved træk fremad i siderne – det fungerer rigtig fint. Jeg savner dog en lille lomme på hoftebæltet til mobiltelefonen, en müslibar og en læbepomade eller lignende småting. Jeg savner også et par stropper/elastikker til at holde på de løse ender af remmen, når denne er spændt til.
Skulderstropperne er i sig selv lidt smalle og primært polstret over skuldrene. Med 12 kg i rygsækken er stropperne ved at nå grænsen for, hvad der er komfortabelt for mig omkring armhulerne. Og det er til trods for både en uld-t-shirt og en dunjakke mellem huden og stropperne og med brystremmen godt strammet til. Fylder man op mod de 15-18 kg, som producenten nævner som max, i rygsækken, eller har man kun en tynd t-shirt eller top på, tror jeg ikke, at det er behageligt over en længere tur.
Hvor meget regnvand, sved og solcreme det ventilerede skum-materiale i stropper og hoftebælte holder til, før det evt. klapper sammen eller begynder at smuldre, er jeg også en smule skeptisk i forhold til.
Den obligatoriske bryststrop (med fløjte i spændet) sidder fast på skulderstropperne med et par simple plast-dimser og kan flyttes op og ned på en slags spinkel ”skinne”. Det er rart at have mulighed for denne ”trinløse” indstilling, men det kræver lidt kræfter at få dimserne til at flytte sig. Jeg kunne godt frygte, at jeg en dag får dem hevet løs, eller at de måske går i stykker. Det virker således som et lidt sårbart punkt, da brystremmen er vigtig for at sikre, at de lidt smalle skulderstropper ikke gnaver i armhulerne.
Komfort
Med det samme jeg tager rygsækken på – endda inden jeg spænder hoftebæltet - føler jeg, at vægten hviler på den nederste del af rammen ved hoften. Når bælte og stropper spændes til, sidder den rigtig fint og tæt til kroppen. Det let elastiske mesh-materiale smyger sig ind til min ryg og følger mine bevægelser godt, uden at jeg kommer til at svede på ryggen. Faktisk konstaterede jeg på en af mine ture i raskt tempo, at min bluse, da jeg kom hjem, var kraftigt svedt til foran og under armene – men ikke havde en eneste plet på ryg/lænd. Ganske usædvanligt. AirSpeed-bæresystemet er så tilpas fleksibelt, at det ikke generer, selv hvis man sætter sig ned uden at tage rygsækken af - endda også uden at løsne hoftebæltet.
Under en af turene måtte jeg ned af en stejl mudret skråning mod en å og forsigtigt bukke mig efter min tabte hue. Her følte jeg faktisk ikke, at rygsækken gjorde balanceakten voldsomt meget sværere – en rigtig positiv oplevelse. Undgår man at fylde noget tungt i toplåget – eller afmonterer man det helt – er rygsækken endnu mere kompakt og stabil.
Noget som kan irritere mig grænseløst ved en rygsæk, er ting, der knirker eller på anden måde ”larmer”. Efter et par ture med Eja på ryggen har jeg ikke et eneste sekund tænkt, at der var noget, der irriterede mig på den front. Så det er en soleklar thumbs-up for lydløshed.
Særlige features
Toplåget, som vejer ca. 130 gram, kan afmonteres helt på Eja rygsækkene ved hjælp af to små klikspænder på lågets bagside. Det er delt i en udvendig og en indvendig lynlås-lukket lomme. Inderlommen er i mesh, og her finder man en klassisk nøgle-clip. Den indvendige lomme i toplåget er det eneste sted, jeg umiddelbart ville turde placere nøgler og kreditkort/værdigenstande. Så efterlader man toplåget hjemme, har man ikke rigtig nogen steder at placere den slags ting i sin rygsæk.
Fjerner man toplåget, har rygsækken et ”erstatningslåg” - det, som producenten kalder en ”FlapJacket-top”. Det er selvfølgelig helt nødvendigt med denne ”flap” til at lukke med, hvis man tager toplåget af – men har man toplåget med, er den lidt i vejen.
At toplåget kan fjernes, og rygsækken derfor kan gøres lidt mere kompakt, er i udgangspunkt en fin nok idé. Men jeg synes, at de to lynlåslommer er yderst praktiske (ja nærmest nødvendige), og med de få grams vægt til forskel vil jeg nok sjældent bruge rygsækken uden toplåget. Og når man så HAR toplåget med på tur, er det ærgerligt, at Osprey ikke har udnyttet afmonterings-muligheden bedre: Her tænker jeg, at det ville have været ultra-smart, hvis klikspænderne på hhv toplågets for- og bagside passede sammen, for det gør de desværre lige præcis IKKE. Så kunne de evt. klikkes sammen og udgøre en slags håndtag/stropper, der kunne fæstnes om maven eller til en bæltestrop i ens bukser. Man kunne således f.eks. bruge låget til værdigenstande og/eller som toilettaske – lige til at tage med sig særskilt, hvis man efterlader rygsækken. Jeg vil selv eksperimentere med en ekstra strop eller nogle karabiner eller tilsvarende for at udnytte den ide.
Kompressionsremme og bærestropper mm.
På begge sider sidder der tynde kompressionsstropper, som kan strammes både fra oven og fra neden. Stropperne er ”forankret” midt på, så de kan strammes særskilt i øverste eller nederste halvdel af rygsækken. Jeg overvejer dog kraftigt at afmontere dem helt, da jeg synes de er lidt irriterende. Og så er det selvfølgelig en fordel, at de ikke skal skæres/klippes af, hvis man senere skulle få lyst til at montere dem igen.
Nederst på rygsækkens forside finder man en tilsvarende tynd strop til telt/liggeunderlag – den fungerer, men er ligesom kompressionsremmene lidt spinkel.
Rygsækken har desuden masser af små stropper både på toppen af låget og på forsiden, hvor karabiner/grej kan fæstnes uden på rygsækken. For mig havde der egentlig ikke behøvet at være så mange, for jeg hader at have ting, der dingler løst uden på rygsækken – men igen – det giver mulighed for personlig tilpasning, at de er der.
"Stow-on-the-Go"-fæste til vandrestave på venstre skulderrem
Vandrestavsholdere virker efter hensigten, og stavene generer – faktisk lidt mod forventning - ikke, når de sidder i holderne under armen. Vær dog opmærksom på, at det primært fungerer godt med stave uden trenser.
Elastiklommer
Der findes en stor elastisk lomme på forsiden af rygsækken. Den rummer let både et siddeunderlag og et sæt regntøj. I lommen er der nederst et lille hul, så evt. vand fra f.eks. vådt regntøj kan slippe ud. Jeg mistænker en smule, at der løber vand ned i denne lomme og ind i rygsækkens nederste del ved kraftig regn – men det er ikke muligt at afgøre, om jeg har ret. Det var i hvert fald fra denne lomme og ned, at mine ting var våde efter ”skybrudstesten”.
Der er nederst på siderne to elastiske lommer, som har åbning både opad og ind mod ryggen lige over hoftebæltet. Der er god plads til en drikkedunk eller et par sandaler, eller hvad man måtte ønske at have der. Jeg har ikke testet dette, men har en klar formodning om, at småting ikke bør placeres i lommerne, da jeg forudser, at de lidt for let ender med at falde ud af åbningerne over hoftebæltet.
Det er med rimelig nemt at tage ting ud af sideåbningerne i lommerne uden at løsne rygsækken eller tage den af.
Medmindre man har korte arme eller meget usmidige skuldre/arme, er det endda muligt at nå helt om og fiske ting op af forlommen – selv når rygsækken er godt fyldt op.
Til hverdagsbrug?
Eja 48 er helt klart ikke designet til hverdagsbrug og nok desuden lidt i den store ende hertil – selv uden toplåget. Men skulle du alligevel vælge at gøre dette, så rummer den med lethed en 17” bærbar workstation og adskillige fyldte ringbind. Grundet bæresystemet mærker du ikke hjørner og kanter af f.eks. mapper/ringbind, hvilket er ganske komfortabelt. Så den KAN fungere til mere hverdagsagtig brug, hvis du er ked af at have den stående i skabet mellem vandreturene. Skal du bruge en rygsæk til hverdagsaktiviteter oftere end til egentlige vandreture, er der dog nok mere værdi for pengene at hente i andre tungere og noget mindre tekniske modeller.
Dommen
Giver 7 Stjerner for en teknisk gennemtænkt, let rygsæk med et komfortabelt bæresystem og til en overkommelig pris, men med plads til et par forbedringer.
Der er tale om en let rygsæk med mange gennemtænkte detaljer og med et bæresystem, som føles rigtig godt/behageligt. Jeg kan godt være lidt nervøs for, om der – især på skulderstropperne og de øvrige stropper – er sparet lige en anelse for meget for at opnå lavere vægt, så det i længden går ud over komforten. Skal du bære over 10-12 kg oppakning, ville jeg være forsigtig med at vælge denne rygsæk på grund af de smalle stropper. Den lave vægt synes også at have sin pris i fht. vandtæthed – lidt finregn klarer rygsækken, men bliver det voldsommere, lukker den tilsyneladende en del vand ind især i den nederste halvdel.
Eja 48 str. medium går i forhold til rammens størrelse lige præcis an til mig - men heller ikke mere end lige. Er du højere end mine 173 cm eller bred over skuldrene, og vil du rigtig gerne have Airspeed bæresystemet, ville jeg nok forsøge mig med, om den tilsvarende herre-model Exos 48, som findes i en str. large, kunne fungere.
Eja 48 er efter min vurdering velegnet til dagsture med meget grej eller til ture med en enkelt eller to overnatninger under nordiske forhold. Med flere end 1-2 overnatninger vil det kræve både letvægtsgrej og -proviant samt en uovertruffen evne til at prioritere over hele linjen. Skal du overnatte i hytter på længere ture, kan Eja 48 dog godt være et rigtig godt bud. Til f.eks. Caminoen eller andre længere ture i et varmere mere stabilt klima, hvor evt. telt, sovepose, underlag og kogegrej samt beklædning kan være letvægt, vil den formentlig også kunne fungere. Har du i forvejen alt andet grej ud over rygsækken i letvægtsudgaven, og skal du overnatte i shelter, skal det dog ikke udelukkes, at den er anvendelig til længere ture også i mere fugtigt og køligere klima.
Prisen forekommer rimelig for en rygsæk af den pågældende størrelse, vægt og kvalitet og med så mange gennemtænkte detaljer. Men Eja 48 er samlet set en rygsæk, hvor det anbefales at du vurderer dine behov nøje i forhold til det, den er designet til, og som man betaler for.
Plus
• Velventileret og komfortabelt bæresystem
• Lav vægt til god pris
• Tilpasningsmuligheder
• Store ekstra lommer
• Ingen irriterende lyde
Minus
◦ Lidt for spinkle skulderstropper
◦ Findes ikke i størrelse L til kvinder
◦ Mangler lomme på hoftebælte
◦ Lidt spinkle bære- og kompressionsstropper
◦ Flapjacket låg kan ikke afmonteres
◦ Regnslag medfølger ikke.
Du kan se flere test af rygsække her: https://www.outsite.org/test-af-outdoor-udstyr/rygsaek-til-vandretur