Få den frysetørrede mad til at fylde mindre
Lige før du tager afsted på vandretur, gerne dagen før, kan du ompakke din frysetørrede mad. Frysetørret mad er oftest pakket i store poser, der fylder ret meget i rygsækken, og som efterlader meget skrald. Desuden vejer poserne en del.
Se de bedste frysetørrede retter her!
Faktisk kan du spare op til en hel skraldepose med skrald, som du så hverken skal slæbe på eller slippe af med undervejs på din vandretur. Planlæg hjemmefra, og ompak lige så meget til andre beholdere eller poser, som det giver mening.
Sådan ompakker du til vandreturen
Du køber kogeposer i Kvickly eller SuperBrugsen. De hedder “fryse- og kogeposer”. Jeg har ikke kunnet finde nogle i andre butikker, men hvis du er ude i god tid, kan du bestille dem over nettet. Her koster de 12,5 kr.
Kogeposerne kan tåle, at du hælder kogende vand direkte i dem. Du kan derfor enten beholde en af poserne fra det frysetørrede mad, eller du kan købe/selv lave en isoleret beholder a la Optimus af neopren og bruge den som isolering og beholder, indtil det frysetørrede mad er hydreret.
Slip for opvask på vandreturen - få samtidig en skraldepose
På denne måde kan du spise direkte fra posen og slipper derfor for opvasken (hvis du plejer at bruge madkassesæt). Du har samtidig en skraldepose til alt dit andet skrald (og til poserne de kommende dage).
Gør det - det betaler sig
Hvis du testpakker med de originale poser til det frysetørret mad og derefter sammenligner med ompakning til kogeposer, vi du kunne se og mærke en stor forskel. Derfor; gør det, det betaler sig!
Ompak også alt muligt andet, der giver mening. Snacks, brød, osv. Måske en beholder giver mere mening, både i holdbarhed/robust og i mængden af skrald.