Forsiden

Friluftsliv

Grej & udstyr

Info & viden

Ture & Kurser

Magasin & Medier

Outsite

Vandring i Verden

En vandretur i Island og på Laugavegur er, meget beskedent sagt, rigtig flot, og et ønske der burde stå på enhver der vandrers bucketlist. Vi valgte at forlænge Laugavegur med to vandredage på vandreruten Fimmvordurhals, så vi havde seks vandredage med syv overnatningssteder. Del 1.

vandretur i island out

Se videoen fra vores vandretur på Island, Laugavegur

 

Laugavegur

Efter en god flytur, en overnatning på et fint vandrehjem, og sightseeing i Reykjavik, sad vi nu endelig på bussen, på vej til vores vandrerute. Måneder med fjeldkuller var endelig overstået, og nu er Laugavegur lige dér, for enden af vejen

Laugavegur er en vandrerute på Island, der går fra Landmannalaugar til Thorsmörk. I almindeligt tempo kan du nå hele ruten på 4 vandredage, og derfor valgt vi at forlænge ruten med to dage mere, og samtidig vende ruten om, så vi går modsat alle guidebøger. Dette er et rigtig godt råd til dig, så vis du tænker på at vandrer Laugavegur, så gå den modsat. Det er der mange gode grunde til… mere om det senere i teksten.

Vores 2 ekstra dage tager os fra Skógar og op til Fimmvordurhals (Fimmvörðuháls), hvor vi på den ene side har den berømte vulkan Myrdalsjökull, bedre kendt som Katla, og på den anden side vulkanen Eyjafjallajökull, bedre kendt som vulkanen der ikke kan lide flytrafik… Herefter er det nedad igen til Thorsmörk og den officielle Laugavegur vandretur.

Skóga

Vi er de eneste i bussen efter skiftet ved LAVA centret (museum om lava, jordskælv o.l.), hvor der er udsigt til vulkanen Hekla, da de fleste tager bussen mod Thorsmörk, hvor vi først kommer til om nogle dage.

Eyjafjallajökull kommer til syne og den der velkendte følelse i maven dukker op… Det er følelsen af at være fremme snart, at kunne se derhen hvor man skal være, uden helt at være der. Efter måneder med kiggen på vandrekort, planlægning og generel fjeldkuller. Nu er vi her! Næsten… Den sidste del af turen tager ca. 3 år, men den er glemt, lige så snart bussen slår døren op ved Skógar.

skogar camping

Campingpladsen Skógar er fantastisk. Selvom det i princippet blot er en græseng, med en del telte (dog ikke flere end en mindre fjeldhytte på Kungsleden), så er udsigten af en anden verden. Det store Skógafoss vandfald bruser i en uendelighed, med et fald på 62 meter og 25 meter i bredden. Jeg deler telt med Zach der er en rigtig god ven, og instruktør og underviser på mange af Outsites kurser, og vi har slået teltet op, så vi har direkte udsigt til Skógafoss fra teltet. Om natten lukker vi ikke teltdøren, så det kan være det første vi ser næste morgen.

skogar island

Skóga - Fimmvordurhals (Baldvinsskáli)

Og sikke en udsigt at vågne til! Jeg har en ny kaffe-gadget med, der gør udsigten fra liggeunderlaget formidabel, og en fantastisk morgen er svær at ryste af kroppen, så man kan komme ud af soveposen, og ud på de første skridt af vandreturen.

Vi mødes alle sammen kl. 9 og holder en kort briefing om dagens etape. Vi skal godt 1000 meter opad, så vi skal tage den i roligt tempo. Etapen fra Skóga til Fimmvordurhals og hytten Baldvinsskáli er godt 12 km. Selvom 1000 meter og 12 km. ikke lyder af meget, så er det ikke at spøge med. Vi lægger dog ud med trapper der tager os til toppen af Skogáfoss. En trappe med godt 527 trin…

fimmvorduhals

Ballerne og lårmusklerne er allerede godt i gang, da de mange trin er gået. Jeg er i hvert tilfælde sikker på, at jeg ikke behøver at tage mine sqauts i aften… Skogáfoss er dog ligeså smuk heroppe som nedefra.

Vandreruten er utroligt godt markeret og her går rigtig mange mennesker. Heldigvis har de alle sammen dagtursrygsæk på, og følger en guide. Langsomt dør menneskemængden ud og vi kan nu nyde landskabet fuldt ud.

vandretur i island med guide

Den porøse lava og den kraftige foss har skabt utrolige skulpturer, de første 8 km. Formationer, skrænter, dale som man ikke troede fandtes. Det er intet under at der bliver lavet rigtig mange film og musikvideoer her. Landskabet er fotogent og så alligevel ikke. For selvom man kan få fantastiske billeder, ligegyldigt hvorhen man peger kameraet, så er det ikke fyldestgørende, for hvordan her i virkeligheden ser ud. Det er faktisk så vildt, at man efter 5-6 kilometer er fuldstændig mættet, og faktisk ikke gider se endnu et malerisk vandfald (der er 12 navngivet vandfald på denne distance). Det passer sådan set også meget godt, for nu ændre naturen sig en smule.

pause paa vandretur

Udsigten er forsvundet og vi gå nu i en dal. Fossen er aftaget i styrke og her, lige her ved bredden af den stille foss, skal vi indtage vores frokost.

Vi er allesammen lidt dvask. Mættet af dagens første oplevelser, og de skal lige synke ind. Det er det perfekte sted til det, for her er fred og ro, ingen store vidder og en stille visken fra fossen.

markeret vandrerute paa island

Vi når dog knapt til den sidste bid af frokosten, før Island viser hvad dens vejr kan. Opad den rute vi lige har gået, kommer en tyk tåge snigende. Solen forsvinder som dug for en klar himmel og vi er nu indhyllet i stilhed og blindhed. Som guide er dette ikke et fedt tidspunkt, da tåge ikke er det bedste for deltagernes sikkerhed. Vi er heldigvis to guider og ruten er som sagt godt markeret, så vi kan sagtens fortsætte uden de store problemer.

taage paa vandretur

Man kan fornemme at landskabet prøver at charmerer en med skønhed, men i den tætte tåge har det ikke en chance. Vi har også oplevet nok skønhed for flere dage, så det gør egentligt ikke det store. Alt har dog sin udløb, og bedst som man bliver træt af tågen, forsvinder den hurtigt igen.

Vi er ca. halvvejs oppe og landskabet skifter nu dramatisk, til en gold og måneagtigt overflade. Det flerfarvet mos er forsvundet, og de barske lavasten er det eneste der er tilbage. På en måde kedeligt, på en anden måde dybt fascinerende og smukt.

Vi møder broen, der er tegn til at det er sidste chance for rent drikke vand, indtil vi når hytten. Herfra går det kun opad, i forskellige typer stigninger. Vi følger vejen op og at dømme ud fra de sten der ligger her, ville den ikke gå i en VW Polo. Her skal lidt højere og mere potente køretøjer til.

Stemningen her er velkendt. Fjeldet er ubarmhjertigt og her bestemmer kun naturen. Vi får få glimt af Myrdalsjökull (Katla vulkanen), og man bliver igen og igen mindet om, hvor lille man er. Myrdalsjökull er endda den mindst af Islands 4 store gletchere, men tag ikke fejl! Den er alligevel kæmpestor.

Bentøjet kan godt mærke at dagens etape kun er gået opad. 1:100.000 kortet hjælper ikke det store her i det tåget vejr (dog ikke tyk tåge), og en pejling er som sådan ikke mulig. Vejen snor sig og hytten kommer nu og da til syne. Det er dog ikke den store hjælp, for når den titter frem igen, ser det nærmest ud som om den er længere væk end før...

lejrpladser i island

Men som så ofte før står man der før man tror det. Baldvinsskáli hytten minder om en nødhytte, dog i en lidt større udgave. Man kan godt se at vejret heroppe kan være barskt, for den er boltet og svejset fast til fjeldet med store wires.

Vi kan ikke se Atlanterhavet på grund af tågen. Vi havde ellers lovet Susanne (en deltager), at vi kunne nyde udsigten heroppe fra. Vi vidste dog godt at chancen var lille, men man har jo lov at håbe. Efter aftensmaden sker der dog det heldige, at skyerne letter, og vi får den fedeste udsigt! Utroligt heldigt, men hey! Det har man lov at være efter den opstigning.

Efter maden banker det på teltet. Jeg lyner op, og det første jeg ser, er en six-pack. Tuborg Classic! Lars (en af Outsites turledere) har gemt en god overraskelse til toppen, og er efter sigende værd at slæbe på (jeg giver ham ret) hele vejen herop. Vi hygger i teltene og venter spændt på hvad Island ellers har at byde på.

Fimmvorduhals-Thorsmørk

Dagens etape har jeg glædet mig til i 8 måneder. Vi skal vandre lige gennem de kratere (Magni og Modi), der var startskudet til Eyjafjallajökulls verdensberømmelse. Ruten går nemlig lige gennem det pas, hvor mange vulkanudbrud er startet, for derefter at rykke til Katla eller Eyjafjallajökull. Jeg har aldrig set et vulkankrater og jeg har drømt om det, siden jeg var dreng.

hytte paa fimmvorduhals

Men først skal vi lige have pakket lejren og 100 meter opad. Landskabet fortsætter med at være barskt og ruten giver en forsmag på, at det ikke er turisternes dagtur. Vi ender efter kort tid på en isside af et fjeld, hvor det er ret svært at stå fast, men ved at hjælpe hinanden går det uden uheld. Vi ender oppe i toppen af Fimmvordurhals passet, hvor hytten med samme navn, ligger på vores venstre side. Hytten her er større, men der er ikke teltpladser (man må gerne telte hvis man kan få pløkke i jorden, men vi vil klart anbefale Baldvinsskáli hytten hvis du telter).

markeringer paa fimmvorduhals

Vi vandrer skiftevis på is og lava-sand. Det er som at blive dyppet i tjære og fjerd, men det er dog ikke til gene. Vandrestøvlerne bliver dog godt testet, da lava-sandet gnaver og skurrer sig mod læder og syninger.

svaerd passage paa fimmvorduhals

Heidi (Geolog der har studeret netop her og med-turleder for Outsite) stopper op og samler gruppen. Vi har nu udsigt til Magni og Modi, og Heidi deler ud af sin fascinerende viden om vulkaner. Hun var faktisk oppe at se udbruddet og kan derfor give en unik førstehåndsberetning af begivenhederne, der lå forud det store vulkanudbrud.

magni og modi vulkan

Vi har allesammen rigtig mange spørgsmål, men vi har 12 km. foran os og vi skal også hen og gå på kraterne. Vi tager derfor rygsækkene på og begiver os hen til de røde og markante lavaformationer. Spørgsmålene presser sig stadig på og det er en rigtig fed oplevelse. Selvom her er roligt nu, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det hele har foregået - især efter et godt foredrag fra Heidi.

vulkanolog

Vi har effektivt kun vandret i 30 minutter og vi har masser af oplevelser endnu. Ruten ændre karakter og går nu nedad - meget nedad. Der er passager hvor man skal passe på ikke at falde, da lava-sandet er løst og det går stejlt nedad. Det er fedt at Islændingene ikke har “Tivolificeret” ruten ved at bygge trapper, men har beholdt den rå natur. Så må vi leve med nogle rutscheture. Det går nok også.

Pludselig forsvinder stien… Vi kommer til en kløft og der er rigtig langt ned. I et par sekunder når jeg at tænke “har der været skred så ruten er væk?”. Der står to personer i forvejen og de ser meget fortvivlet ud…

Heljarkambur

Det viser sig dog at være en passage (Heljarkambur) hvor vi skal ud at klatre, med hjælp fra jernkæder der er (nogenlunde) boret ind i fjeldet. Der er kun plads til en ad gangen på stien, så det er en ensrettet sti. Der er dog lidt kaos, for det er umiddelbart ikke til at se den anden side.

island laugavegur

Ovre på den anden side, venter der et anderledes syn. Et kæmpe plateau der er helt fladt. Her mellem de skarpe fjelde, ser det fuldstændig malplaceret ud. Det ser ud som om en kæmpe Jette har skåret toppen af. Udsigten er uovertruffen så vi beslutter at holde frokost her. Vi er heldige med vejret og det er klart i vejret, så vi får udsigt til gletcheren der kommer oppe fra Katla. Meget fascinerende syn og sikke en frokost at holde.

Det flade plateau er som en motorvej, så vi er hurtigt ovre ved nedstigningen til Thorsmörk. Her venter endnu en oplevelse da vi står lige på grænsen mellem det barske højfjeld og den frodige dal. Man kan nærmest stå med en fod i hvert klima.

nedstigning til thorsmoerk

Nedstigningen er utrolig smuk. Der er udsigt til flotte dale, stejle fjelde, vulkaner i det fjerne og ikke mindst Thorsmörk hvor vi ender senere i dag. Gruppen bliver meget spredt, for vi stopper alle op individuelt og må nyde udsigten. Det gør at nedstigningen tager ret lang tid, men det er ligegyldigt. Vi har ikke travlt og dette syn skal nyde i fulde drag.

vandretur paa laugavegur island

Dagens anden udfordrende passage er den berygtet Kattarhryggir. Det er en meget smal karm, hvor man til begge sider har meget langt ned. Det føles som om at et skridt forkert, vil sende en i den visse død. Lidt på afstand kan man dog godt se, at det ikke forholder sig helt sådan.

katteryggen

Turen fortsætter i en uendelighed nedad. Konstant ændrer landskabet og udsigten sig, og karmen som vi går på, ser ud som at ville stoppe ethvert øjeblik, hvilket ville efterlade os i en blindgyde, med meget langt ned. Det sker dog ikke, for hver gang karmen spidser til, er der en smutvej nedad.

fantastisk landskab i island

Vel nede flader det helt ud og vi står nu i dalen. Fos-plateauet i midten af dalen vidner om, at der i smelteperioder er meget knald på vandet. Fossen er meget bred men lige nu, er vandstanden kun nok til, at fylde ca. 10-15 meter (ud af måske 60-70 meter ved fuld styrke).
En mobilbro tager os sikkert over og vi vandrer nu nede i selve Fos-plateauet (tørskoet). Der er ikke langt til hytten nu og endnu en fantastisk etape er ved at være slut.

bro i thorsmoerk

Oplevelserne på de to “ekstra-etaper” på Laugavegur er værd at tage med. Jeg synes faktisk at det er meget synd, at ruten stopper her i Thorsmörk. Laugavegur byder i sig selv på unikke naturoplevelser, men Fimmvordurhals vil være prikken over i’et. Hvis du overvejer ruten, der burde være på alles bucket-liste, så tag disse etaper med.

hytten i thorsmoerk laugavegur

Vel fremme i Thorsmörk finder vi nogle gode pladser at telte ved. Aftenen står på desert som Heidi har taget med, og den lokale kiosk forsynes os med luksusvarer (chips og drikkevarer).

Thórsmörk- Bodnar-Emstrur

Vejret er fint og naturen byder velkommen til en ny dag. Stemningen er helt anderledes og “romantisk” hernede, sammenlignet med det barske højfjeld. Begge er fascinerende på hver deres måde.

Dagens etape er på 15 km. og vil byde på turens første vad over Thrøngá fossen. Vi starter som altid dagen med en briefing om dagens etape og underviser i vad, så alle deltagere kan føle sig sikre, når vi skal over den brusende fos.

Vi starter vandringen langs en frodig dal og lille å. Her er roligt vindstille og godt vejr. Vi når til en trappe, der tager os 30-40 meter op i noget krat, men dog med fin sti. Endnu en brat opstigning (uden trapper), og vi står nu med en udsigt over en stor slette, der mest af alt minder om prærien. En canyon kan spottes i det fjerne og lava-sandet er skiftet farve fra sort som sjælen til, ja sandfarve…

flot udsigt paa laugavegur

Det er utroligt at landskabet kan ændre sig så markant på få meter. Fra frodig dal til slette. Jeg har aldrig oplevet en så varieret rute før, og man skal holde tungen lige i munden, for at kunne suge alle indtryk til sig. En etape føles uendelig (på en positiv måde), for når man om aftenen gennemgår ruten i hovedet, har man svært ved at tro på, at det blot var en enkelt dag.

vad

Kort efter står vi ved Thrøngá fossen, der ser meget ubarmhjertig ud. Vi tager det dog stille og roligt og bruger nogle minutter, på at finde et godt sted at vade. Vi hjælper også nogle af de andre vandrer på begge sider, der måbende og nærmest opgivende, kigger ud på det hurtige vand.
Vadet går rigtig fint og det er slet ikke så slemt, som det ser ud. Vi når kun til knæet og vores stille og rolige tempo gør, at eventuelle store sten, ikke spænder ben.

canyon laugavegur

Herfra går det lidt opad og vi får igen udsigt over prærien. Efter en kort pause, går det igen nedad, indtil vi kommer til en lille bro, over en meget dyb kløft. Der er vel 40-50 meter ned til vandet nedenunder, og træerne omkring os, danner sammen med broen, en hyggelig oplevelse. Der er dog ingen tvivl om, at det er game over, hvis man skulle ende nede i fossen. Disse oplevelser er typiske og man kender dem fra fjeldet i Lapland, hvor man kan se lige ned på det faretruende vand, hvor der virkelig er knald på. Vi kommer gennem træerne og til en udtørret å, som vi følger i noget tid.
Det er fint vejr, men det blæser en del herude i det åbne. Vi finder nogle stenformationer, der giver ly, og her holder vi frokost.

Da vi er ved at være færdige med hyggen, begynder det så småt at regne. Ruten er forholdsvis flad og let vandret. Vejret bliver dog værre og værre, og til sidst er vi alle gennemblødte. Skyerne hænger dog højt, så vi får stadig udsigt til canyon på højre side, og foran os.

fjeldraev

Vi skal gennem nogle dale, der går brat ned og op igen. Vi tanker vand i bunden af den ene og her møder et sjovt syn os. En fjeldræv underholder os, ved at komme ret tæt på os. Den virker både nysgerrig og sulten, og den gennemblødte pels, får den til at se meget sød ud.

Læs med i næste udgave af Magasinet Outsite eller følg med her på hjemmesiden, hvor del 2 kommer...

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Vandreture og friluftskurser

 
Kom med på vandretur eller friluftskursus
Planlægning af tur kursus

Kort & Kompaskursus

kr 1000 00
TILMELD VENTELISTE!
Målestoksforhold
Naturkompas
Praktiske øvelser
Kursus i vandring

Kursus i vandring

kr 1000 00
Pakning af rygsæk
Hvad skal jeg have med
Ruteplanlægning
Hvordan man laver bål, mad, finder vand osv.
Vandring på west highland way med guide

West Highland Way

kr 2800 00
Unik natur
Vandring i højlandet
Aftenhygge på Inn's
Oplev stemninge på West Highland Way
Vandretur i island på laugavegur med turleder og guide

Vandring i Island

kr 2800 00
Laugavegur med turleder
Vandring mellem vulkaner
Fantastisk natur
Afslutning i varme kilder
Jetboil gasbrænder
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
Friluftsland
Aclima
Pro-Outdoor
Nordisk Outdoor
B-Wild outdoorbutik
Teva vandresandaler
Eventyrsport
MSR Outdoorudstyr
SpejderGEAR
YETI soveposer og jakker
Friliv outdoorbutik
Sea To Summit frysetørret mad
Leave No Trace
EXPED liggeunderlag og rygsæk
Slagelse Camping og Outdoor Center

Follow Us