Følg vores vandretur på Island på den populære vandrerute Laugavegur, hvor vi vandrer blandt vulkaner og fantastiske landskaber. Vi slutter denne del to i Landmannalaugar hvor den trætte fødder og ben, kan heles i de varme kilder.

Se videoen fra Laugavegur

Laugavegur i Island

Ruten drejer stik øst og vi ender med en smuk udsigt og en lille nedstigning. Udsigten byder på et nærmest uendeligt vu, i en flot ramme af de nærliggende fjelde. Det er meget indbydende og dragende, men vi skal finde en bro over canyon.

Har du ikke læst del 1? Find den her: https://outsite.dk/friluftsliv/vandreture/vandring-i-verden/920-vandretur-paa-island-laugavegur 

Broen er en oplevelse for sig. Man går på spinkle fjeldsider, med kæder til hjælp, før man ender ude på den lille bro over den store fos. Igen er det den her “nærdødsoplevelse”, der dog er fuldstændig sikker, men den gennemsigtige stålkonstruktion bidrager til udsigten, direkte ned i den visse død.

Den er dog intet i forhold til opstigningen lige efter broen. Igen er det løst lava-sand, så det er to skridt op og et nedad igen. Jeg tager det stille og roligt, og nyder udsigten. Jeg er gennemblødt, men det gør ikke noget. Jeg er varm og har lært mig selv, ikke at blive slået ud af regn. Det gør jo ikke noget, man er blot våd. Hvis man er våd OG kold, er det en anden (og potientiel farlig) situation. Det er jeg set ikke, så jeg kan nøjes med at glæde mig, til at komme frem til Bodnar-Emstrur hytten, og få teltet op, så vi kan komme i ly.

Prustende oppe, venter endnu et forholdsvis fladt stykke mod hytten, kun afbrudt af få dale, man lige skal ned og op fra igen. Landskabet er en blanding af højfjeld, uden helt at være det, for her er stadig spredt vegetation.

Vi kommer frem til hytten og der er telte overalt! Det ser ud som om det bliver meget svært at finde teltpladser, da teltene er alle steder. Vi går op til hytten, og der, lige bagved den, er der fine og ledige teltpladser (?). Jeg går ud fra at hytteværterne har åbnet for teltning i denne “zone”, for det giver ingen mening, at alle er teltet længere væk.

Kom med på vandretur i Island 2021! Se meget mere her: https://outsite.dk/ture-kurser/vandreture-med-turleder/20-vandretur-i-island

Turen er dog ikke helt slut for mig. Som guide er det en af mine opgaver, at sørge for at alle har en god oplevelse. Bagtroppen er endnu ikke fremme og vi ved at de er et stykke tilbage. Jeg smider derfor rygsækken og vandrer tilbage ad ruten. 30 minutter efter rammer jeg gruppen og tilbyder min hjælp. Jeg har nu kun 30 minutter tilbage og jeg ved at mit telt er slået op, og at Zach har kaffen klar.

Alt er vådt. Vi bruger gasbrænderen til at tørre teltet, tøj og rygsækkene. Man opnår hurtigt varmen i teltet, men man skal huske at lufte godt ud, og det er bestemt muligt i vores Hilleberg telt. Gas må ikke benyttes i et lille rum som et telt, hvis ikke der kommer frisk luft ind. Det kan betyde den visse død, som du ikke engang når at opleve indtræder. Dette blot for at sige, at du skal vide hvad du gør, før du begynder at tørre tøj med gasbrænderen. Du skal selvfølgelig også passe på brandfaren…

Aftenen går med hygge i teltene og folk er efterhånden trætte. Mættet af fantastiske naturoplevelser og små 2000 højdemeter (ud af 5000 i alt).

Bodnar-Emstrur – Álftavatn

Regnen er stoppet og dagens etape er ganske flad. Vi har 16 km. foran os, men det er en tur i parken, i forhold til de sidste 3 etaper.

Vi lægger ud med en lille opstigning og heroppe, har jeg hjemmefra regnet ud, at vi kan få mobilsignal. Da jeg kommer op, bekræfter de første “på toppen”. Et syn af mobil-glade deltagere møder mig, og det ser ret sjovt ud. Jeg prøver stædigt at lade mobilen ligge i lommen, men til sidst er fristelsen dog for stor. Jeg får en sød hilsen hjemmefra, som jeg returnerer.

Forskellen på Laugavegur og ruter i Lapland er her ganske tydelig. Hvor ruterne i Lapland er lavet af samerne, der i århundrede har benyttet stierne til handel, nomadelivet og hverdagen, er Laugavegur anlagt til ære for turisterne. Med strenge ordrer om ikke at forlade ruten, for at skåne naturen (hvilket bliver overholdt flot af vandregæsterne! Det gør at der ikke er motorvejen og optrampet stier alle steder, men smuk og uberørt natur, få cm. fra ruten), går ruten i en lige og ensporet linje gennem landskabet. Den er dog anlagt decideret uklogt visse steder, og man kan savne århundredes erfaring med ruteanlæggelse.

Vejret er fint og humøret i top. Vi går og nyder det flade landskab, hvor kegleformet fjeldet bryder formen. Det er tydeligt at en vulkan er skudt op her, og der ligger lava-bomber overalt. Apropos lava-bomber, så har jeg en i min rygsæk, som jeg fik på toppen ved Magni og Modi. Den vejer vel ca. 1,5-2 kg. men er bestemt de ekstra kilo værd i rygsækken.

Vi vandrer over en bred bro hvor “hovedvejen” F261 også går. Det vil sige at stien her nu blot er “bil-bred”, og stadig ikke Polo-egnet. Vi følger vejen kort og herefter drejer stien sydpå og vi er igen “ude i naturen” (det er vi hele tiden og vejen forstyrrer slet ikke).

Regnen er vendt tilbage for en kort stund, men i det fjerne truer meget sorte skyer. Det er ved at være frokosttid og vi skal tage en beslutning; Skal vi fortsætte hen til fjeldene i det fjerne, i regnvejr, eller skal vi slå to telte op og holde frokost i tørvejr? Vi vælger det sidste og det betaler sig. For det første er det hyggeligt i teltene, og for det andet undgår vi det værste regn.

Vi er snart ved turens andet vad, der er lidt mere krævende end det første. Det går dog også uden uheld og vi er hurtigt videre. I følge kortet kommer der kort efter et vad mere, men dette har få en bro, så det går nu tørskoet.

Vi kommer til et sjovt lille område hvor hytten Hvanngil ligger. Den virker nærmest uhyggelig og tom, på den ellers travle rute, og der er ingen telte at se. Laugavegur er som nævnt meget populær, og overnatning i hytterne var udsolgt før jul, men denne hytte ser ikke synderlig populær ud. Det giver dog mening, når man oplever Álftavatn som vi snart kommer til.

Vi skal op på en lille stigning og herefter kommer solen frem. Den skaber igen god stemning og landskabet ændre sig igen fra sand til frodige sletter.

Álftavatn

Et lille vad som man næsten kan tage tørskoet, er kun forfriskende i varmen. Efter en lille stigning åbner den flotte dal sig, hvor Álftavatn søen og hytten ligger. Den er voldsomt populær og der er få pladser tilbage da vi ankommer. Det virker som om at folk vandrer meget tidligt om morgenen, for at få plads ved næste hytte. Det er dog intet problem, da der er fin plads til telte ved alle hytter, så hvad stressen drejer sig om, er svært at gætte på.

Vi får teltpladser i første parket og kunne ikke ønske bedre. Da vi kommer sidst, ligger vi med udsigt over søen og fjeldene, og ikke til naboens telt.

Álftavatn er noget for sig selv. Det er en meget hyggelig hytten og området er rigtig flot. Her er det muligt at bestille aftensmad hjemmefra og det skal du også gøre, hvis du skal ud på Laugavegur. Det er ikke en kulinarisk oplevelse, men det er det alligevel. I den hyggelige hytte og med “rigtig” mad (glemte jeg at nævne at de også sælge øl, vand og spiritus?) smager alt godt, og bliver nydt med velbehag.

Efter en enkelt og meget lille øl (det er løgn…) lokker guitaren, der hænger på væggen. Jeg tager den ned og en aften med sang og højt humør starter. Jeg er (heldigvis) ikke den eneste der kan spille guitar. Det kan Simon (turens yngste deltager) også og vi skråler alle med.
Kort sagt; Hvis du har en overliggerdag i overskud, er Álftavatn et godt bud, hvis du skal bruge den. Der er gode muligheder for topture og storhygge.

Álftavatn – Hrafntinnusker

Intet varer evigt… Heller ikke det islandske vejr.

Vi vågner til regnvejr, men det står dog ikke ned. En lidt doven morgen bliver indtaget på liggeunderlagene, og vi får pakket ned lidt sent. Det gør dog ikke noget, for vi har ikke travlt. Vi har 12 km. og dog en meget stejl opstigning på 500 højdemeter. I dag skal vi for alvor se, hvorfor Laugavegur hedder Laugavegur; Det betyder nemlig sporet med de mange kilder.

På vandrekortet ligner etapen en hullet ost, af alle de ikoner, der markerer varme kilder. Jeg glæder mig enorm meget til at se dem. Det er ikke gejsere der står lige op i luften, men enormt varmt vand, der koger og sender en dampsky op af jorden. Skyggesiden ved det utrolige naturfænomen er dog svovllugten, men det skal siges med det samme,at det virkelig ikke er noget at frygte. Hvis vindretningen lige skifter og du kort ender i den prut-agtige lugt, så kan du nå at holde vejret, så du ikke indånder den værste ægge-duft. Når det er værst, hænger lugten lidt i luften, men selv den mest kræsne næse (her må jeg række hånden i vejret! Jeg kan simpelthen ikke døje lugten af rådne æg. Jeg får kvalme), kan overleve uden problemer.

Det går lidt opad men ikke meget. Foran os troner en enorm klippevæg, der ser umulig ud at bestige. For foden af Jökultungur (opstigningen) ligger Grashagakvísl fossen, der alt efter forholdene kan vades tørskoet. Vi er heldige og kan hoppe over fra sten til sten. På den anden siden af Grashagakvísl tager vi en kort pause, før den enorme opstigning begynder.

Vi tager det stille og roligt og nyder den utrolige udsigt mod syd. Vi er igen igen heldige med vejret, for selvom det smådrypper, er det klart og vi kan se helt tilbage til Fimmvordurhals. Regnen gør også at sandet er lidt mere hårdt at gå på, og det er en kæmpe hjælp opad (og nedad). Je ger igen glad for at vi vender ruten i forhold til guidebøgerne. Jeg ville 1000 gange hellere tage Jökultungur op end ned. Jeg lider ikke af højdeskræk, men der er satme langt ned og ruten er nogle steder meget tæt på kanten. Det løse sand gør ikke oplevelsen bedre, men det er ikke slemt opad.

Oppe venter et nyt syn: De varme kilder. Man kan se en masse dampskyer der vidner om enorme kræfter, der dog er mange 100 år gamle (ja det er ret utroligt at tænke på… det tager lidt tid at køle flydende sten, åbenbart, og jeg mener… der bliver da trods alt koldt i Island…).

Vi holder frokost før vi for alvor kommer ind i det aktive område. Det er nærmest en pine at sidde her og vente på oplevelsen der snart kommer, men udsigten mod syd er bestemt ikke dårlig.

Men… kan man bare gå hen til den varme kilder? Svaret er ja! Man kan (men det er selvfølgelig ikke en god idé) stikke hånden ned i dem hvis man vil. Jeg tror at jeg havde forventet afspærringer, men der er ikke skygge af det. Det er også helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Dampsøjlerne sprutter op fra små huller og svovlet har efterladt utrolige farver, i det ellers monotone lava-sand. Der løber små åer fra dem alle sammen, men man skal ikke drikke af vandet (det har man heller ikke lyst til - det smager af prut).

Den ene kilde efter den anden sprutter ud fra fjeldsiden, og vi bruger meget tid på det flotte naturfænomen.

I bedste Island-stil skifter landskabet pludselig og vi er nu i det barske højfjeld igen. Vi står på en snefane med udsigt til noget man tror er løgn: Bølger og atter bølger af bakker, i flotte sandfarver med mosgrønne pletter. Det ligner hvaler der langsomt svømmer forbi, i en oldnordisk sagn. De runde bakker er meget tillokkende og der skal vi hen.

Endnu engang har vi en etape hvor landskabet og naturen (sammen med vejret) konstant ændre sig. Fra det ene magiske postkort til det andet, blendet med fænomener, der stiller store spørgsmål til hvordan søren det hele er skabt sådan. Det korte forklaring er at Island ligger midt på en forkastning mellem Europa og Amerika, hvor der er stor vulkansk aktivitet. Tænk at være kommet hertil i vikingetiden, hvor man fra Danmark overhovedet ikke kendte til vulkaner… “Øhm… der er ild i det bjerg der!” kan man næsten høre den måbende viking sige. Et meget levende billede på den Nordiske Mytologis verden for de døde, Hel.

Tilbage på sporet har vi nu en masse små dale foran os. Mens vi vandrer blandt “hvalerne” i bakkerne, nærmer vi os endnu et fascinerende naturfænomen; Et glasbjerg.

hrafntinnusker hytten ligger på fjeldsiden af et kulsort fjeld, der bryder den smukke farvede dal. Man kan se hytten langt væk, fordi fjeldet er så karakteristisk i landskabet.
Her skal man ikke tage fra med de bare hænder, hvis man falder! Fjeldet er af glas! De sorte glassten er hårde og skarpe. Vi skal passe på når vi slår teltene op, da bardunerne kan blive skåret over.

Ved hrafntinnuskerhytten er der små båse overalt. Det vidner om at vejret kan være meget barskt heroppe og der ret tit er hård vind. Båsene er bygget for at give lidt ly til teltene, og det er ganske lækkert, at kunne vælge sin egen hyggelige bås.
Vi har dog rigtig fint vejr og nogle tager en toptur, til et fjeld, der giver en enorm udsigt over det der engang var en supervulkan ved Landmannalauga.

Tæt på hytten sprudler to store varme kilder og selvom den frodige “hval-dal” synes få meter fra os, er her højfjelds atmosfære og vi er da også højt oppe. Stemningen er på en måde glad og mæt efter dagens flotte etape, men på en anden måde også lidt trist. I morgen venter sidste vandreetape… Sidste vandreetape? Det føles som om vi har været ud i 10 dage nu. Det gør det fordi vi har oplevet så meget nyt, set utrolige udsigter og fascinerende naturkræfter.

Hrafntinnusker-Landmannalaugar

Det er tåget men tørt. Vi har 12 kilometer til målstregen i Landmannalaugar, og det går stort set nedad bakke (470 højdemeter).

Vi forlader hytten og forsvinder ind i tågen. Vi går på snefaner men ruten er godt markeret med varder og pæle, som vi sagtens kan se i tågen. Stien er også nedtrampet i sneen, så det hjælper, der hvor der er sne.

Med et slipper skyerne og vi får nu rigtig godt vejr. Landskabet er frodigt og her er mange varme kilder. Der begynder også at dukke mange mennesker op, og det er tydeligt at vi er tæt på Landmannalaugar og dagtursturisterne igen. Vi møder også folk på Mountainbike, hvilket virker lidt underligt. De trækker mere end de cykler.

Vi kan nu se Landmannalaugar i bunden af den store dal, men vi har stadig 2-3 timers vandring tilbage. Vi er nået til et lavafelt som er kommet efter et udbrud for ca. 800 år siden. Det er meget spændende at se, for her er stadig varmt. Det er simpelthen noget jeg ikke forstår. Op fra den størknede lava står der stadig varm damp op og der er nogle afspærringer, så man ikke kommer til skade.

Vi følger lavastrømmen hele vejen ned og der er mange ruter at tage. Vi tager den midterste der leder ind i en flot labyrint. Herinde er man lidt alene og det er rart. Her er rigtig mange mennesker, der kommer på guidede ture, og man forstår dem godt! Her er flot og interessant.

Vejret er fantastisk og vi kunne ikke ønske en bedre aflsutning på vandreturen på Laugavegur.

Vel nede i Landmannalaugar finder vi nogle ok teltpladser, og får skiftet til badetøj. Her er der nemlig varme kilder som man kan bade i (det er der ikke ude på ruten, og det anbefales kraftig at lade værre. Vandet kan lynhurtigt skifte temperatur fra behageligt til kogende). Det er en sjov og forfriskende oplevelse at sidde der i det varme vand, med regnen der falder. Benene brokker sig bestemt ikke over denne luksus-afslutning på en vandretur, og vi heler godt ovenpå 5000 højdemeter (3000 af dem opad).

Tilbage er nu en meget anderledes tur tilbage til Reykjavik, med en 4x4 bus med overdrevet store dæk. Bussen kører gennem fos og det er en “bumpy ride” uden lige.

Det var en af de bedste, smukkeste og mest fascinerende vandreture jeg har været på, og Laugavegur og Island kan bestemt anbefales, men det giver vist sig selv, hvis du er nået hertil i artiklen.

Kom med på vandretur på Laugavegur 2021

Kom med Outsite på vandretur på Laugavegur i 2021. Vores to turledere Heidi og Karina er klar til at give dig dit livs oplevelse. Se meget mere her: https://outsite.dk/ture-kurser/vandreture-med-turleder/20-vandretur-i-island 

Hvorfor tage Laugavegur “omvendt”?

Ulempen er at du har 3000 meter opad og 2000 nedad. Tager du ruten “rigtigt” som guidebøgerne beskriver den, vil du få 3000 meter nedad og 2000 opad.

Fordelen er bl.a. at du får alle de gode udsigtspunkter. Du skal altså ikke hele tiden vende dig om, for at få de smukke vu ud over Island.
Du ender også ved de varme kilder, i stedet for at starte ved dem. Dette vil jeg nævne som en kæmpe fordel.

Info om Laugavegur

Laugavegur
Laugavegur wikipedia: undefined
Laugavegur officiel: undefined

Hytter på Laugavegur

Alle hytter i Island (bemærk at du SKAL overnatte ved hytterne på Laugavegur, med mindre det er en nødsituation): undefined
FAQ om hytterne på Laugavegur: undefined
Priser, mad, drikke, service i hytter: undefined

Bestil mad i Álftavatn: undefined

Busser på Island

Busservice i Island: undefined
Bookning hjemmefra anbefales!

Hvad kræver det af udstyr at vandre Laugavegur

Det kræver det samme som en fjeldtur i Lapland. Vi anbefaler 4-sæsoners telt og varm sovepose og liggeunderlag. Vær opmærksom på at sandet deroppe slider utroligt meget på dit udstyr. Hav uld med til om natten eller om dagen, hvis det er rigtig koldt. Du kan på billederne i artiklen se hvilket udstyr vi have med, og hvor meget tøj vi havde på. Regntøj af god kvalitet vil virkelig hjælpe på din oplevelse.

Hvad kræver det af vandreerfaring

Selve ruten er godt markeret, og de mange hytter øger sikkerheden betydeligt. Der er mange mennesker på ruten, der kan hjælpe hvis der sker noget. MEN! Det er en meget hård rute at vandrer, så du skal have god kondition. Du skal også have erfaring med fjeldvejr og især vad. Hvis du ikke har dette, anbefaler vi at du tager med Outsites, eller andre udbydere af guidede vandreture.