Snitning

Hvornår startede du snitteriet?

Da jeg var teenager begyndte jeg at gå i skoven med min morfar og køre brænde hjem til deres lille gård på hans gamle Ferguson 35 - dels for at hjælpe en gammel mand med det hårde arbejde og dels fordi det gav mig et frirum i mit ungdomsliv. Jeg brugte gerne et par dage hos dem ad gangen - vi knoklede i skoven om dagen og brugte aftenerne på at nørde med knive og træ over en øl eller to. Min morfar har altid lavet knive og snittet skeer og efter tiden i skoven begyndte jeg så småt at arbejde med det samme. Jeg har efterfølgende drevet det til meget mere end min morfar har været i stand til, sikkert grundet den store mængde viden der deles på sociale medier idag, som han jo på ingen måde havde adgang til - han fulgte dog interesseret med på sidelinjen til det sidste.

Med til min motivation for træarbejde hører det, at jeg som 19-årig drog til skotland, hvor jeg arbejde frivilligt med udviklingshæmmede børn bl.a. i et træværksted. Senere har et træværksted dannet ramme om frivilligt arbejde med voksne udviklingshæmmede 8 måneder i sydtyskland og knap et halvt år i sydafrika. Alt sammen har givet mig noget erfaring med træ og en vished om at håndens arbejde med et æstetisk produkt giver mennesker noget vedholdenhed og selvtilfredshed. 

Følg Jens Katballe på Instagram her...

Hvornår blev du afhængig?

I 2012 påbegyndte jeg min læreruddannelse på sydfyn, hvor jeg bl.a. havde håndværk som linjefag. Inden da havde jeg snittet skeer til husbehov og havde fine teknikker med en kniv og sans for træ som materiale. Da jeg begyndte at arbejde med snitteknive og træ med andre jævnaldrene, opdagede jeg at jeg faktisk var ret dygtig og det blev nok startskuddet til at se hvad jeg ellers kunne drive det til. Jeg begyndte så småt at undervise mine medstuderende når der var grøn sløjd på skemaet og begyndte selv at producere mere og mere - og få meget ros for mit arbejde bl.a. igennem forskellige facebookgrupper og instagram.

Jeg blev meget betaget af det store globale fællesskab der er at finde på instagram for moderne trænørder og indgik flittigt i mange relationer - relationer der senere er rykket væk fra de sociale medier og ud i det virkelige liv. De store danske og udenlandske fællesskaber på sociale medier har givet mig meget inspiration og bekræftigelse i mit håndværk - og sammen med min evige trang til at skabe æstetiske ting med mine hænder er snitteriet blevet en helt fast del af min dagligdag. 

Besøg Jens' hjemmeside her...

Hvad giver det dig?

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at fællesskabet og anerkendelsen på de sociale medier ikke har betydning for mit træarbejde. Jeg synes det er skønt at lave noget æstetisk eller funktionelt som andre påskønner af forskellige grunde. Det fællesskab der er på de sociale medier, i danmark og i udlandet, har foldet sig ud og er blevet til virkelige møder og virkelige relationer - hvilket bestemt har beriget min tilværelse. 

Ovennævnte er vel næsten en slags følgevirkninger af hvad den egentlige gevinst er - nemlig at man bliver glad i låget af at skabe æstetiske ting med sine hænder. Det er klart den primære grund til at jeg står i timevis sene aftener når børnene er puttet og sveder i smedjen, ved mit vippelad eller med en snittekniv og ømme hænder. Hele processen fra at fælde et udgående asketræ, kløve det i rette stykker og bearbejde med økse, båndkniv og knive og herefter samle stykkerne til en gyngestol der står i stuen en måned senere - det giver så god mening rent menneskeligt, at det er svært at lade være. Andre gange er projekterne mindre og foregår i sofaen med et fjernsyn kørende og et glas vin, men glæden ved at samle rå materialer fra naturen og lave æstetiske produkter til køkkenet med en hjemmesmedet kniv er den samme. 
Samme følelse opstår når jeg brygger en frisk kop espresso i en kop drejet på vippelad med sirligt udskårne detaljer og mintfarvet mælkemaling - Det er den glæde og selvtilfredshed der driver værket. 

Hvad vil du gerne inspirerer til?

Jeg har en meget fri tilgang til det at skabe ting i træ. Jeg møder sommetider folk der insisterer på at knive kun kan slibes på en bestemt måde og at træ kun kan tørre på en bestemt måde osv. - og det mener jeg kan være ødelæggende for menneskers lyst til at skabe. I bund og grund vil jeg gerne inspirere andre til at skabe - og det starter med at den enkelte føler sig i kompetent til at skabe og ikke får lektioner om hvordan tingene gøres rigtigt. Jeg har en flyer med når jeg underviser der hedder: "Skemageri - en fremgangsmåde" - netop for at skildre, at det kun er et bud på en fremgangsmåde og ikke den eneste fremgangsmåde... og jeg håber at det også kommer til udtryk i de råd jeg giver og de kurser jeg holder - processen skal være fri og den enkeltes håndelag, værktøj og æstetiske sans skal styre værket. Jeg fortæller ofte mine kursister at den måde jeg holder kniven på ikke nødvendigvis passer til deres hænder - så de skal selv hele tiden justere indtil de kan mærke at spånen de snitter er god... og det kan man mærke - ligesom dybden på et godt ølhul. 

Når alt dette er sagt, så er der naturligvis værktøj jeg synes er bedre end andet, metoder til at slibe knive jeg mener er mere effektive end andre metoder og måder at håndtere knive og træ på jeg mener er bedre end andre - og jeg giver gerne et godt råd til de der vil høre det, men jeg prøver at undgå at formane og prædike om hvad der er rigtig og forkert.

Hvad skal man bruge for at komme i gang?

En skarp kniv og noget vådslibepapir (korn 800-1200) til at holde den skarp, så er man godt kørende. En økse er også en god investering - jeg har selv de første år brugt ne gammel DSI 1 økse som er slebet skarp ved vinkelsliber (husk vand) - den kostede mig 30 kr. på et loppemarked.

Jeg har lavet skeer kun med økse og kniv men en skekniv gør jo det hele lidt lettere.
Med tiden kan man naturligvis bruge mange penge på forskellige knive og skeknive og få nogle der passer til forskellige formål, men med en økse, kniv og skekniv kommer man rigtig langt - så længe det er rigtig skarpt. 

Hvordan ser dit værksted ud?

Jeg har tidligere været kreativ med værksted i stuen og et vippelad i sne, regn og blæst - men for halvandet år siden har vi købt et hus hvor et disponibelt rum i en af længerne nu er indrettet som træværksted. Der er cigarkassetræ på væggene og linoleum med korkmotiv på gulvet - et levn fra 70érne tror jeg. Det er indrettet med træskabe og en hjemmebygget høvlbænk i engelsk stil og naturligvis et hjørne med fastmonteret vippelad og tilhørende værktøj og god arbejdsplads til huggeblok og grøn sløjd. På væggene hænger der forskelligt værktøj - noget der er fuldt brugbart, noget der venter på at blive restaureret og andet der bare skal give en god stemning og trække tråde tilbage i tiden. 

Hvad er dit næste projekt?

Jeg har de sidste par år lavet ét stort projekt om efteråret og det er lidt blevet en ting for mig - efter tesen om at en musiker ikke er bedre end sin seneste plade, så tvinger jeg lidt mig selv til at lave et større projekt for at se om jeg kan. Jeg ved dog ikke helt hvad dette års store projekt bliver men lige nu skal jeg til at forberede et par kurser i efteråret. Nogle perioder har jeg meget at se til på efterskolen og får ikke lavet så meget træ, men når jeg så skal afholde kurser får jeg ligesom kickstartet mit træarbejde igen og så kommer ideerne og motivationen rullende. Jeg laver skåle og skeer med jævne mellemrum, men jeg er spændt på at finde ud af hvad det store projekt bliver dette år.

Hvornår kan man komme med på kursus/workshop igen?

Jeg holder som regel 2-3 om året, men næste gang er til Snittefest 2020 (DESVÆRRE AFLYST GRUNDET COVID-19) i Boserupskoven ved Roskilde.

Hvor kan man opleve dig næste gang?

Tja, snittekurserne er et bud. Og uden at love for meget, så tror jeg også jeg er på listen over workshopholdere til snittefesten i 2020, men de enkelte kurser er ikke fastlagt endnu - måske noget med vippelad. Og i den forbindelse må jeg give de gode folk bag snittefesten et skud ud, de gør et godt stykke arbejde for dansk grøn sløjd. 

Favorit træ? /hvorfor?

Til kurser bruger jeg altid birk fordi det er let at få fat i og det er blødt og dejligt at arbejde i og det får ikke så let sprækker. Jeg bruger også birk herhjemme men jeg er svært glad for ahorn. Det er lidt hårdere end birk, men det har en fantastisk lys farve og et smukt spil i spejlet og er endnu bedre til at modstå sprækker. Kirsebær giver også et rigtig fint resultat, især ved kopper og skåle på vippelad, men det er lidt mere modtageligt for sprækker og revner, så man skal være lidt mere påpasselig med tørringen. Jeg er også altid på udkig efter ask, fordi det bare er vildt godt til møbler og økseskæfter. På vores ejendom har vi et gammel døende asketræ med tre store stammer. Dem fælder jeg når jeg igen vil til at bygge en gyngestol eller lignende og indtil da får de lov at stå hvis ikke de vælter selv.

I foråret fik jeg et par kæmpe store stammer 100 år gammelt valnød fra en park i odense - det var en gardner der deltog i et kursus der gav mig det. Det synes jeg er super lækkert at arbejde i, også selvom det er forholdsvist tørt nu. Jeg har stadig halvdelen tilbage af det jeg fik og laver jævnligt grydeskeer eller drejer skåle og kopper i det - og så er det bare super smukt med den mørke farve. Men valnød i de dimensioner hænger ikke på træerne, så jeg prøver ikke at blive for glad for at arbejde i det. Generelt synes jeg at tilgængelighed er en vigtig faktor for godt snittetræ - igen med min passion for at gøre arbejdet billigt og tilgængeligt. Derfor er de hurtigtvoksende pionertræer som birk og ahorn gode - de er overalt og der fældes utrolig meget af det. Jeg prøver altid at skaffe træ som er fældet - som regel i efteråret. Hvis man kører i landskabet og ser nogle der er igang med at skove kan man som regel god få lov at tage en lidt hvis man spørger pænt - det kan både være private eller folk der fælder i offentlig skov - og så har man jo sparet de træer man ellers ville fælde.

Favorit værktøj?

Jeg er evigt fascineret at Hans Karlsons værktøj - det er håndsmedet svensk værkstøj i verdensklasse fra et lille familiefirma. 
Mora laver formidable snitteknive, men jeg er ikke imponeret af deres skeknive. 
Reid Schwarts og Nic Westerman laver noget af det flotteste værktøj jeg har set, men prisen og efterspørgslen er også derefter. 
Jeg har bygget en smedje i baghaven og har over sommeren nørdet meget deroppe med skeknive og store sløjdknive. Det er spændene selv at lave sit værktøj og jeg er efterhånden ved at kunne lave fornuftige skeknive og få godt styr på normalisering, hærdning og anløbning så værktøjet holder en god æg - så mon ikke mine næste tilføjelser til værktøjsposen bliver fra min egen smedje.

Gode råd/fifs?

Skær i noget træ - det er det det handler om. Prøv det af, lær af dine fejl og inkorporer andres råd i din process så de passer til dig. 

Skåle og kopper på vippelad

Siden jeg opdagede at man kunne dreje skåle og kopper på vippelad har jeg efterstræbt at mestre teknikkerne og værktøjet. Det har aldrig sagt mig meget at dreje på drejebænk, da jeg ofte synes produkterne er i mørkt træ fra udlandet og behandlet med lak og minder for meget om en støvet jagthytte. Men på vippelad får produkterne det friske grøn-sløjd look som jeg godt kan lide og det gav mig lyst til at prøve.

Jeg byggede mit første vippelad i 2015 efter anvisning på youtube af Ben Orford. Et halvt år efter fik jeg smedet nogle jammerlige drejekroge med en gasbrænder i min webergrill og begyndte at dreje. Det tog lang tid at lære, da jeg aldrig havde set det foregå andre steder end på youtube. Så der gik nogle år og mange ture i smedjen før jeg fik værktøj der duede ordentligt og fik hånd om processen - og for mig gør det hele processen mere fascinerende når jeg selv skal eksperimentere med det før det virker. Jeg har senere været på kursus med Yoav som gav mig rigtig mange gode fifs til processen og det har bestemt være givende. 
Et vippelad er en drejebænk der er drevet af en fodpedal som man træder ned for at få emnet til at rotere. Emnet roterer frem og tilbage ved hjælp at ens fod og en fjedermekanisme der trækker forpedalen op igen. på engelsk hedder det en 'Pole Lathe' - altså en 'pinde drejebænk' - fordi man traditionelt bruger en lang pind eller gren som fjeder til at hive fodpedalen op og trække emnet tilbage. Det fleste bruger idag en elastik - det er nemmere at have i et værksted. Man bearbejder emnet med en drejekrog og man kan kun tage materiale af når man træder fodpedalen ned - og altså ikke når emnet roterer modsat og fodpedalen trækkes opad af en elastik eller lang pind. 

Det er en meget dynamisk måde at dreje på, da hele processen er styret af ens egen krop og det tempo ens fod arbejder i mens man drejer. Og så er det yderst tilfredsstillende at lave kopper og skåle med værktøj man selv har lavet på et vippelad der er lavet af gammelt bindingsværk - alt er lavet fra ens egen hånd. Jeg har senere bygget et fastmonteret vippelad i mit værksted og smeder fortsat værktøj når jeg har brug for en drejekrog der kan dreje i en lidt ny vinkel - det er en evig stræben efter perfektion og 'den gode spån'.