Vandreture i Danmark og Sverige samt Norge og resten af Norden
Vandring
Vandreture og vandring giver god motion og er godt for sjælen. Der er mange gode vandreture i Danmark, og der er fantastiske vandreruter såsom Skjoldungestien, Hærvejen og Fjordstien. Prøv også vandring i Sverige eller en god vandretur i Norge, hvor terrænnet er helt anderledes og meget smukt. Vil du på vandring i verden, er der også gode muligheder, og du kan læse om alle vandreture hos os.
Guidede vandreture, er det en god idé?
Man kan vel lige så godt lave sin egen tur og spare de penge man betaler for guidning - også selvom for eksempel Outsites ture er meget billige?
Det kan man sagtens, altså selv lave sine ture, men der er dog åbenlyse fordele ved de guidede ture! For eksempel kan man høste gode råd om grej, og tips og tricks både hvis man er ny i friluftsliv og ofte også når man er mere erfaren. Det er nemlig ikke kun nybegyndere der deltager på de guidede ture. De guidede ture har oftest en god blanding af nye og erfarne deltagere, hvilket byder på gode muligheder for erfaringsudveksling.
- Detaljer
- By Outsite
Sarek 11-dages tur 2014 (5. - 16. August). En 11-dages solo vandring i den centrale del af Sarek, omkring Pårte massivet med en afstikker over Luohttolahko og Jiegnavagge, med start og slut i Kvikkjokk i første halvdel af August 2014. Skal du vandre i Sarek nationalpark er denne artikel en "must read" for din inspiration.

- Detaljer
- By Lars Hedegaard Larsen
En 4-dages efterårs-vandretur på Ås-Ås ledens sydligste del.
Ås-Ås leden er en del af Skåneleden. Den sydligste del er den mindst besøgte, den nordlige del, især Søderåsen, er forståeligt nok meget populær. Men jeg havde besluttet mig for at gå den sydlige del også, og dermed have gennemført hele Ås-Ås leden. Jeg mødte da heller ikke andre vandrere på turen, ja faktisk var de eneste mennesker jeg mødte et par jægere på elgjagt.
- Detaljer
- By Lars Hedegaard Larsen
Køge Å stien er en 22 km lang cykel- og vandrerute, som forbinder Borup og Køge. Ruten går gennem et smukt sjællandsk kulturlandskab, inden den slutter af i de kuperede skove omkring Køge Ås.
- Detaljer
- By Camilla Bacher Kiming
Hermed lidt om min første fjeldvandring i år 2006. Fra ca. d. 6. - 14. juli. Jeg havde arrangeret en gruppetur i Jotunheimen lidt senere på sommeren, men da jeg godt selv ville have lidt mere fjeld end dette, tog jeg altså først på egen hånd en tur i området Myrdal-Finse-Aurlandsdalen.

- Detaljer
- By Jens Brun
Som et led i striben af guidede ture havde Outsite annonceret en vandretur på Kungsleden i sommeren 2014. Turen der bl.a. havde Christian Milbo som guide, var planlagt til at starte i Abisko Östra og slutte på Kebnekaise Fjeldstation. En lang tur som vi havde 10 fjelddage til at gennemføre.

Video fra Vandretur Kungsleden:
- Detaljer
- By Outsite.dk
Tur i Peru i sommeren 2007 satte jeg for første gang mine fødder på det sydamerikanske kontinent. Rejsen havde været lang og startede med nogle livagtige billeder af de berømte Andesbjerge for mit indre øje. Med vilde gletchere, imponerende toppe og indiansk folklore i afsides farverige landsbyer, hvor der spilledes fortryllende panfløjtemusik. Andesbjergene. Smag blot på ordet! Det klinger af noget eventyrligt. Forestillingen endte med at blive til en plan.

- Detaljer
- By Jens Brun
En lille improviseret tur i skoven med soveposen. Det er rart engang imellem at komme lidt væk, og få lidt fred og ro. Jeg havde valgt True Skov, da det er en af de skove med fri teltning, og jeg har ikke være i skoven før.

- Detaljer
- By Gert
Vandreture
Vandreture kan være dagsvandreture eller længerevarende vandring med telt. Her på siden kan du læse om vandreture i hele Skandinavien og resten af Europa og verden. På vandreture kan du opleve alt fra skove, det åbne landskab, havet eller flotte bjerge og fjelde, og det er op til dig, hvor du vil vandre henne. Det giver stor frihed og det er den perfekte måde, at opleve naturen på. Her på siden kan du også se mange videoer om vandreture og vandring.
Vandring i Danmark
Der er rigtig gode muligheder for vandring i Danmark, og vi har en smuk natur. Vandreture i Danmark kan være alt fra de lange ture som Hærvejen og Fjordstien, til weekendvandreture på Skjoldungestien, Himmelbjergruten eller Gudernes Stræde. Der er mange forskellige landskaber, og du finder bestemt også kuperet terræn. Når du tager på vandreture i Danmark er der også gode muligheder for overnatning. Vi har mange skove med fri teltning, og lige så mange shelters. Nogle shelters kan bookes og resten er først til mølle.
Vandring i Sverige
I Sverige er der uendelige muligheder for vandring. Hvis du tager på vandreture i Sverige, kan du gøre det et stenkast fra Danmarks grænse, med skov og vand, til de nordligste punkter med fjeld. Fra Skåneleden til Kungsleden. Der er allemandsretten, så du må gerne telte eller slå din hængekøje op, og så er der rigtig mange shelterpladser i Sverige. De svenske vandreled er godt markeret, og så er der spranger du kan gå på, hvis der er mudret, eller broer hvis der er fos (elv).
Vandring i Norge
Norge er et smukt land at tage på vandring. Landet er præget af fjeld og fjord, og de gode udsigters land. Vandreture i Norge er lidt mere krævende, end f.eks. Sverige, da vandreruterne er uden spranger og broer. Stierne kan være mange kilometer med blokmark og terrænnet er hårdt. Men når det er sagt, finder du den smukeste vildmark og vandreruter i Norge. Norge har også allemandsretten og masser af telt- og shelterpladser.
Vandring i verden
Verden byder selvsagt på masser af vandring. Fra vandring på Island og Grønland til vandring i Himalaya, Caminoen eller andre steder.
Tag med på vandreferier
Tag med på vandreferier men turleder, hvor vi vandrer skønne steder, og oplever eventyret. Vores vandreferier er som regel i Norden, men vi har også vandreture i Danmark og weekendvandreture i Sydsverige.
Hvilke vandreture er gode?
De gode vandreture er dem, hvor du kan være med hele vejen. Forstået at du ikke skal vandrer over evne, men vælge de ture, du får mest ud af. Start i det små, og tag så på større vandreture, når du evner det. Det drejer sig både om kondition og øvelsen at gå med rygsæk. De fleste uden større skavanker, kan dog sagtens tage en weekendvandretur i Danmark. Hvis du kaster dig ud i vandreture i fjeld- eller bjerglandskaber, så skal du have mere viden. Her kan vejret hurtigt slå om og ændre sig voldsomt på 5 minutter.