Det er tidligt efterår, og farverne er ikke skiftet på træerne endnu. Hærvejen viser sig fra sin bedste side, men vejret er alligevel omskifteligt. Vi er 15 forventningsfulde vandrere, der drager af sted fra Viborg Station mod Engesvang og Bølling sø. Hærvejsturen bliver dog lidt længere end planlagt.

Se videoen fra Hærvejen

Følg med på et kort over Hærvejen

Du kan følge vores tur på kortet. Du kan på www.udinaturen.dk til- og fravælge en masse, så hvis du klikker alt andet end vandreruter fra, så er det let at finde Hærvejen. Jeg har valgt et udsnit, hvor du f.eks. kan starte. Viborg station er i højre venste hjørne. Se kortet her...

Dårlig start på morgenen

Os der kommer fra Sjælland mødes i Ringsted og drager mod Viborg og Hærvejen. Det giver allerede her en snak om at der er noget helt galt i, at det koster os meget mere at tage på vandretur i jylland end vandreture i Sydsverige. Det er meget synd at Danmark har det krater af en økonomisk barrierer kaldet Storebæltsbroen, der forhindre os i at besøge hinanden oftere - vi vil sgu så gerne.

Vi kommer lidt sent af sted og det bliver ikke bedre af kortproblemer, da vi besøger en tankstation undervejs. Vi er nu ca. 1 time forsinket og der står lige nu en masse og venter på os på Viborg station, men da vi endelig er fremme, skinner solen smukt og alle er i godt humør.

God start på Hærvejen

Jeg står og kigger på den sølle trappe med Hærvejens piktogram på. Trappen går over skinnerne på Viborg station og her starter Hærvejen officielt. Som nævn før, kunne man god have gjort lidt mere ud af det, f.eks. som på Skjoldungestien hvor man i det mindste mødes af plakater i begge ender.

Vi kommer over banen og selvom det egenlig gælder om at komme ud af byen, så vi kan få naturen under støvlerne, nyder jeg allerede turen. Der er både kendte og nye ansigter med, så det skal nok blive en spændende tur. Selvom vi er på asfalt, så kan man jo godt kigge lidt rundt alligevel og se nogle veje og huse, man nok aldrig var kommet forbi, havde det ikke været for Hærvejsruten.

Hurtigt er vi dog ude hvor græsset gror og vi har nu kun en enkelt bro over en befærdet vej tilbage, så slipper vi Viborg og kommer ind i Liseborg plantage.

Plantager, plantager, plantager

Da jeg var her i foråret, var starten ligesådan. Jeg elsker en skovvej med traktorspor om den så er snorlige, betyder intet. Det er billedet på en skov for mig (med mindre man er off road), men jeg ved at mange ønsker at komme helt ud til de små stier, eller helt væk fra noget der mindre om. Jeg er lidt all-round og kan faktisk også godt lide at vandre på landevejen.

Der går ikke mere end 15 minutter og så er første spørgsmål om der er grusvej hele vejen. Nu er Hærvejen ikke kendt for små snørklede stier, men mere grusvej. Dog har de faktisk lavet noget om siden sidst og ruten er meget flottere og mere på sti. Nu mangler der kun at blive gjort noget gevaldigt ved turen fra Ulvedal plantage til Kompedal plantage og så er hele turen faktisk godkendt i mine øjne.

I forhold til kortet kan man se at det har været en udfordring med de lige veje i plantagerne, men det har de nu klaret ret godt (dem der sidder med forløbet). 

Videre mod Niels Bugge Kro

Vi når ud af Viborg Hedeplantage og tager sydenden af Viborg Krat og Sønderkrat og ender herefter i Langskov og her er der flot. Snørklede stier der bliver mindre og mindre og nu er vi i naturen. Et træ ligger over stien og vi må bakse os uden om, der er dog en enkel der vil igennem (Jørgen). Her er vi i Store Traneskov. Det skal nævnes at vi på et ret kort stykke kommer igennem mange forskellige skove, så beklager de mange navne. På kortet er vi nået hertil...

Vi kommer ned i Lille Traneskov og her plejede der at være fri teltning. Jeg ved ikke om dette er fjernet eller om det er en fejl at dette ikke fremgår af kortet. Vi nærmer os Niels Bugge Kro hvor jeg overnattede i foråret. Rigtig flot og hyggelig kro. Denne gang er det dog en primitiv tur og jeg glæder mig til at opleve Hærvejen på denne måde.

I sydenden af Lille Traneskov, hvor man forlader skoven, er en vandhane til højre, så man kan få fyldt vandflaskerne. Lidt efter sker der noget sjovt... Lige før man igen rammer skoven, ligger en sjov stor shelterplads. Tæt på ligger en af Hærvejens "salgsboder" og på pladsen stod 3 store lavvuer. Der var dog ingen mennesker og det virkede ikke til at der ville komme nogen. Jeg ved ikke om de frit kan benyttes eller om nogen havde været ude at sætte dem op, for at blive benyttet senere på weekenden.

Vi kommer igennem skoven og møder "dæmningen" og den lile "fos" ved Niels Bugge Kro. Herfra går turen flot langs Hald søs bredder og her minder naturen ret meget om Sydsverige. Hærvejen tager en tur med en ret brat stigning hvor man kommer op til lidt udsigt, men man kan også "snyde" lidt og skære det lille stykke fra og gå på asfalt 100-200 indtil man rammer Hærvejen igen.

I sydenden af Hald sø er der flot hedelandskab. Det er et af de steder hvor man har lyst til at blive eller tage en afstikker ud i og opleve den spændende natur. Vi skal dog forbi imorgen, så vi går mod vores lejrplads i Inderø skov.

Første lejrplads

Vi går gennem Inderø skov og her er der virkelig bakker for pengene. Mads har været her før, så han leder os flot gennem skoven og stakåndet hiver vi os det sidste stykke op til vores lejr. Det er et ret sjovt område. På toppen af bakken hvor vores lejr er, er der helt fladt, som i pandekage-fladt. Bakken rejser sig voldsomt op fra Hald sø og ender vel i 20-25 meters højde for så at blive helt flad. Det ser ud som om toppen er skåret pænt af med en (meget stor) kniv.

Selvom pladsen ligger høj og det blæser meget, er vi i læ. Vi har ingen udsigt på trods af at søen måske er 20-30 meter fra os, men jeg vil nu også heller have læ i dette tilfælde.

Der er bord/bænkesæt og bålsted og en pæl markere pladsen. Jeg har LifeStraw Mission med, der er et vandrensningsfilter med vandpose. Jeg har 12 liter-versionen med, så der er nok vand til os alle. Jeg må dog lige tage turen ned til søen og op igen en enkelt gang. Skråningen er faktisk så stejl at jeg flere steder må lade mig glide ned. Med 12 liter vand på ryggen vælger jeg at tage en lidt lettere tur op igen (jeg ville ikke kunne gå op samme sted som jeg kom ned, det var for stejlt).

Spændende udvalgt af overnatningsmuligheder

Da jeg selv har nørdet lidt med hængekøjen, en DD Hammock Frontline, kigger jeg rundt i lejren og ser at der er mange forskellige telte, hængekøjer og tarps med. Det er ret fedt at folk er blevet så "alsidige" i valg af overnatningsmuligheder. For bare 5 år siden var det mest telte man så på tur. Der er mindst 4 forskellige køjer med og 8 forskellige telte.

Da lejren er opstået, går vi i gang med maden og hyggen. Hyggen ender med at Jørgen, Kenn (Kennls) og jeg (Milho) sidder og fuldesnakker den lidt før vi kryber i køjen. 

Jeg er fuldstændig flad af grin da jeg forsøger at komme i seng. Jeg kan slet ikke finde "the sweet spot" i køjen og jeg har hængt hovedenden alt alt for højt. Jeg gider dog slet ikke rejse mig for at udbedre skaden, så jeg sover det bare væk.

Lørdag, fra Hald sø til Kompedal Plantage

Vi vågner og laver morgenmad, pakker lejren ned og begiver os af sted.
Ruten starter allerede rigtig flot, da vi skal igennem Dollerup bakker til at starte med. Vi går fra lejren og det kuperet terræn møder os allerede ved første skridt. Vi får hurtigt pulsen op, da en bakken møder os, med lidt stejl stigning. Da vi kommer op er der selvfølgelig en der opdager at der var en trappe på nordsiden, men det er der jo ingen udfordring i vel?

Udsigten og hedelandskabet er skønt og vi nyder en lidt lang pause på toppen, hvor vi også kan få fyldt vandflaskerne. Efter pausen går vi videre ind i en dyrefold og går mod Dollerup by. Selvom vi igen kort kommer på asfalt og grusveje er det en charmerende tur fra Dollerup til Skelhøje. Man går på toppen af en dal og har lidt udsigt hele vejen.

Da vi når Skelhøje er det et dejligt gensyn med købmanden, der dog nu har skiftet ejer og drives af byen selv, da den sidste købmand ikke kunne få det til at løbe rundt. Byen var bange for at uddø, så man besluttede at drive den videre.
Skelhøje købmand byder bl.a. på midjyllands største udvalg af spiritus og der røg da også et par flasker i div. rygsække. Vi købte også kaffe, chips, frisksmurt morgenmad osv. I det hele taget var det et hyggeligt besøg og købmanden kom ud for at få en lille snak om vores tur og Hærvejen.

Mod Havredal Plantage 

Vi har nydt lidt for lange pauser og vi skal gå langt i dag, så jeg tager cykelruten sydpå i stedet for vandreruten østpå. Så sparer vi måske 20-30 minutter og ruten er alligevel ikke så interessant og på asfalt begge veje (stort set).

Vi rammer Havredal og jeg glæder mig til at komme ned til søen og åen ca. midt i plantagen. Her er i øvrigt fri teltning.
Da vi kommer derned går jeg og taler flot om søen og at vi her kan få lidt vand i flaskerne. Jeg får dog en lang næse, da både søen og åen er fuldstændig udtørret og det ser ud til at der er blevet sået? Der sker noget på 6 måneder...

Heldigvis venter rutens flotteste sti om hjørnet og den er vel ikke lavet om? Heldigvis ikke. Vi går kort sydpå og herfra drejer Hærvejen mod vest og vi går nu oppe på en bakkeside og har flot udsigt. Stien får stor ros af deltagerne og ca. halvvejs finder vi et lille hyggeligt sted hvor vi holder frokost. 

Skynd dig, skynd dig, ellers går det galt...

Vi har endnu ikke vandret halvdelen af de 22 km. og jeg begynder at blive lidt nervøs for tiden og om vi når Kompedal Plantage før solen forsvinder. Det er en af de hyggeting man roder med som turleder, men Hærvejen har faktisk rig mulighed for genveje, dog næsten ikke de næste 10 km. Til gengæld går det stort set ligeud og min erfaring siger mig at folk ikke har brug for så mange pauser efter frokost og hvis det bare går ligeud, så hjælper det også en del på tempoet.

Vi kommer over i Ulvedal Plantage og her er ruten også ændret, igen til det bedre. I stedet for en lige steg (stort set) går vi nu ad små stier og ender på en flot skovvej. Solen titter frem og humøret er højt. Det er varmt, så skaltøjet ryger af (altså, hos dem der har husket det).

Herefter rammer vi det lidt kedelige lige stykke ned mod Ulvedal. Det er mange mange km. på lige grusvej og det bliver som en zen bare at gå lige ud. Det generer dog ikke rigtig nogle og vi får dannet nogle grupper alt efter tempo og så går det derudaf.

Vi mangler dog vand. Jeg er forlængst løbet tør, fordi jeg havde regnet med at søen havde vand og at vi ville komme forbi en gård (men forløbet var jo ændret). Nogle vandhaner undervejs kunne virkelig hjælpe og så skal muligheden for vand virkelig plottes ind på kort. Nu er det efterår, men om sommeren skal man virkelig slæbe på meget vand - så husk det!

Undskyld, hvor finder vi vand?

Vi er ved at nå ned til Kompedal Plantage og en anden å, der forhåbentligt har vand. Vi når dog ikke så langt, så dukker endnu en "Hærvejsbod" op med kaffe, kage, juice, vandhane osv. Vi røver boden for rigtig meget. Det er enormt billigt og rigtig god service, så vi støtter boden så meget vi kan. Der er desværre ikke nogen hjemme, så vi kan ikke sige tak.

Jørgen er en lille sprinter, så han får +6 kg. vand på nakken, så vi måske kan holde lidt styr på ham. Det hjælper dog ikke og han styrter stadig derudaf. De små stænger kan virkelig rykke, selv med ekstra kg. på nakken.

Jeg er blevet noget nervøs for vand. For selvom vi har fået fyldt op, så skal vi have vand til aftensmaden osv. Selvom der måske nok er vand i åen, så skal vi stadig gå langt frem og tilbage, så det er ikke optimalt.
Da vi rammer nordenden af Kompedal, samles vi (undt. Jørgen der er løbet i forvejen) og jeg kigger rundt på deltagerne. Selvom vi har gået 22 km. er der ingen der er helt færdige, så måske jeg kan hive et lille es op ad ærmet? 

Erik har foreslået en shelter der hedder Christianshøj, der har vandhane. Det kiggede jeg også på hjemmefra, men der var nok ikke tilmeldt sig så mange, hvis jeg havde skrevet 32 km. på om lørdagen. Derfor var den lidt en "reserve" hvis folk stadig var nogenlunde friske efter de 22 km. Det er de og tricket med at vise at der "kun" er 5 km. til, virker fint. Det er dog i fugleflugt, men hvem tæller undervejs?

Vi forlader derfor Hærvejen og går ud på Aalborgvej, for at få lagt nogle km. bag os. Vi taler om at vi jo kan tage turen som den kommer og holde nogle pauser undervejs. Kl. nærmer sig 18, og vi har stadig 1,5 time til solen forsvinder. Vi når kun at holde en pause og alle er stadig ved godt humør. Det er ellers kilden til nervøsitet hos en turleder, for hvis først der er en der går kold på den lange distance, så kan det hurtigt smitte og så er der kun en at give skylden: Turlederen.

Deltagerne er dog nogle hårde hunde og ligegyldigt hvad jeg kaster på dem af udfordringer er der kun smil retur???
Det har jeg aldrig oplevet før! Folk tager det som en positiv udfordring og jeg kan hjælpe med lidt tips og tricks. Vi rammer Christianshøj shelterplads og der er jubel over hvad der er af services: Flot shelter, muldtoilet, brænde, stort bord/bænkesæt. Desværre er der ikke høje nok træer til Hængekøjerne, så vi må bytte lidt rundt, så vi alle kan være i shelteret, men liggeunderlag under os (når nogle nu kun havde under quilts med til køjerne). Det går fint og nu skal der hygges.

Christianshøj Shelter

Nogle hiver den helt store ret op af rygsækken, mens andre har taget desert med til alle. Vi mangler dog stadig 3 mand, da Jørgen jo som bekendt var blevet sendt i forvejen med vand og derfor ikke kunne stemme om ændringen af ruten. Kenn og Erik er gået efter Jørgen og de 3 beslutter at tage Hærvejen hele vejen ned til shelterpladsen og går derfor og hygger sig. Jeg har kaffen klar til når de ankommer, men her er der også højt humør fordi de 3 gutter har gået og sludret i lavt tempo og hygget sig.

Jørgen hiver Hærvejssnaps op fra Skelhøje købmand og jeg har købt en lille anderledes whiskey. De bliver sendt rundt og giver det sidste slag til at vi alle går forholdsvis tidligt i seng og sover godt resten af natten.

Søndag, fra Christianshøj til Engesvang

DMI lover dejligt meget regn i dag og selvom jeg har bedt om forladelse undervejs, bliver mine bønner ikke hørt. Jeg har glemt min skaljakke i bilen og har kun min dunjakke med. Nu er dun og regn som bekendt ikke de bedste venner, men heldigvis har Erik en ekstra poncho som han låner mig.

Ruten herfra er faktisk flot. Den er meget varieret og man skal holde tungen lige i munden, når nu man er blevet vant til at der er skiltning hele vejen. For selvom der er det, kan man hurtigt blive lullet ind i en god samtale og overse skiltene. Vi går dog ikke galt (endnu) og vi skal efterhånden til at forlade Hærvejen, for at gå mod Engesvang og vores sidste destination på turen.

Regn, regn gå din vej... 

Det pisker nu ned med regn og jeg nåede alligevel at blive meget våd, før jeg får bakset mig ind i ponchoen. Ja ja, det må være dyre lærerpenge og så længe jeg ikke fryser, så gør det sgu ikke så meget.

Vi drejen sydpå og skal ende nede ved et museumshus og en sø. Det passer og så er det bare østpå af en rød rute og så er vi ved et overdækket stort skur, hvor vi har besluttet at afslutte turen.

Desværre er der to museumshuse, to søer og to røde ruter... Der er fejl på kortet, så vi går faktisk noget forkert nu. I forvirringen kommer vi til at gå mere forkert og jeg hader at gå forkert.
Erik og Mads prøver dog at finde hoved og hale i det hele og jeg går stædigt og holder på at vi bare skulle have været gået til venstre på rød rute, så havde vi ikke gået forkert. Det passer selvfølgelig overhovedet ikke og til sidst må vi ty til Eriks GPS.

Alle jer kloge gamle Outsitebrugere prøver ellers at overbevise os unge om at GPS er dårligt og et kort er godt - jeg siger rend og hop - der kan jo være fejl på det lort!
Jeg har hele vejen gået efter GPS og mobil og det har virket fint. Da vi forlod Hærvejen, skiftede jeg over til kortet og kompas, da dette jo er sikrest og jeg derfor kunne lede gruppen det sidste stykke i den korrekte retning...

Ovenstående er kun ment som fis, for selvfølgelig kan man for det meste regne mere med kortet end GPS'en og i dette tilfælde viste det sig også at være godt at have GPS'en med, for at have noget at sammenligne med, hvis det hele ser lidt underligt ud.

Kort med fejl på? Arr hva'?

Den er god nok, der er fejl på kortet. Det er en meget lille fejl, på ca. 100 meter, men den er fatal, fordi der er to ens steder, lige ved siden af hinanden og kortet går til det forkerte sted. 

Når nu alle er gennemblødte. Når nu vi er gået forkert. Når nu alle er trætte efter gårdsdagens lange etape, så er der vel kun en at skyde skylden på ikke? Altså ham der turlederen!

Der var stadig kun smil??? Hvad fanden skal en turleder gøre for at nedbryde deltagerne? De fleste var endda så frække at spørge om hvornår vi skal gå næste etape af Hærvejen???

Spøj til side. Det var virkelig et utroligt hold, med god moral og gå-på-mod. Jeg glæder mig virkelig meget til at vi skal gå fra Engesvang til Nørre Snede i foråret, og jeg håber virkelig at se mange af jer igen - det var en sand fornøjelse, tak!  

Hvordan kommer jeg til Hærvejen?

Det er rigtig let at komme til startpunktet. Når du rammer Viborg station er du der - ikke noget med videretransport. Ud på perronen og så er du i gang.

Med det offentlige:

Fra Sjælland: Tag toget til Aarhus H og skift til toget mod Viborg st.
Fra Jylland: Tag toget mod Viborg st.

Med bil:

Fra Sjælland: Bor du i Nord-, Vestsjælland eller København og ned til Køge, vil jeg anbefale at du bestiller færgebillet på Molslinien i god tid. Prisen er nogenlunde det samme som broen, men du sparer meget tid. Hvis du bare plotter ruten ind på f.eks. Google Maps, så vil den fortælle dig at tiden er den sammen som med broen, men det passer ikke. For det første skal du ud at strække benene og det tager tid, for det andet er turen fra Vejle til Viborg præget af meget forskellig trafik.

Tur med færge tager est. 3 timer.
Turen over storebælt tager est. 4 t. - 4:30 t.

Fra Fyn/Jylland: Kør til Viborg st.

Parkering:

Lige nu er det rigtig let at parkerer ved Viborg st. I vestenden af stationen (var det ikke en svømmehal der lå der?) er der en grusparkering uden tidsbegrænsning.

Hvordan kommer jeg så tilbage?

Hvis du som os slutter i Engesvang går der både tog og bus tilbage til Viborg, samt andre steder. Hvis I er to biler af sted, så parker den ene i Engesvang og den anden i Viborg om muligt.

Gode links

Hærvejens officielle side: www.haervej.dk
Kort og overnatninger: www.udinaturen.dk 

Apps:
Shelterpladser: Se omtale af shelter app'en...
Hærvejens app og gpx-filer og ruterne

Kort:
Kort over hele Hærvejen

Vil du læse andet

• Vandretur fra Viborg til Santiago de Compostella
• Vandretur fra Viborg til Jelling med overnatning på kroer, hoteller og B&B